Evangelietekst

Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.
Joh 8,12-20

Prædiken

Det er en mørk tid. Og endnu mørkere, fordi de tusind julelys er slukket. Vi er kommet i den nøgne januar. Det føles noget tungt. Om end det lysner. Men så får vi et særligt lysord fra Jesus: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

BedelysDa de ord lyder første gang, sker det i Jerusalem. Det er efterår og løvhyttefest, en glædes – og høstfest. Man boede i løvhytter til minde om vandringen i ørkenen, hvad man stadig gør i Israel til løvhyttefesten. Hver dag i ugefesten vandrede man i en pragtfuld procession med vand fra Siloam dam nede i Davidsbyen op til templet. I ugens løb blev der holdt en fest om natten i kvindernes forgård hvortil alle israelitter havde adgang. Store lysestager blev tændt, levitterne spillede på trappen ind til den indre forgård, folket dansede med fakler i hænderne hele natten til den lyse morgen. Et fantastisk syn: en by badet i lys.  En folkefest af folkelig og lystig karakter, som vi måske kan sammenligne lidt med vores nytår. Den største af lysestagerne tændte de dog først den sidste aften for at minde hinanden om, at de stadigt ventede på den fulde frelse. Festen sluttede med, at to præster med trompeter gik ned ad trinene, idet de bekræftede folkets loyalitet over for Gud.

Det er i den sammenhæng, til denne fest, netop i kvindernes forgård, ind i dette lyshav Jesus siger: ”Jeg er verdens lys.”  Hvilket udbrud! Det står og dirrer i luften! Jeg er! Det fik enhver jøde til at tænke på Gud, da Han åbenbarede sit navn for Moses ved den brændende tornebusk med ordene: ”Jeg er den, jeg er.” Og ikke blot et lys, men lyset og ikke kun for Israel, men for hele verden og sagt ved en national jødisk fest. Perspektivudvidelse, der vil noget. Han opfordrer dem, der lytter til Ham, til at følge Ham, ligesom det jødiske folk fulgte lyssøjlen i ørkenen og ligesom de bedyrede deres loyalitet over for Gud ved festens slutning og Han lover dem, at de aldrig skal vandre i mørke, men altid have Hans lys hos sig.

”Mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene,” hørte vi i den første læsning. Livet er forbundet med meget lyst og godt, men også med meget mørkt. Når livet opleves som meningsløst. Når der bruges flere penge på våben end på kampen mod sult og sygdomme. På trods af velfærd bliver menneskene ikke lykkeligere og mindre voldelige. Selvmordstallet er højt i Danmark, et af verdens bedste lande. Der findes i os en underlig kortsynet mørkets egoisme, som er ganske ufornuftig. Vi ser det omkring misbrug, som ødelægger menneskers liv. Mørket er vores dyrkelse af os selv: “bare jeg og mine har det godt ” og når vi tager livet i vores egen hånd og lader Gud passe sig selv. Ja, og hvor det gode vi får i livet bliver gud for os, er det, der ser ud som lys, blevet mørke og mister velsignelse. Mørket erfarer vi også, når vores samvittighed anklager os herinde. Mørke, det er at føle sig alene midt i fællesskabet, eller som angst for det svære, for døden og dommen. Vi kan også nævne depressionens mørke, anfægtelsens mørke nat og tvivlen, der kan ride én som en mare. ”Mørket dækker jorden, dunkelhed folkene.”

Og så siger julens nøgleperson, hvis fødsel og ankomst vi netop har fejret, som voksen mand ind i lyshavet i Jerusalem: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig nogensinde vandre i mørket” – der bruges en dobbelt nægtelse, en stærkere måde at udtrykke nægtelse på, – “men skal derimod,” – et betonet ’men’ bruges her – “have livslyset med sig.” Her er én, der kan skinne og lyse ind i vore liv. Lys af lys. Han er fra evighed bestemt til at være lys for os. Lyset skinner i mørket. Det står der markant og stærkt. Og mørket har ikke fået bugt med det.

Han opfordrer os til at følge lyset. Se på lyset. Samles om Ham, der er Lyshavet i verden. Og gå efter Ham ud i livet. Det er klart nok: Er Han verdens lys, skal vi følge Ham.

Lysende partikler stråler ud fra Big BangHan giver os et løfte: ”I skal aldrig nogensinde vandre rundt i mørket, men tværtimod have livets lys.” Et stærkt og prægnant løfte. Det er meget at love, men holder det? En kristen kan også få en depression og erfare det mørke, at den kristne tro ikke siger os noget, at vi intet føler, en kristen kan også rammes af sorgen. Ja, det undgår vi ikke, det er et livsvilkår, sådan er det at være menneske – også som kristne. Men vi skal alligevel ikke vandre i mørket, vi skal have livets lys. Mørket kan ikke få bugt med Ham. Vi kender det godt: Vi får et ord, vi går herhen, noget går op for os. Der tændes et lille lys. Nu kan vi igen. Nogle gange kan vi bede sådan til Gud: ”Siger jeg: ’Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig’, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset” (Sl 139,11f). Så meget er Han verdens lys. Vi er omringet af lys. Han er selv brudt frem over os. Også når vi ikke kan se det.

Men er det nu sandt? Han siger det bare sådan. Du kan sagtens sige dét, du siger, men hvad er beviset, tegnet på, at du har ret? Du mangler to-tre personer. der kan vidne om dig, derfor er det, du siger, ikke gyldigt. Han henviser alene til, hvad Han selv siger og hvad Gud siger om Ham. På samme måde som omkring loven. Loven vidner om sig selv og Gud siger god for den. Er Jesu udsagn om sig selv som verdens lys så gyldigt og sandt? Det kan ikke menneskeligt bevises. Menneskeligt foreligger kun to muligheder: enten er Han skør eller også er Han virkelig Guds søn. Men Han virker ikke skør. Han taler anderledes, fordi Han er guddommelig. Han ved, hvor Han kommer fra. Han ved, hvor Han går hen. Han hører uløseligt sammen med Gud. Derfor er Hans udsagn gyldigt og sandt. Tag den.

Der er meget mørke i verden og i os. Men der er mere lys!

Amen.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Flemming Baatz Kristensen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *