Århus domkirkeTøndeslagning, fastelavnsboller og fastelavnsgudstjeneste er blevet en fast tradition i mange af landets kirker. Også flere af Midtbyens Kirker i Aarhus inviterer til fastelavn, som i år falder den 15. februar

Pressemeddelelse

Det er efterhånden en fast tradition i mange af landets kirker, at man fejrer fastelavn med både tøndeslagning, udklædte børn og voksne, fastelavnsboller og særlige fastelavnsgudstjenester, der henvender sig til børn og børnefamilier.

Fastelavn i Midtbyens Kirker 15. februar

  • Vor Frue Kirke kl. 10.00: Fastelavnsgudstjeneste. Herefter fastelavnsboller og tøndeslagning for både store og små børn. Tilmelding nødvendig!
  • Sankt Johannes Kirke kl. 10.30: Familiegudstjeneste. Herefter tøndeslagning og fastelavnsboller.
  • Christianskirken kl. 11.00: Fastelavnsgudstjeneste. Herefter tøndeslagning og fastelavnsboller
  • Sankt Pauls Kirke kl. 13.00: Familiegudstjeneste
  • Aarhus Domkirke kl. 17.00: Fastelavnsgudstjeneste.

En række af kirkerne i Aarhus Midtby inviterer til fastelavnsfest med alt hvad dertil hører. Både Vor Frue Kirke i Vestergade, Sankt Johannes Kirke på Skt. Johannes Allé og Christianskirken på Frederikshaldsgade, arrangerer igen i år fastelavnsgudstjenester med efterfølgende mulighed for at slå katten af tønden og spise fastelavnsboller. Arrangørerne opfordrer til, at man møder op i sin bedste udklædning.

Barn med fastelavnsmaskeSkt. Pauls Kirke på Skt. Pauls Kirkeplads og Århus Domkirke på Store Torv, indbyder til familie- og fastelavnsgudstjeneste og også her er både udklædte og ikke-udklædte velkomne.

Arrangementerne er åbne for alle, men tilmelding er dog af praktiske årsager nødvendig til arrangementet i Vor Frue Kirke, mens både prinser, prinsesser, Spider-mænd og monstre bare kan møde op til de andre arrangementer.

Midtbyens Kirker er en del af Århus Domprovsti som består af Christianskirken, Langenæskirken, Skt. Johannes Kirke, Skt. Lukas Kirke, Skt. Markus Kirke, Skt. Pauls Kirke, Vor Frue Kirke, Århus Domkirke og Samsø Kirkerne.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *