Et_ord_med_på_vejen_FORSIDE_600Udgivelsen ‘Et ord med på vejen. Pilgrimsmeditationer’ er en brugsbog og må gerne blive slidt. Den kan tages med, hvis man går alene. Men den giver først og fremmest mening for dem, der går sammen, og er også meget anvendelig for dem, der skal arrangere en pilgrimsvandring og hente inspiration til stille stunder undervejs. Tag den med ud og prøv den!

Af Torben Nielsen, sognepræst i Skjoldhøj Sogn

Det er ikke lige meget, hvor man læser en bog. Ja, med nogle bøger kan det måske være lige meget, men der er også nogle, hvor det har betydning. Og sådan forholder det sig med ”Et ord med på vejen.” Det gør en forskel, om man læser den inde ved sit skrivebord, eller om man læser den ude i det fri. Med vejret og naturen tæt på, med fuglesang og blomsterduft og sol fra en skyfri himmel. Eller måske med efterårets regn og rusk og gyldne farver. For det er en brugsbog. En man skal have med sig og benytte under pauser på vandringer af forskellig art. Og først og fremmest på pilgrimsvandringer i den moderne protestantiske form, som er blevet et omsiggribende fænomen de sidste 15-20 år. Ikke mindst i Sverige, hvor man i Vadstena har opbygget et Pilgrimscentrum. Og hvorfra en række bøger til brug under pilgrimsvandringer er blevet udsendt. Men i Danmark er pilgrimsvandringer også blevet et udbredt fænomen, og pilgrimspræst Elisabeth Lidell, der har oversat og redigeret bogen, er netop en af pionererne.

Bogen må ses sammenhæng med ”Den lille pilgrimsbog”, der med samme redaktør og oversætter udkom i 2004. Den rummer først og fremmest en række salmer, bønner og bibeltekster, og har faktisk også et afsnit der hedder ”Ord på vejen”, ultrakorte bønner og bibelord.

Meget forskellige temaer

I ”Et ord med på vejen” er det stadig forholdsvis korte tekster, men dog mere udfoldede og med en gennemført meditativ karakter. Med et nogenlunde fast skema med en tekst, en bøn og somme tider en bibelsk salme eller et salmevers. Og her tilpasset salmer, der er kendt i en dansk sammenhæng. Men meditationerne er bygget op over meget forskellige temaer og er også ret forskellige i stil og indhold.

Tæt knyttet til naturen møder vi ”De fire elementer” og ”Træet”. De afsnit har jeg selv haft mulighed for at læse udendørs med det danske forår og fuglenes sang, og det er det rigtige sted for dem. Måske kan man synes, de er lidt for naturvidenskabelige. Jeg ville selv foretrække lidt mindre kemi og lidt mere poesi, hør blot (side 14): ”Fire femtedele af jorden består af vand, kemisk betegnet H2O (brint og ilt).” Men det meditative får også plads (samme side):

”Vandkilden består af det vand, som læsker mennesket og er et billede på det livets vand, som også sjælen har brug for at drikke af. At få lov til at hvile ved det vand, som rinder stille, giver vores indre ro og hvile.”

Mere knyttet til vandringen er afsnittene ”De fem sanser” og ”De fem nøgleord”. Mens vi bevæger os ind i et kirkerum med ”Det kristne liv” og ”Gudstjenesten – at se bag det ydre”. Det sidstnævnte afsnit er meditationer over de faste led i den latinske messe: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei. Det kan godt virke lidt fremmedartet i dansk protestantisk sammenhæng, selv om vi mere eller mindre har leddene med i vores højmesse. På den anden side er det ikke de latinske navne, man skal hæfte sig ved, men meditationerne over begreberne, og de kan give god mening, også under en vandring i det fri.

Kristuskrans og bibelske personer

Kristuskransen er nok svensk i sin oprindelse men også godt kendt i dansk kristenliv, og et afsnit er koncentreret om meditationer over de forskellige typer perler og de meditationer bliver selvfølgelig kun virkelig meningsfulde, hvis man også har kransen med og kan knytte til ved de konkrete perler.

Det kan give god mening at lade en pilgrimsvandring være bygget op om en bibelsk person. Det har jeg selv erfaret. I bogen er to afsnit struktureret over to personer fra middelalderens kirkeliv, Birgitta af Vadstena og Frans af Assisi. I den katolske kirke har de status som helgener, men det er ikke det, der fokuseres på. Det er små træk fra deres liv, som kan føre til eftertanke i vores eget liv (side 124): ”Vi grunder over vores eget liv. Kan jeg genkende noget af Frans’ liv i mit eget liv? Hvad er det, der inderst inde er min drivkraft?”

Det sidste afsnit er en Via Dolorosa, ”Korsvejen – en vandring fra lidelse og død til glæde og liv”, bygget op over 14 stationer på Jesu vej fra Palmesøndags indtog til påskens død og opstandelse.

De meditationer og bibeltekster kan også bruges, hvis man vil arrangere en kort vandring rundt i eller rundt om en kirke i forbindelse med påsken.

Kort sagt: ”Et ord med på vejen. Pilgrimsmeditationer” er en brugsbog og må gerne blive slidt. Den kan tages med, hvis man går alene. Men den giver først og fremmest mening for dem, der går sammen, og er også meget anvendelig for dem, der skal arrangere en pilgrimsvandring og hente inspiration til stille stunder undervejs. Tag den med ud og prøv den!

 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Martin Høybye

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *