Evangelieteksten

Den tomme grav Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. 
Markusevangeliet 16,1-8

Prædiken

Det sker, at vore forventninger ikke bliver indfriede. Vi havde regnet med, men det gik ikke som vi havde forventet. Så bliver vi skuffede og ærgrer os. Det sker her. De tre kvinder så Jesus dø. To af dem så Ham blive lagt ind i gravkammeret få meter fra henrettelsesbakken. Det var sket i al hast, på mindre end tre timer, fordi de skulle have det klaret inden solnedgang inden den store påskesabbat begyndte fredag aften. Nu havde det været sabbat, hvor de, som man plejede, holdt sig stille. Lørdag aften, når forretningerne igen lukkede op, havde de købt forskellige salver med en skøn duft og da det så blev lyst søndag morgen, som var en arbejdsdag svarende til vores mandag, stod de tidligt op og gik ud til graven, lige efter at solen var stået op, så de kunne se at komme derud. De ville ud og fuldføre begravelsen, salve den døde Jesus og som man brugte: inden tre dage tjekke, at Han virkelig var død.

De har ét problem, som de går og snakker om: Stenen foran indgangen til graven er voldsom stor og de har ikke kræfter til at vælte den fra, så de må håbe på, at der er nogle stærke mænd, der kan få bakset stenen fra indgangen, så de kan komme derind.

Prøv at lægge mærke til en ting: De har ingen forventning om nogen opstandelse. Det er uden for deres horisont. Jesus havde endda nogle gange talt om, at Han skulle lide, dø og opstå, men det var slet ikke sivet ind.

Da de så kommer derud, er det ikke som de havde regnet med: stenen er rullet til side, inde i graven sidder en ung hvidklædt mand og de får sig et chok og bliver forfærdede. Den unge mand modsiger deres forfærdelse: ”I skal ikke være forfærdede, for den korsfæstede Jesus er opstået, Han er ikke her.” De havde netop håbet, at Han var der, så de kunne give Ham den sidste ære, men det kan de ikke nu, for Han er der jo ikke. Det skaber ingen glæde, at de hører, at Han er opstået, de fatter ikke en brik. Det hjælper heller ikke, at de får besked på at bringe nyheden om Hans opstandelse videre til apostlene. Nej, de flygter af sted fra graven, de ryster af frygt og angst, de er i ekstase og chok. De siger ikke noget til dem, de møder på vejen, for de er bange.

Deres forventning blev ikke indfriet, de er skuffede og overvældede over noget, de slet ikke havde forestillet sig. Vi ville have reageret på samme måde, for er en mand død, er han død, og man opstår ikke sådan.

Kan I mærke det? Det her er ægte og menneskeligt. Det er der ikke nogen, der finder på. Og Markus maler ikke med bred pen, han virker som en jyde, der udtrykker sig kort i retning af det underdrivende.

Deres forventning blev ikke indfriet, men den blev overgået af noget større end de nogensinde havde forestillet sig.  Noget uventet, de ikke forstod og ikke kunne tage til sig med det samme: Den korsfæstede er her ikke, ikke på grund af gravrov, men fordi Han er opstået, vakt op af dødens søvn, oprejst fra døden. Bristede håb blev overgået af et håb, som var langt større og som de ikke havde forestillet sig.

Jesus er opstået. Vi forstår det ikke, men det er sket: Han er ikke død mere, Han er ikke lig mere, Hans krop ligger ikke i graven, Hans knogler endte aldrig i den lille benkiste. Hans jordiske rester kan ikke findes. Han er gået ind i udødeligheden, Han har sat sig på døden som dens besejrer. Han er den førstefødte af de døde, den første, der har været død, som er blevet levende og som aldrig siden er død. Og ikke bare sådan åndeligt, sjæleligt, men kropsligt. Vi må knibe os selv i armen: Virkeligt!

Jamen, når det kan ske, kan alt ske. Så er der ikke mere noget, der er stensikkert. Nu kommer der til at ske forvandling. Vores verden vendes på hovedet. Det er til at blive helt bange af. Hvis ikke det lige var for, at det netop var Jesus, der stod op fra de døde.

Når Jesus, Guds søn, der gav sit liv for os i fredags, søndag morgen står op fra de døde, hvad så? Så har Han ret. Så er Han Guds søn, så er livets mening forbundet med Ham. Så er det Ham., vi skal gå efter. Det kan der ikke rafles om.

Vi fatter det ikke, men vi skal gå efter at finde ud af det og få svar på spørgsmålet: Hvad betyder det her for vores liv?

Ud af forsoningen og korset kom opstandelsen. Synd kalder på levende tilgivelse, læg mærke til den særlige hilsen til Peter: forsoningen fra Jesu død er levende og skal nu slå ind i Peters liv som havde svigtet så voldsomt og forvandle ham til et levende menneske, så han siden kan skrive de ord, der lyder ved en kristens dåb og som vi hørte det ved Malou Jos dåb og som lyder igen ved en kristens afsked med denne jord: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesus Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.” Død – men Jesus kommer med liv. Dom – Jesus kommer med frihed. Håbløshed – Jesus bringer håb. Tomhed – Jesus kommer med fylde. Sorg – Jesus er trøsten, det kan tage sin tid, men så gør den sig dyb. Hårdhed – Jesus giver anledning til mildhed. Ateisme udfordres af fakta, der overgår hvad vi forstår. Agnostikeren, altså den, der ikke ved, om han skal tro eller ej, udfordres til at følge den første, som er gået levende gennem døden. Vi har fået givet noget at have vort liv i, lige meget hvad der sker. Vi forstår ikke opstandelsens gåde, den er aldrig blevet skildret, men vi kan kende dens kraft. Milliarder har erfaret opstandelsens kraft i deres liv. Og gør det stadig. Vi skal igen og igen rejse os op og modsige og modarbejde den skepsis over for opstandelsen som ikke holder til virkeligheden, al den der tilbøjelighed til ikke at tro på Ham, til ikke at regne med Hans liv. Opstandelsen sætter nye muligheder, giver nyt håb, kommer med nyt krav. Lev livet, gør op med slethed og ondskab og sig ja til renhed og sandhed, for den opstandne har gjort livet nyt. Glædelig påske.

Amen.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Flemming Baatz Kristensen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *