Vandring i skov bagfraHen over weekenden 8.-10. august havde Birgittaforeningen i Mariager, Mariager Kirke og Foreningen Den Danske Klosterrute indbudt til Birgitta-seminar. Pilgrimme fra det meste af landet var vandret eller kørt til den smukke Mariager kirke for at få noget til hovedet, hjertet og fødderne

Af Bo Billeskov Grünberger

Birgitta seminaret handler om pilgrimsvandring. Den hellige Birgitta af Vadstena var med Bodil Busk Sørensens ord profet, pilgrim og pioner, og det gamle Birgittinerkloster i Mariager danner i denne weekend rammen om tre dage med andagter, foredrag, pilgrimsvandringer og socialt samvær.

En våd vandring

Da vi mødes foran Mariager kirke, os der skal med ud på en vandring, begynder mørke skyer at trække sig sammen over os. Elisabeth Lidell, der er pilgrimspræst i Århus Stift og som leder dagens vandring, siger først et par ord, og vi synger en salme mens de første dråber rammer os.

Vi var hurtigt ude af Mariager. Forrest ses Hanne Johannsen, der havde planlagt dagens vandring

Vi var hurtigt ude af Mariager. Forrest ses Hanne Johannsen, der havde planlagt dagens vandring

Vi følges ad ned i Mariager by, og er snart ude i Guds frie natur med sommerregnen silende ned omkring os, og vi taler stille sammen to og to om forskellige emner som Elisabeth Lidell giver os. Af og til stopper vi op og samles omkring Elisabeth Lidell for at synge en salme, eller for at høre nogle kloge ord, der danner ramme for vores tur.

Naturen omkring Mariager er meget smuk. Et kuperet terræn med bøgeskove og med fjorden helt tæt ved danner den smukkeste ramme omkring vores vandring. Hanne Johannsen, der bor i Mariager, og som først for nylig har stiftet bekendtskab med pilgrimsbevægelsen, har tilrettelagt dagens rute. Det er et godt eksempel på, hvor græsrodsstyret pilgrimsbevægelsen i Danmark er, og hvor der først nu er ved at komme officielle pilgrimsruter.

Alt i alt går vi kun knap fem kilometer, men som den svenske pilgrimspræst, Anna Alebo siger, så handler det ikke om at gå langt men om at gå dybt. Og vandringen er ikke bare en lille tilfældig gåtur. Emnerne for vores tomandssnakke, og tiden vi går i stilhed, giver turen et særligt skær. Og da vi når tilbage og sætter os sammen for at tale videre, er det tydeligt, at vi alle er kommet tilbage lidt klogere på livet og os selv.

Hvis man lever sit liv i enkelhed, som Frans af Assisi, og kun har de ting man skal bruge, så er det man kommer ind og kan mærke sig selv på en anden måde, mener Karen-Marie Holst Jannerup

Hvis man lever sit liv i enkelhed, som Frans af Assisi, og kun har de ting man skal bruge, så er det man kommer ind og kan mærke sig selv på en anden måde, mener Karen-Marie Holst Jannerup

Et liv i enkelhed

Men hvad handler det at være pilgrim om i dag, hvor det jo alt andet lige er nemmere at tage bilen end at gå, og hvor vi i vores protestantiske del af verden ikke tror på, at nogle folk eller steder er specielt helligere end andre. Her er en del af svaret, at hvis man for en tid giver køb på nogle af de behageligheder vi har som moderne mennesker og i stedet fokuserer på det enkle, så bliver vi både klogere og rigere.

”Hvis man lever sit liv i enkelhed, som Frans af Assisi, og kun har de ting man skal bruge, så er det man kommer ind og kan mærke sig selv på en anden måde. Og pilgrimsvandringerne er et værktøj, hvor man kan komme ind og mærke, hvad det egentlig er man længes efter, forklarer Karen-Marie Holst Jannerup, der sidder i bestyrelsen for Foreningen Den Danske Klosterrute.

Og der er tilsyneladende mange som længes efter Gud og enkelhed, for pilgrimsbevægelsen i Danmark er vokset meget over de sidste 10-15 år, og den er gået fra at være ildeset og opfattet som små-katolsk til at være en respekteret og populær form at praktisere sin kristne tro. Karen-Marie Holst Jannerup har været med gennem de fleste år, og hun mener, at pilgrimsvandringerne er med til at hjælpe nogle folk over det høje dørtrin ind til kirken.

Åbner sig på pilgrimsvandringerne

”Der kommer folk som siger, at ’jeg plejer at komme i Dansk Vandrelaug’, men så går de med og oplever, at de gerne også lige vil synge en salme, og at det faktisk siger dem noget, og de længes efter det. Men en almindelig højmesse er for kedelig for dem, og på den måde er pilgrimsvandringerne med til at gøre dørtrinnet lavere ind til kirken,” fortæller hun og bliver bakket op af Elisabeth Lidell.

Samling i skoven, hvor Elisabeth Lidell (i rød jakke med front mod kameraet) kom med bibelcitater og kloge ord vi fik med på vejen

Samling i skoven, hvor Elisabeth Lidell (i rød jakke med front mod kameraet) kom med bibelcitater og kloge ord vi fik med på vejen

”Jeg havde to kvinder med på vandring på Hærvejen i år, der var imod kirke og kristendom. De gik egentlig kun med, fordi de gerne ville gå Hærvejen. Den ene var traumatiseret, hun var vokset op i Indre Mission og havde fået helt til halsen med kristendom, og hun var meget negativ og aggressiv. Da jeg på andendagen spurgte hende om vi skulle tale sammen, så skyndte hun sig at sige nej tak! Jeg vidste selvfølgelig, at det ikke var noget personligt,” fortæller Elisabeth Lidell.

Men over den næste uge tøede de to kvinder op, og langsomt kunne Elisabeth Lidell mærke, at de åbnede sig og ikke længere var så fjendtligt stemt over for kirken.

”Da der var gået en uge, kom vi til Gudenåens udspring, og der holdt vi nadver ved kilderne, og hun gik med til alters. Hendes veninde vidste intet om kristendom, hun var hverken døbt eller konfirmeret, og hun havde være meldt fra kristendomsundervisningen i skolen. Efter to uger, da vi var nået til Viborg, sagde hun til mig ’jeg vil gerne med på vandring igen og have nogle flere bibelhistorier.’

Det ser står tilbage som Mariager kirke er kun omkring en fjerdel af kirkens oprindelige størrelse. I baggrunden anes den eneste tilbageværende klosterbygning, hvor munkene engang havde deres gang.

Det ser står tilbage som Mariager kirke er kun omkring en fjerdel af kirkens oprindelige størrelse. I baggrunden anes den eneste tilbageværende klosterbygning, hvor munkene engang havde deres gang.

Et gammelt pilgrimsmål

Birgitta af Vadstena er i midten af det hele denne weekend. Birgitta, der var en svensk nonne, og som gennem sit liv modtog mere end 700 syner som hun nedskrev, blev grundlæggeren af den katolske nonneorden, Birgittinerordenen, som er opkaldt efter hende. Og Mariager Kloster og kirke, som der i dag kun er en lille del tilbage er, var oprindeligt et birgittinerkloster.

”Birgitta har jo aldrig været her, men hun er stifter af den orden som fik bygget kloster her. Seminaret startede med, at man kunne vandre her til fra tre forskellige kirker, blandt andet Glenstrup, som har en historie til fælles med Mariager. Der var et kloster i Glenstrup, der blev nedlagt, fordi der var nogle katolske munke, som ikke kunne tåle klimaet og rejste hjem til Frankrig igen. Der var også et kloster i Randers, der heller ikke fungerede mere. Men så fik Birgittinerordenen de to klostres jorde og man slog dem sammen, så man kunne lave et kloster her,” fortæller Helga Moos Iversen, der er formand for Birgittaforeningen i Mariager.

Da jeg ud på eftermiddagen sætter mig ind i min bil for at køre hjem gennem regnvejret, føler jeg, at jeg har været en del af noget specielt. Det er tydeligt, at pilgrimsfolket har fat i noget, og om det er vandringen, venligheden, eller måske en særlig stemning, der knytter sig til historien om Mariager kirke ved jeg ikke, men da jeg kører hjem, kommer de første solstrejf gennem skyerne og følger mig på min vej hjem. Det bliver ikke min sidste pilgrimsvandring.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *