– Tænk, hvis vi måtte opleve kristendommens hellige land uden kristne! Det må simpelthen ikke dø ud.

Tekst: Jesper Henning Pedersen
Foto: Hanna Broadbridge

Hanna Broadbridge er stadig træt efter rejsen, men oplevelserne har givet kampgejst. Hun er netop vendt hjem fra en rejse med en økumenisk delegation til Palæstina, og til de besatte områder i Gaza og på Vestbredden. Her var hun vidne til de rystende forhold, folk dér lever under. Kristne, muslimer og jøder fanget i noget, der kunne minde om et fængsel uden tag, i en ulykkelig situation, som de involverede parter ikke er i stand til at løse selv. Hun selv var et af de fire medlemmer fra Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg, der sammen med fire fra Danske Kirkers Råd og fire fra Folkekirkens Nødhjælp udgjorde delegationen, der var rejst til det plagede område. Fordi situationen her er særlig slem netop nu.

– Det er umuligt at lade være med at se den israelske stat som skyld i problemerne. Ofrene er i hvert fald den palæstinensiske befolkning, som fattige og afmægtige må se deres land blive udpint. Omhegnet af den ni meter høje mur, med ødelagt vandforsyning og bulldozede oliven- og citruslunde, er det efterhånden umuligt at opretholde et værdigt liv for dem, der er blevet tilbage. Især går det hårdt ud over børnene. 50% af befolkningen i Gaza og på Vestbredden udgøres af børn under 15 år. De er underernærede, og de vokser op under elendige vilkår. Det er forfærdeligt, det der sker.

Et af de meget få lyspunkter i konflikten, der igen er gået i hårknude, er de små kristne menigheder. Trods nøden og elendigheden, trods det at de er trængt på alle sider af muslimer og jøder, så holder de ved.
– De kristne udgør nu bare 1 % af befolkningen i de hårdt plagede områder. Alligevel har disse små kristne kirker et så stort medmenneskeligt overskud, at de udfører funktioner der er absolut livsvigtige. De driver skoler og børnehaver, klinikker og væresteder for de gamle. Og det vel at mærke for alle områdets beboere – muslimer såvel som kristne.

Den danske delegations rejse havde flere formål. Dels at opmuntre og opfordre til, at det nødvendige arbejde i området fortsætter. Dels at fortælle konfliktens parter, at omverdenen holder øje med udviklingen i området.
– De små kristne i kirker i Gaza og på Vestbredden er så spændende, fordi de blev grundlagt ganske kort tid efter Jesu død. Men deres vigtighed er langtfra kun kirkehistorisk. Det drejer sig om kristne, der udfører et livsvigtigt arbejde, og som bærer en stor del af æren for at der trods alt stadig er dialog i gang i området. Dialog, og opmærksomhed fra hele verden, er den eneste vej ud af konflikten. Vi der nu har været af sted sammen, har planer om at etablere en venskabspagt med de små kirker i Palæstina. Det vil kunne give dem en livline ud til deres omverden, og vi får mulighed for at hjælpe med det, de har behov for. Penge, og opmærksomhed.

Den danske økumeniske delegations rejse vil blandt andet resultere i en rapport, der ventes at foreligge i løbet af november. Den vil kunne læses på Mellemkirkeligt Råds hjemmeside.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *