Ole skaerbaek Madsen’Jeg vil helbrede deres frafald og elske dem med glæde’(Hoseas’ Bog 14, 5).” Dette citat fra Biblen, mener missionspræst Ole Skjerbæk Madsen kan stå som overskrift for hans virke

Pressemeddelelse fra Studentermenigheden

Mød manden bag begrebet Christfulness (en kristen variant af mindfulness), når han onsdag den 25. september kl. 19.00 besøger Studenterhus Aarhus, og fortæller om sine møder med det nyåndelige i Danmark.

”Når jeg taler om Helligånden, der viser mig de ting, der er ved siden af målet, så er Han jo vejleder og i en vis forstand terapeut. Det er det aspekt, jeg i høj grad formidler, når jeg er til stede ved alternativmesser. Gud gør mit eget liv helt, men Han vil også gøre andre mennesker hele. Når jeg beder for mennesker ved alternativmesserne bliver det første billede, de får af Gud, netop et billede af ham som terapeut og som en far, de kan være tryg ved. Dette ligger jo også i min egen erfaring. Helligånden bringer os tilbage til relationen i Gud, til helbredelsen og genoprettelsen.” Sådan udtalte Ole Skjerbæk Madsen sig for nylig i Kristeligt Dagblad (2. august 2013).

Foredrag: Hvordan møder vi den nye åndelighed?

Hvordan handler vi som kristne i det nyåndelige? Kristen spiritualitet har meget at bidrage med i vores tid. Den er ikke blot for hjernen, men hjertet, ja hele kroppen. Mød Ole Skjerbæk Madsen, der har mange års erfaring med at nyfortolke kristendommen på en aktuel måde. Der vil også være tid til dialog om, hvem og hvad studerende søger  i dag og hvad studenterpræsterne og folkekirken kan bidrage med her. Ole Skjerbæk Madsen er ansat som missionspræst i Areopagos Danmark.

Tid: Onsdag den 25. september kl 19.00
Sted: Studenterhus Aarhus, mødelokale 1.1, Ndr. Riggade 3 8000 Aarhus C.

Arrangør: studenterpræsterne I Aarhus

Gratis entré.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *