Tekst: Malene Post, foto: Arne Illeborg

Er Luthers spartanske højmesseritual nok til at brødføde en folkekirkekristen i dagens Danmark? Meget tyder på, at der skal mere til. For pilgrimsvandring, spaghetti- og meditationsgudstjenester har bredt sig med hast. Ph.d. Kirstine Helboe Johansen har taget hul på en teologisk diskussion af højmessen som ritual

– Der er ingen tvivl om, at vi ser en rituel opblomstring ude i kirkerne. Nye former for gudstjenester spirer frem og højmessen ser mange steder anderledes ud end før. Og det er tilsyneladende en succes, konstaterer Kirstine Johansen.
Hun forsvarede i november 2009 sin ph.d.-afhandling ”Den nødvendige balance – en ritualteoretisk og praktisk teologisk analyse af højmessen mellem magi og symbol” på Teologisk Fakultet i Århus. I afhandlingen diskuterer hun muligheden for at inkludere ritualer i en evangelisk-luthersk teologi.

Luthers skrabede ritual
Hvordan spiller den rituelle opblomstring sammen med luthersk teologi og protestantisme? Da Luther tog afstand fra den katolske kirke, tog han især afstand fra tanken om gerningsretfærdighed; at mennesket kan opnå Guds gunst ved gode handlinger. Der blev luget ud i ritualerne og i den private fromhedspraksis. Kirstine Johansen uddyber:
– Hvis man som protestantisk kristen ønsker at holde sin personlige tro nærværende, kræver det derfor et stort arbejde af den enkelte. Vi har hverken et husalter eller fem daglige bønner til at minde os om troen – vi har den ugentlige højmesse, som i princippet bærer hele byrden.

Højmessetræning
De mange nye gudstjenesteformer vidner om, at der har været brug for at forny højmessen, for at menigheden kan finde sig til rette i den i år 2010. Kirstine Johansen har analyseret højmessen som den er beskrevet i Ritualbogen:
– På papiret ser det ud til, at højmessen har en fin balance mellem menighedens og præstens aktivitet. Men faktum er, at højmessen er svær og derfor ofte opfattes som kedelig. Der er for meget tale, som kvæler både talens og ritualets budskab. Højmessen kræver gentagelse, ja, ligefrem træning, erkender hun.
Selv om 81,5 % af befolkningen er medlemmer af folkekirken, skal opbakningen ikke tages for givet:
– Det religiøse landskab har forandret sig i takt med samfundet. Religion er ikke længere noget man ”arver” fra sine forældre, men i højere grad et personligt valg. Og folkekirken skal naturligvis være et synligt tilbud blandt andre, fastslår Kirstine Johansen.

Hvor bliver teologien af?
Kirstine Johansen har holdt flere foredrag for præster i forbindelse med sin afhandling, og hun fornemmer at langt de fleste præster gerne vil reformere.
– Det er jo præsterne som laver de alternative gudstjenester. De har gjort deres. Nu skal teologi og teori følge med, siger forskeren fra sit kontor på universitetet og fortsætter:
– Der er også sket et skift i samfundets syn på kirken. Fra 60’erne og frem har teologien måtte forholde sig til en meget kirkekritisk tilgang. Men de seneste år har der været en større interesse og åbenhed overfor kirken. Og det skal teologien naturligvis også afspejle.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *