Evangelieteksten

Hvordan kan døden være stærkere end den magt, der kan skabe liv af det døde?

Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet: »På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.« Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Romerbrevet 8,31b-39

Jesus sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«
Johannesevangeliet 17,20-26

Prædiken

Nu danser hvide anemoneblomster her

Hen under forårslysegrønne bøgetræer

Et billede vi fik at lune sjælen ved

På liv igen i evighed. Vers 6 af: Lovpris vor Herres navn i himmel og på jord. (Salmevaerkstedet)

Min far var en meget fredsommelig og forsigtig mand, men han var, ligesom min farfader en meget stærk mand. Min farfader kaldte de ”den stærke jyde”, for han havde været smed og lærer og danselærer indtil han blev vakt og blev missionær i Hobro. Min far kunne ligesom sin far tage en spisestuestol og vippe den op med fingrene og så holde den ude i strakt arm i flere minutter, mens de dansede rundt i stuen. Når jeg havde min far med var der ikke noget jeg var bange for, – så kunne verden bare komme an. Det var næsten ligesom med Paulus, da han stod og pralede af sin far i himlen i teksten jeg læste fra alteret: ”Er Gud for os” sagde han, hvis Gud holder med os, ”hvem kan da være imod os?”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed. Nød eller angst? Forfølgelse, sult, nøgenhed, fare eller sværd. – For jeg er vis på at hverken liv eller død eller engle eller onde ånder kan skille os fra Guds kærlighed. – Sådan – – – Hvad er den stærkeste magt i universet – ? – Det er da døden, ville mange sige, men hvordan kan døden være stærkere end den magt, der kan skabe liv af det døde? – Kærligheden. – Tænk sig at være et med verdens stærkeste magt. Altså ikke den magt der kan slå ihjel men den magt, der kan gøre dødt levende. Det er det teksterne handler om på denne søndag lige før pinse. Det at være et med en magt, der ikke blot kan løfte stole i pegefingrene men kan over døden, den magt vi frygter over alt for os selv og vore børn.

Jesus har netop forladt sine disciple efter korsfæstelse og opstandelse. Det er ondt at blive forladt. Det er som en slags død. Men Jesus siger til disciplene og til alle os kristne at lige meget hvor meget vi frygter adskillelse og forladthed, så vil vi fra denne dag aldrig mere være alene. Fra denne dag er vi et med den stærkeste magt i verden, – det er derfor vi døber vore børn for at give dem et tegn på at ingen magt i verden kan skille os fra Guds kærlighed. Ja, om du så siger: Jeg tror ikke en døjt på Gud, så ændrer det ikke noget, for Gud tror på dig og kærligheden er hans gave til dig, – om du så siger: til helvede med Gud, så ændrer det intet, – der har han også været og også der har han underlagt sig alle magter. –

Der er nogle af vore politikere, der i virkeligheden ligner gamle forbenede missionsfolk. Altså ikke almindelige missionsfolk som min farfader, men forbenede missionsfolk. Disse politikere og missionsfolk er draget på korstog mod sand kristendom. Disse forbenede missionsfolk og forbenede politikere siger nemlig: Kristentro må ikke fylde i verden, i samfundet, i det ”offentlige rum” – kristentro og al anden religion er kun en privat sag og skal være inde i hjertet. Mens missionsfolkene vil putte Jesus ind i hjertet for at hæve sig op over den almindelige verden så gør politikerne det fordi de er bange for at miste magt, hvis religion får stor betydning.  Men hvad enten vi taler politik eller vi taler religion er der kun en ting at frygte. Fundamentalismen. Fundamentalistisk religion eller fundamentalistisk politik har kun er formål, nemlig at dømme de andre ude. Fundamentalisme adskiller mennesker og kristentro vil lige modsat gøre ikke blot mennesker men mennesker og Gud til ét i kærlighed.

Der er mange i vore dage, der er bange for at kristentro er på retur og på en måde kan man godt forstå at mange af de voksne, der ligesom en tidligere statsminister har gået og sagt at religion er en privatsag, der kun skal være i hjertet kan få lidt røde ører. Kristentro, – troen på at du ligegyldig hvad er tilgivet som gave uden krav, – troen på kødets opstandelse og det evige liv som gave og troen på at disse gaver giver dig et ansvar for de andre i denne verden, dine næster, dem der er fortabte, hvis ikke du gør noget, er noget der er alt for vigtigt til at overlade til tilfældige voksne at fortælle børnene og børnebørnene om. Det skal fortælles og synges ind i dem af mennesker der elsker dem. Af forældre, bedsteforældre og gudmødre og fædre og faddere. – Det er der desværre alt for mange af os der har glemt i de sidste par generationer, hvor både sange og salmer og bønner er den vej hvor hestene skraber. Men fat mod. Gud er større end vore røde ører og vor glemsomhed. Som der stod i den tekst jeg læste fra det gamle testamente fra alteret: Hvordan det så end ser ud, siger Gud, vil jeg udgyde min ånd over jeres sønner og døtre, som jeg lader det regne på den tørre jord så den springer i blomst vil jeg gøre med jeres børn og som tegn på at jeg aldrig glemmer min kærlighed selvom I glemmer vil jeg sætte regnbuen på himlen, som et tegn. Hver gang I ser den skal I få mod til at tro at vi er et og kærligheden er den stærkeste magt i universet.

Jeg gider ikke nævne hans navn, ham den hæslige nordmand, som der skal en Gud til at tilgive, men det fortælles at han hader Pete Seegers sang. Børn af regnbuen. For nogle dage siden gik 40000 børn med blomster gennem Oslos gader syngende:

En himmel full av stjerner
blått hav så langt du ser
en jord der blomstrer, gror
kan du ønske mer?
Sammen skal vi leve
hver søster og hver bror,
små børn af regnbuen
og en frodig jord.

Det var stærkt bevægende at børnene med deres sang bekendtgjorde, hvad Jesus siger i dag: I skal være ét med Gud og mennesker – kærligheden er den stærkeste magt, stærkere end døden og terroren, – I er børn af regnbuen – I er Guds børn.

I en kronik i Kristeligt Dagblad skrev en psykolog for nylig: ”Der er intet liv uden døden, dødens konstruktive bidrag til menneskelivet fortjener på ingen måde at blive dæmoniseret af kirkens folk.” Det er det modsatte af teksterne til denne søndag. Han siger døden og ondskaben og adskillelsen er de stærkeste magter i livet, hvorimod Jesus siger: livet, kærligheden og énheden mellem mennesker og Gud er de stærkeste magter i livet.

Benny Andersen siger det stærkt og rammende i et digt til Gud, ”ode til døden”, der får enhver der har elsket et barn eller en voksen højere end sig selv til at nikke og smile:

”når jeg tænker på min elskede
tænker jeg:
Aldrig i livet!
Disse øjne, dette smil, denne stemme
lukket og slukket
Den går ikke du gamle.
Denne fine bløde hud dette varme hjerte denne
ømhed for andre disse skøre indfald for slet ikke
at tale om denne uforlignelige latter og hvert øre
er et lille mesterværk og tæerne glem ikke tæerne
og de uimodståelige graciøse knæhaser
Hallelunej
sådan leger vi ikke
når hun lider lider jeg
når hun er lykkelig fyldes jeg af glæde ved at være til
sådan er det bare
så kom ikke for godt i gang
Gigt og andre skavanker
skal vi nok selv ta os af
men hold nallerne fra hende
forstået?
Hvis du prøver på noget i den retning
blir det over mit lig.”

Det har jeg for længst forstået, siger Jesus. Derfor har jeg sagt til min far at vi alle skal være ét og at kærligheden, der er universets stærkeste magt skal være i dem, i os.

Fortæl det til alle du møder, – alle børn under regnbuen – kærligheden har besejret døden. Amen

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Knud Erik Lægsgaard

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *