Pernille Overø (2)

Når Pernille Overø kaster sig ud i en hvirvlende dans, hvor hun drejer rundt, er hun drevet af en længsel efter at frigøre sin sjæl, der gør det muligt for hende at møde det guddommelige

Af Bo Billeskov Grünberger

Normalt når man tænker på at åbne sig for Gud og fordybe sig, så tænker man enten på munke, fordybet i bøn, eller folk med foldede ben og lukkede øjne fordybet i meditation. Men for en lille gruppe af mennesker, der praktiserer sufi-dans, handler det ikke om at sidde stille og vende blikket indad. I stedet kaster de sig ud i en hvirvlende dans, og for at sætte sjælen fri til at møde Gud.

Pernille Overø2Danser når hun beder til Gud

”Man siger, at sufier er nogle utålmodige sjæle, fordi de ikke kan vente med at opleve det guddommelige, til de er på den anden side, og dansen er en måde at opleve det guddommelige på her. ”

Pernille Overø er professionel danser, og lever af at danse og holde foredrag om dans. Når hun beder til Gud, så knæler hun ikke altid ned, men giver sig i stedet til at danse sufi-dans, der kort beskrevet går ud på at dreje rundt.

”Når jeg danser så oplever jeg en form for glæde eller lykkefølelse. Vi mødte en mand lige før, der spurgte mig ’jamen fokuserer du ikke?’, og ofte, når man drejer rundt, så forsøger man at fokusere på et bestemt punkt for ikke at blive svimmel og falde. Men selve formålet med sufi-dans er at give slip, så sjælen kan stige op og møde det guddommelige, så her handler det om at give slip i stedet for at holde fast,” fortæller Pernille Overø.

”Derfor fokuserer jeg heller ikke. Man åbner sig, og giver slip, og bliver selvfølgelig også svimmel. Jeg har bare vænnet mig til at være svimmel. Det er ikke længere ubehageligt for mig. Jeg har tillid til at min krop indretter sig efter tyngdekraften. Det opleves som tyngden falder ned gennem mine ben, sådan at mine fødder ved, hvor jeg er, så jeg ikke skal tænke på det.”

Har længslen til fælles

Sufisme er egentlig en mystisk gren af islam der både tæller shiitter og sunnier, men i modsætning til f.eks. wahabismen, så er sufismen vendt ud mod andre religioner, og indbyder alle mennesker til at opsøge Gud. Pernille Overø er da også helt almindelig folkekirkekristen, og i det sufi-fællesskab hun er en del af er der både kristne, buddhister og muslimer.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det vi har til fælles, udover at det er en længsel, der kan se forskellig ud. Et ord der tit dukker op i sufi-meditationen, er en længsel efter at opleve det guddommelige. Sufierne siger også, at Gud skabte verden fordi han havde en længsel efter at blive kendt,” forklarer Pernille Overø.

Pernille Overø bruger sufi-dans som en helt naturlig ting i hendes trosliv. For hende har dans altid været den mest nærlæggende måde at give udtryk for sin tro på.

”For mig har dansen, og især sufi-dansen, været en meget enkel måde at bede på. Man taler om sufismen som en mystisk vej, hvor den praktiserende ønsker at få en meget direkte oplevelse med Gud. Så for mig er det en meget nærliggende måde at bede på og bringe mig i kontakt med det guddommelige,” siger hun.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *