Evangelietekst

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Joh. 1,1-1,14

Prædiken

Jesus helbrederI dag skal vi betragte hvad Julen i dybere forstand betyder. Det ydre kender vi fra Lukas og Matthæus. Der hører vi også meget om meningen, men i Johannesevangeliet får vi det med en særlig tyngde. Vi får baggrunden, essensen i sagen og målet med det alt sammen.
Baggrunden er inde i Guds virkelighed. Det er ikke gætværk for Johannes, ikke fri fantasi. Han har lært det at kende af Jesus. Johannes er valgt af Jesus til at være apostel. Gud har åbenbaret det for ham. Johannes begynder inde i Gud!

Der ser han Ordet. Logos. For én med jødisk og gammeltestamentlig baggrund er det et vigtigt ord: Ordet; at der tales – handlingen. Men også for græsktænkende mennesker dengang. For dem betød Logos meningen, sammenhængen, strukturen, fornuften, logikken. Logik kommer af Logos. Det ord, Logos, Ordet, tager Johannes op og bruger, når Han skal tale om Jesus. Det var aktuelt for både jøder og grækere. Og det er det også for os, når vi spørger eller tænker: Findes der en overordnet mening, som hører livet til? Meningen, strukturen, fornuften, sammenhængen, findes det? Mange i dag siger nej. Johannes siger ja!

Det særlige er nu, at Logos er en person, et du, ikke et system eller en ideologi. Logos var i begyndelsen, altså evig som Gud. Hos Gud, nær ved Gud, over for Gud, i relation til Gud, i dialog med Ham. Og: selv Gud.
Alt er skabt ved, i, til Ham. Alt. Intet undtaget. Skaber af alt det kan ses og skaber af alt det, vi ikke kan se.

Logos, der senere blev menneske og hedder Jesus, er ikke noget fremmed, der bliver påduttet verden. Alt er  på forhånd, ved skabelsen mærket af Logos, Guds evige Søn. Han er lyset, mørkets modsætning. Han er livet, dødens modsætning. Livet er præget med Ham. Han er indgraveret i livet. Det er den mening, der af Gud er knyttet til livet fra begyndelsen.
Vi mennesker producerer vores egen mening og kom bort fra meningen. Men så kommer Han og møder os med den på ny. Ind i mørket kommer Lyset og sejrer, trods mørkets modstand. Han kom selv. Også da mødte Han modstand. Han deler vandene. Mørket lukker sig om sig selv og tror, det er lys. Ingen tager imod Ham, siger Johannes, og så fortæller han alligevel om mennesker, der tager imod Ham.

Og nu til: Sagen i julen. Han blev kød. Menneske, kød, blod. Han tog kød på sig. Gud fik krop. Han blev synlig. Gud blev konkret. Den fjerne kom nær. Gud antog sig menneskenatur. Hans herlighed kom ind i verden. Hans væsen, udstråling, Hans tyngde, det, Han er. Den kan man se. Ja, mere end blot se, man kan skue den, betragte den. Se ind i den, bag den, ind til Ham selv.

Den er fuld af nåde og sandhed. Først nåden, så sandheden. Det ser vi igen og igen, når Jesus møder mennesker. Først kommer nåden: ”Heller ikke jeg fordømmer dig” siger Han som det første til kvinden grebet i hor. Det er nåden. Så først kommer sandheden: ”Synd fra nu af ikke mere”. Bliv ikke liggende. Jesus kommer ind i verden med begge sider. Han vil møde os med Guds gratis godhed og velbehag og rejse os op. Sådan bliver Guds kærlighed åbenbar, tydelig, synlig iblandt os. Tegnet er det meget, meget jordiske: Han ligger i en krybbe i en stald beregnet for dyr. an ligger i en krybbe i en stald for dyr. Kærlighedens udgangspunkt er ikke i os, men i Ham. Det er essensens i sagen. Han kom og i sine 33 år levede Han den ud og nu gør Helligånden den gældende for os.

Og målet med det hele: Vi skal blive Guds børn.

Far og sønHan blev menneske for at vi skal blive guddommelige, i betydningen: blive indoptaget i Treenigheden, få del i guddommelig natur.  Få Gud som far igen ved at få Jesus som bror. Tilbage til Gud. Ikke børn i svag betydning, men pointen er: vi er i Guds familie, der hører vi til og kan være trygge og samtidig betros vi med ansvar og får opgaver, der kalder på vore evner og gaver.
Han giver os ret, magt, kraft til at være Guds børn. Altså virkelig være det. Vi bliver det ved dåben, ved Helligåndens indgreb. Han fødes i os. Vi tager imod den virkelighed ved troen. Tro er at tage imod Ham. Med eller uden følelser. Bare tage imod.
Nu er vi Guds børn. Nu kan vi som børn kende vor Fader som blid. Vor blide far er det, vi er børn af. Nu kan vi med et barns sind træde frem for Guds ansigt. Vi kan barnligt og trygt betro os til Gud. Vi lever under Gud Faders velbehag. Vi kan bede Ham om på børnevis at bære os ind i Paradis.

Til sidst: Hvad betyder alt det her, den baggrund, den sag, det mål for os i livet her: Meningen. Vi har fundet vores identitet, plads, sammenhæng. I lys af Ordet, der blev kød, skal vi se vort liv. Tage imod og være Guds børn, elske mennesker ud af Hans kærlighed, først med nåden så først med sandheden, som Han har elsket os.

Johannes og kirken har vi for til for at vi skal se Lyset, se Ham som Lyset.

Gud har konkretiseret sig. Og Han er stadig menneske. Vor natur er taget med ind i Treenighedens guddommelige liv. Og Gud når os gennem det konkrete: vand, ord, brød, vin, håndspålæggelse, krosets tegn som konkret tegn.

I det her ser vi Hans ja til os og opmærksomhed på os. Så meget betyder mennesker for Ham, at Han påtager sig det her! Så højt elskede er vi.

Amen.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Flemming Baatz Kristensen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *