Så er det tid til vitaminer til hovedet! Møllevangskirkens højskoledage har fundet nogle spændende emner frem til dig, så du kan trygt gå efterårsmørket i møde og blive oplyst om modstandskamp, Aarhus bys historie, Kinas åndelige historie, og Ole Helmig, der fortæller om sit muntre liv

Pressemeddelelse fra Møllevangskirken

Herunder finder du detaljerne for højskoledagene. Vi håber at se dig i løbet af efteråret.

 

Højskoledage i Møllevangskirken

September- november 2014

Velkommen til højskoledage i Møllevangskirken!

Vi vil, som i de tidligere sæsoner, samles om vigtige emner med inspirerende foredragsholdere og være sammen i et godt fællesskab omkring folkelig og kirkelig oplysning.

Tirsdag den 23. september og Torsdag den 25. september, begge gange kl. 10.30.

Vi indleder sæsonen med et besøg i Aarhus Domkirke og frokost på Kvindemuseet. Ring til kirkekontoret og hør nærmere om pris og tilmelding på tlf. 86 15 81 54.

Vi mødes kl. 10.30 inde i Domkirken, ved prædikestolen.

Foredrag

Onsdag den 8. oktober er der foredrag ved Poul Smedegaard Andersen og Lise Baastrup om Pie Baastrup Thomsen

Lægedatteren fra Hornslet og hendes familie bliver vigtige brikker i den danske modstandskamp 1940-45. Fra det trygge hjem, hvor retfærdighed er en dyd, kommer hun ind i illegalt arbejde. Hun huser højtstående faldskærmsfolk, er kurér og deltager i våbenmodtagelser. Hun bliver taget af Gestapo og gennemlever det hele: Celle i Vestre Fængsel, forhørene, krigsretten på Dagmarhus, transport i kreaturvogn gennem Tyskland og ti måneders rædsler i nazisternes tugthuse. Med sit lyse humør forsøger hun at holde humøret oppe hos sine lidelsesfæller og undertrykke angsten hos sig selv – men kampen har en pris.

Pies datter beretter om, hvordan krigens følger fortsætter og også sætter dybe spor i livet hos ”modstandsbevægelsens børn”.

 

Onsdag den 22. oktober foredrag ved Søren Bitsch Christensen om “Vores bys historie, og hvordan vi arbejder med den”

Aarhus har mere end 1200 år på bagen, men fik først for fire år siden sit eget historiske arkiv.

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen er leder af Aarhus Stadsarkiv og fortæller om byens historie, især om de seneste 200 år. Han giver sit bud på, hvorfor Aarhus i dag er  Jyllands hovedstad og kommer derudover ind på, hvordan arkivet arbejder med byens historie, og hvordan man kan give et bidrag som frivillig ved arkivet.

Onsdag den 12. november er der foredrag ved Nicolaj Witte om “Kina og jagten på udødeligheden”

I Kina findes en verden, der er gemt for de fleste: Det er en verden behersket af guder, ånder og udødelige. Det er en verden bag troens og religionens tillukkede døre, hvor kongfuzianismen, daoismen og buddhismen er dagens orden.

 

Onsdag den 26. november foredrag ved Ole Helmig om “Musik, humor og kunst”

Født 1928, læge i 1954, overlæge ved Aarhus Kommunes Hospital i 1970 og dr.med i 1971.

Pensionist fra 1997. Gennem årene formand for talrige foreninger og organisationer.

Medforfatter af en del revyer. Meget brugt festtaler og toast-master. Bedstefar til 17 – indtil videre. Efter pensioneringen ansat som kommunallæge først i Hals, senere i Ålestrup og speciallægekonsulent ved Ribe Statsamt. Bosat i Ebeltoft og medlem af bestyrelsen for den klassiske musik i Ebeltoft samt visitator i Ebeltoft Antologiforening. ”Fællestrækket (ved mine

foredrag) er, at jeg gerne vil have, at tilhørerne skal more sig.”

 

Dagsprogram:

Kl. 10.45 Indledning og sang

Kl. 11.00 Foredrag

Kl. 11.45 Frokost. Der serveres kaffe og et par stykker smørrebrød. Øl og

Kl. 12.15 Foredrag og debat med foredragsholdere

Kl. 13.30 Afslutning

 

Praktiske oplysninger

De fire højskoledage foregår i Møllevangskirkens sognegård, Fuglesangs Allé 48, 8210

I sognegården er der installeret teleslynge.

 

Pris og tilmelding:

For alle fire foredrag i sognegården betales kr. 150,-. Forudgående tilmelding modtages gerne på kirkekontoret, tlf. 8615 8154.

Hvis man kun vil overvære enkelte foredrag, koster det kr. 50,- pr. gang, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Inkluderet i prisen er 2 stk smørrebrød og kaffe. Øl og vand kan købes.

 

Kontakt:

Henning Damsgaard Pedersen:

mob.: 30 33 41 71

mail: henningdamsgaardpedersen@mail.tele.dk

 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *