LOS_600K.E. Løgstrups tanker om skole, undervisning og menneskeliv bliver udfoldet vedkommende og ligefremt i en ny bog. Tre Løgstruptekster danner udgangspunkt for et givende indblik i både hans skolesyn og filosofiske tænkning, hvilket viser sig at hænge tæt sammen.

Anmelder: Unna-Pernille Gjørup, konstitueret sognepræst i Mariehøj sogn

I maj blev bogen ”Løgstrup og skolen” lanceret sammen med værket ”Det uomtvistelige” ved et seminar på Aarhus Universitet. Sådan er kutymen ved udgivelse af et værk fra Løgstrupbiblioteket. Der er foreløbig udgivet 18 værker af eller om Løgstrup. Nye er planlagte og på vej, næste gang i november.

Løgstrup og skolen

Det er ikke nogen let bog at anmelde. For den rummer med sine tre dele tre forskellige vinkler: Tre Løgstrupartikler om skole, teolog og Løgstrupspecialist David Bugges grundige gennemgang af nogle af Løgstrups kernebegreber med udgangspunkt i de tre tekster. Derefter følger en artikel af seminarielektor Bente Kasper Madsen, der fører skoletankerne ind i en tid med skolereform og kompetencerytteri.

Det er dog på samme tid en lettilgængelig introduktion til K.E. Løgstrups skolesyn, der viser sig at have nær sammenhæng med hans fænomenologiske tænkning.

Fænomenologien

Løgstrups studier i Tyskland påvirkede ham, så han blev en meget fornem tænker inden for fænomenologien. Fænomenologien tilbyder en fordomsfri, erfaringsbaseret beskrivelse af det, som viser sig: fænomenerne. Den kom som en reaktion på en periode (positivismen), hvor man tilstræbte en rent videnskabelig beskrivelse af virkeligheden. Løgstrups sans for hvad ’der viser sig’ sig i og blandt mennesker er forrygende og spiller en stor rolle også i hans skolesyn. Det handler om, hvad der er (eller skal være) på spil i undervisning, om hvad der viser sig i og mellem mennesker, der mødes for ”sammen at finde ud af tingene”.

Mange af Løgstrups kernebegreber er blevet alment kendte, såsom spontane og suveræne livsytringer, urørlighedszone, talens åbenhed og tillid. De fremgår af de tre Løgstruptekster, og Bugge udfolder kyndigt hvordan begreberne er på banen overalt i Løgstrups forskelligartede forfatterskab.

”Formålet med at holde skole er tilværelsesoplysning”

Løgstrup indleder sit foredrag om skolens formål med at sige, at det er forfejlet at tro, at det er overkommeligt, men spændende er det at holde skole. For hovedopgaven som skole er pædagogisk at gøre rede for den kultur og det samfund, vi lever i. Det uoverkommelige kommer af at tro, at det, som ikke lykkes mellem voksne, skal kunne lykkes i forholdet mellem lærere og børn. Hvordan skulle skolen kunne være bedre end det omgivende samfund?

Denne betragtning fra 1981 er ikke mindre aktuel i dag.

Løgstrup fortæller hvordan ’skole’ oprindeligt betød at have fri fra fysisk arbejde for at have tid til ”at gå op i noget, at hengive sig i betragtningen af det”. Skolen er ”fristedet for fri mennesker til sammen at finde ud af tingene”.

Ja, for ”til skole hører oplysning om den tilværelse vi har med hinanden og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vore sanser”, det vil sige tilværelsesoplysning.

Løgstrup skriver, at man skal vogte sig for ”at reducere skolens formål til at være uddannelse”. For uddannelse er blot et afkast af tilværelsesoplysningen.

Opdragelse til demokrati, siger Løgstrup, må ikke blive skolens formål; det vil være en overbelastning, som det ikke er skabt til at bære. For demokratiet ”er en skikkelig måde at være uenig på”.

Unna-Pernille Gjørup er konstitueret sognepræst i Mariehøj og Sejs-Svejbæk, Silkeborg.

Unna-Pernille Gjørup er konstitueret sognepræst i Mariehøj og Sejs-Svejbæk, Silkeborg.

Kulturoverleveringer uden sammenhæng

Løgstrup taler ligeledes om de to kulturoverleveringer, den videnskabelige og hvad man kunne kalde den humanistiske, der har hvert deres særkende, som ikke mindst udtrykkes i deres forhold til fortiden. Sammenhængen mellem de to var tidligere etableret i kristendommen. I dag, siger Løgstrup, er sammen­hængen hjemløs. Fordi vi i dag (foredraget er fra 1981) er så fokuserede på resultater og målinger, agter vi ikke på det åbne, de uløselige problemstillinger i tilværelsen. De er der. Og de er blevet hjemløse, fordi sammenhængen er revet over. Naturvidenskaben vil forklare sin verden og giver sig ikke af med det, som har med bevidsthed at gøre. Løgstrup slutter: kontakten mellem de to kulturoverleveringer etableres i det uløselige problem, hvor sammenhængen mellem universet og vores bevidste, historiske tilværelse skjuler sig. Dér er den sammenhæng vi savner.

Hans tanker er sædvanen tro åbne mod den brede, omgivende kultur; og Bugge og Kasper Madsen gør klart rede for hans skolesyn og fæmenologi, så det fremtræder aktuelt, relevant og tankevækkende. Skole må fortsat være stedet for sammen at finde ud af tingene og finde sammenhænge mellem de to kulturoverleveringer. Facit findes ikke, men i denne bog er givet basis for tænkning, samtale og aktuel skoledebat.

Fakta:

”Løgstrup og skolen” af David Bugge, med bidrag af Bente Kasper Madsen og tre tekster af K.E. Løgstrup

Løgstrupbiblioteket, Forlaget Klim, 160 s, kr. 229,-

Løgstrupbiblioteket udgives af Forlaget Klim: http://klim.dk/forfattere/K_E_Loegstrup.htm

Knud Ejler Løgstrup, 2.9.1905 – 20.11.1981, dansk teolog og religionsfilosof. Løgstrup studerede flere steder i Tyskland, bl.a. hos Martin Heidegger og Hans Lipps. 1936-43 var han præst i Sandager-Holevad Sogne på Vestfyn. Fra 1943 til 1975 var han professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet.

(Kilde: Den store danske Encyklopædi).

De tre tekster i bogen er følgende:

Foredraget ”Skolens formål” blev afholdt ved Danmarks Lærerhøjskoles 125 års jubilæum den 21. sep. 1981.

Moral og børnebøger er fra 1969 (trykt i Møller Kristensen og Ramløv: ”Børne- og ungdomsbøger”

Opdragelse og etik er fra 1972 (trykt i Pædagogik nr. 1)

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Martin Høybye

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *