Evangelietekst

Jesus sagde: »Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.« Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.«

Matt 12,31-42

 

Prædiken

”Hvor er det vidunderligt, at ingen behøver at vente et øjeblik på at gøre verden til et bedre sted.” – Anne Frank

Sådan skriver Anne Frank i sin dagbog, da hun gemmer sig for nazisterne. En pige, som ikke har prøvet livet i al dets fylde, skriver noget af det smukkeste, der er skrevet i det forrige århundrede. Ingen behøver vente et øjeblik på at gøre verden til et bedre sted.

Det er ikke noget, som vi kan udsætte til i morgen. Det bliver hverken nemmere eller bedre af, at vi først får ordnet vasketøj, krydser alle opgaverne på listen af eller svarer på alle mailsene. Det er dette øjeblik, der er øjeblikket, hvor du kan gøre verden til et bedre sted.

Det er en vidunderlig tanke. Det er nogle vidunderlige ord.

Det er ord, der gør livet større, og selvom vi måske alligevel bliver overmandet af vasketøj og madpakker, så er det ord, der, bare ved at vi hører dem, gør noget ved os. De åbner vores hjerte for at livet er mere end hverdag.

Ord gør noget ved os. Ord er ikke ligegyldige.

Ord kan vise os, hvor stort livet er, men ord kan også gøre livet så småt, at vi krymper. Det er ikke ligegyldigt hvilke ord, vi vælger, og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi får dem sagt.

dialog - mennesker talerHvor har jeg ofte sagt noget dumt. Jeg buser ud med en tanke, der slet ikke egentlig var min, og kan se, at den rammer modtageren som et slag i ansigtet. Jeg forsøger at glatte ud med et smil, men ordene er sagt, og kan ikke tages tilbage.

Ord der var ment som noget andet, men som bliver sagt, fordi jeg glemmer at tænke, eller fordi jeg bliver så optaget af mit eget liv, at jeg glemmer at se, at andre står et andet sted end mig.

Ord gør en forskel. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi siger dem.

I dag siger Jesus, at vi på dommens dag skal aflægge regnskab for ethvert tomt ord, vi har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes. Og Jesus fortsætter og siger, at den der taler imod Helligånden ikke får tilgivelse. Den der bespotter Helligånden får altså ikke tilgivelse.

Jamen, hvem har et regnskab, der går op? Hvem har aldrig sagt ord, der ikke var tomme? Hvem kan gå fri fra anklagen? Den bekymring har givet grå hår op gennem historien. Mange har skammet sig ovre i et hjørne, fordi de troede, at de nu fortjente dom. Og hvad værre er, så har mange dømt andre over i skammekrogen, fordi de troede, at nu havde DE ANDRE fortjent dom.

Vi dømte dem med vores ord, enten med de ord, vi sagde direkte, eller med de ord, som vi som kujoner, sagde bag ryggen. Ord som vi aldrig ville ønske andre sagde om os.

Ord gør noget ved os. Ord er ikke ligegyldige.

Spørgsmålet er, hvad vil det reelt sige at tale imod Helligånden, at bespotte Helligånden? Der er kommet mange bud i tidens løb, for med Bibelen er det sådan, at den ikke er en facitliste, men en bog, som vi skal forsøge at nærme os gennem en tolkning.

Jeg vil forsøge at nærme mig en tolkning, og jeg vil som nøgle bruge et eventyr, nemlig H. C. Andersens ”Snedronningen”.

”Snedronningen” handler om en trold, ja det var Djævelen selv, der opfandt et spejl, og alt der blev spejlet i det, så ganske forfærdeligt ud. Det forvanskede virkeligheden, så selv de bedste mennesker så skrækkelige ud, og selv de mest smukke landskaber lignede kogt spinat.

Trolden blev så begejstret for sin opfindelse, og alle dens medtrolde blev det også, for nu mente de, at manShattered Or Smashed Glass Sharp Pieces kunne se, hvordan mennesker i virkeligheden var. De ønskede at tage det med op til Vorherre, og derfor drog de mod himmels, mens de grinede hele vejen, men inden de nåede derop, tabte de spejlet, og det gik i tusindvis af stykker. Stykkerne hvirvlede mod jorden, og satte sig i mennesker. Pludselige kunne mennesker ikke længere se verden i dens skønhed, men alt blev forvansket, og de kunne kun se fejl og grimhed i Guds smukke verden.

Resten af eventyret handler om Gerda og Kay, der må leve og overleve i en verden, hvor troldspejlet har sat sig i mennesket. Og resten må I selv læse.

Spejlet i eventyret er et symbol på, hvordan vi nogle gange gør verden til noget andet, end den er. Vi ser grimheden og det skrækkelige i stedet for det smukke. Siger vi ikke ofte om andre, at de viser deres sande ansigt, når de handler grimt? Som om at vores kerne i virkeligheden er ondskab. Vi kender den trang til at finde fejl og pege dem ud.

Men i eventyret er det ikke menneskets skyld, men trolden, der tabte spejlet. Det onde er noget, der kommer ude fra, og sætter sig inde i hjertet. Det er ikke Guds mening med verden, at vi skal pege fingre ad hinanden.

Men Guds mening med verden er ikke forsvundet. For vi længes efter den kærlighed, der ser os, som dem vi er – dem vi i virkeligheden er uden spejle til at forvrænge verden. Vi længes efter den kærlighed, der ikke regner de tomme ord, men som kun regner os for noget.

Det er Guds kærlighed, vi trænger til. Det er ham, der fjerner splinten af troldspejlet i vores hjerter, og gør os smukke. Ikke sådan en overfladisk smukhed, men den indre iboende skønhed. En skønhed, der kommer af, at vi får tilgivet alle vore synder og al bespottelse.

Tænk sig, at Gud vil tilgive for alle de tomme ord, vi har talt gennem livet, og for alle de handlinger, der har skadet andre mennesker. Tænk sig, at Gud også vil tilgive alle de andre.

Guds kærlighed gælder alle mennesker. Det kan være svært at forstå, og nogle vil måske tænke, at der må være en kant. Der må da være nogen, som ikke fortjener Guds kærlighed.

Svaret er selvfølgelig ja, der er da massevis af mennesker, der ikke fortjener Guds kærlighed; men vi får den alligevel. Vi tænker nogle gange meget småt om Gud. Hvis splinten fra troldspejlet i et eventyr kan ramme alle menneskers hjerter, mon så ikke Guds kærlighed i virkeligheden kan nå de selvsamme hjerter.

Og alligevel taler Jesus om en begrænsning. Bespottelse af Helligånden skal ikke tilgives. Det hænger ikke sammen, og jeg bliver altid lidt usikker, når jeg læser det her sted. Betyder det, at der er forskel på synder?

Nej. Gud tilgiver ikke efter vægt, eller fordi han i den enkelte sag vurderer, at det nok går alligevel. Han tilgiver, fordi han elsker. Bespottelse af Helligånden er derimod når, vi ikke tror, at det er sandt. Når vi begynder at betvivle Guds intention med skaberværker, eller ligefrem tror, at Gud selv skabte troldspejlet. Man kunne ligefrem sige, at det er de mennesker, der ikke vil modtage det gode – altså tilgivelsen – der bespotter Helligånden. Det kan ikke tilgives, at man ikke vil tilgives. Det hænger godt sammen med tilgivelsens og kærlighedens inderste væsen, for den vil aldrig tvinge sig ind på et menneske. Den skal tages imod i frihed. Der findes ikke diktatur i Guds rige.

Du får tilgivelsen kvit og frit.

Men mange af os har måske svært med det. Det ville være langt nemmere, hvis vi kunne betale lidt for tilgivelsen. Vi vil langt hellere gøre os fortjent til den end det urimelige i, at man bare får den. Eller hvad nu hvis man tvivler på alt det med Gud, og ikke er helt sikker på hvor man står? Er det at bespotte Helligånden? Tja, enten bliver man da helt nervøs ved den tanke, eller også så vil man slet ikke have noget med Gud at gøre herefter. For det kan være svært at tro, at Guds kærlighed også rækker til mig og min tvivl, eller mig og mine forstokkede holdninger.

Den gode nyhed, som er hele evangeliets grundlag er, at det aldrig er for sent. Gud er ikke lunefuld, men elsker os. Han har også plads til os, der igen og igen fylder vores liv med tomme ord og tvivl.

Det er aldrig for sent – øjeblikket er altid der, hvor Gud igen vil tilgive os. Tilgivelsen er lige her, lige nu i dag. Det er Guds ord til os.

”Hvor er det vidunderligt, at ingen behøver at vente et øjeblik på at gøre verden til et bedre sted.” – Anne Frank

Amen

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Anni Louise Albæk

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *