Tekst og foto: Arne Illeborg

– Selvfølgelig er kirken fredet.
Det mener de fleste, når de står i byen foran Århus Domkirke eller i landskabet ved en af stiftets gamle middelalderkirker.
Selv præster og andre af kirkens egne folk tror det.
Men ikke én eneste kirkebygning i Århus Stift er fredet. Det er derimod 17 af stiftets præstegårde, viser Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

Ansvaret for bevarelsen af det danske landskabs karakteristiske gamle kirker ligger hverken hos Nationalmuseet, Kulturarvsstyrelsen eller andre statsinstanser, men hos folkevalgte borgere i de enkelte sogne.

Menighedens ansvar
– Vore kirkebygninger er altid menighedens ansvar, siger provst Litten Hjort, Horsens. Hun ved præcis, hvem der skal betale, så danske middelalderkirker kan stå som strålende, hvidkalkede juveler i forårssolen og kaste glans over konfirmationer og bryllupper.
– Det er menighedsrådet, og dermed medlemmerne af folkekirken, der står med regningen. Kirken er nemlig ikke kun en historisk bygning, men er et rum, der er i levende brug. Ingen kirke står eller skal stå, som da den blev bygget. Den skal præges af dem, der er her nu. Derfor får vi ny kunst ind, flytter rundt på døbefonde, laver nye alterpartier, bedre lys, nye kirkebænke og orgler, siger Litten Hjort.
Også hvis Nationalmuseet anbefaler restaureringsarbejde i kirken eller skal foretage arkæologiske udgravninger, er det også menigheden, der skal punge ud.

Glæden over ansvaret
Kaj Bollmann er generalsekretær for Kirkefondet, der har til formål at virke for liv og vækst i folkekirkens menigheder, også når der drejer sig om kirkebyggeri. Han oplever, at selv om de enkelte menighedsråd skal løfte tunge økonomiske byrder omkring kirkerne, er arbejdet med at vedligeholde kirken præget af glæde og stolthed over det ansvar, de er sat til at forvalte.

– Kirkerummet har altid været præget af den teologi, der har været fremherskende, fortæller provsten. For hende ligner nogle af de nye kirker fra 70’erne forsamlingshuse, hvor det kan være svært at skelne mellem, hvor man drikker kaffe og hvor man går i kirke.
I dag stræber vi nok efter at adskille det sakrale kirkerum fra sognehuset.  Du skal kunne være i fred med dit religiøse liv i det sakrale rum uden at skulle forstyrres af at der drikkes kaffe, holdes møder eller øves i korsang.

Moderne eller gammel, kirken er ikke en fredet bygning, så længe den bruges til kirkelige handlinger. Ifølge Steen Hvass, direktør i Kulturarvsstyrelsen, vil en fredning først komme på tale, når den tages ud af brug. Så vil man vurdere, om bygningen har national betydning og er værdig til fredning. Men ikke før

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *