Fra 'Fruens bænk' på skovkirkegården er der udsigt over søen til byen.

Fra ‘Fruens bænk’ på skovkirkegården er der udsigt over søen til byen.

I 2014 fik Silkeborg en skovkirkegård, og der er søgning til den fra hele landet. Skovkirkegården tilbyder noget helt andet end andre begravelsesformer, og det er netop baggrunden for dens tiltrækningskraft.

 Af Martin Høybye

25 procent. Så mange urne-nedsættelser tegner den nye skovkirkegård ved Vestre Kirkegård i Silkeborg sig allerede for af det totale antal nedsættelser.

Kunne man vælge en kistebegravelse i skoven, ville søgningen givetvis være endnu større, men på skovkirkegården er det kun tilladt at nedsætte urner. Til gengæld får man rigelig plads til den enkelte urne, som der er beregnet en hel kvadratmeter af skovens muld til. Idéen til skovkirkegården er ikke ny, men der var nogle juridiske udredninger og tilladelser, der skulle på plads, inden den kunne indvies i maj 2014. Løsningen var dog helt oplagt:

“Silkeborg Kirkegårde og Krematorium ejer 3,5 hektar skov grænsende lige op til kirkegården, så idéen lå lige for. Det var i forvejen en del af det rekreative miljø i byens nærområde, for mange går tur her, lufter hunden og så videre,” siger Jens Dejgaard Jensen, der er kirkegårdsleder på stedet.

Personalet og bestyrelsen for kirkegården var, inden indvielsen af skovkirkegården, spændte på, hvor meget søgning den ville tage fra kirkegården som sådan. Men det har vist sig, at den udelukkende tager fra den gamle urnefællesplæne, hvor urner nedsættes anonymt og uden markering af navn eller andet.

”De to former har fællestræk, men der er alligevel afgørende forskelle. Det er også anonyme gravpladser i skoven, ligesom det er i fællesplænen. Men i skoven er det sådan, at man køber til to urner, når man køber et gravsted. Man kan altså ikke nøjes med en. Der er med andre ord til mand og kone eller far og datter, eller hvordan behovet nu måtte vise sig at være,” fortæller Jens Dejgaard Jensen.

Gravstedet i skoven kan fornys

Ud over selve skovelementet er der tre grundtræk, som adskiller en urnenedsættelse i skoven fra en nedsættelse i fællesplænen.

”I skoven kan man købe gravsteder ved siden af hinanden, så der fx er til fire eller seks. Og så kan man forny gravstederne på skovkirkegården, hvilket man ikke kan på fællesplænen. Det er også muligt at få navn på ved at indsætte en præget kobbermønt på granitpladerne ved indgangen til skoven. Skovkirkegården har altså tre træk, som også kendetegner det mere traditionelle gravsted, hvad enten det er er kiste- eller urnebegravelse: Navnet kan være med, man kan forny gravstedet, og så er det muligt at ligge flere ved siden af hinanden,” forklarer kirkegårdslederen.

Muligheden er noget, der tiltrækker ”kunder” fra hele landet. Og heldigvis er der god plads på Vestre Kirkegård – også på skovkirkegården – så der er ingen restriktioner.

”Efter vi har fået skovkirkegården, er der flere, der ringer til os og spørger, om de kan komme herud og få en urne nedsat, selvom de kommer fra et andet sogn, fra Sjælland eller Fyn, eller hvor det nu er. Det er selvfølgelig primært Silkeborg Sogn og Mariehøj Sogn, som vi er kirkegård for, og vi har godt 200 begravelser eller bisættelser om året, men vi tager imod dem, der har lyst til at være her. Og der er altså begyndt at komme en del folk længere væk fra nu på grund af skovkirkegården, ” siger Helle Rothenberg Andresen, der er er Jens Dejgaard Jensens kollega.

Folk søger naturbegravelser

Silkeborg ligger generelt meget naturskønt, og det er nemt at forstå, at folk kan tiltrækkes af udsigten fra skovkirkegården, men en del af forklaringen ligger også i, at tilbuddet ikke findes ret mange andre steder.

”Vi er selvfølgelig blevet positivt overraskede over den interesse, der har været for skovkirkegården. Det har været helt fantastisk. Men i nyere tid er der også kun lavet tre egentlige skovkirkegårde i Danmark. Der er faktisk kun vores, Odense kommunale kirkegård, og så er der en skovkirkegård i Farum,” siger Jens Dejgaard Jensen, og Helle Rothenberg Andresen supplerer:

”Tendensen er også, at folk nu søger naturbegravelser. Og det er som om, at man har manglet et alternativ til fx askespredning. Ved en askespredning på havet kan det ikke gøres om, men med skovkirkegården kan vi gå ud og finde urnen, hvis man af den ene eller den anden grund vil have den flyttet. Vi ved nemlig, hvor urnerne er, selvom man ikke kan se det på jordens overflade. Der er også lagt et mærke i jorden, som man kan finde med en metaldetektor. I mærket er der også et brændingsnummer, så vi ved, hvem vi har haft i.”

Det handler om følelser

Jens Dejgaard Jensen

Jens Dejgaard Jensen er kirkegårdsleder ved Silkeborg Kirkegårde og krematorium.

Der er dog endnu ikke nogen, der har villet have en nedsættelse i skoven gjort om. Men det gør sig gældende den anden vej, hvor flere har ønsket at få en urne flyttet til skovkirkegården.

”Efter vi havde indviet skovkirkegården, var der faktisk mange, der henvendte sig og ville høre om muligheden for at få flyttet en urne fra et andet sted på kirkegården. Det kan være, at den afdøde havde en stor interesse og forkærlighed for naturen, og så synes de efterladte, at han eller hun hører bedre hjemme på skovkirkegården,” siger Helle Rothenberg Andresen.

Det kan måske umiddelbart virke lidt mærkeligt, at en efterladte ønsker at få flyttet en urne, men ifølge Jens Dejgaard Jensen giver det mening, når man tænker på, at gravsteder også langt hen ad vejen er for de efterladte:

”Sådan en situation handler om følelser, for man kan selvfølgelig sige, at den afdøde kan være ligeglad, hvor gravstedet er. Men kirkegårde handler altså meget om følelser, og med skovkirkegården handler det tilmed også om en frihedsfølelse. Her har vi at gøre med noget med at være tæt på naturen og tæt på noget oprindeligt i mange folks øjne,” siger han.

Kirkegårde styrker folks samhørighed med kirken

Kirkegårdslederen kan godt savne en større forståelse for, hvor stor en del af folks bevidsthed, kirkegårde generelt står for, når det kommer til samhørighedsfølelsen med folkekirken – og i sidste ende medlemskabet:

” Kirkegårdene er en del af folkekirkens kerneopgave. Og begravelsesritualet og alt det, der følger bagefter, er i den grad en del af den folkelige forståelse af, hvad folkekirken også er. Og det synes jeg, desværre, at der er nogen kredse i kirken, der overser. Man har meget travlt med de kirkelige aktiviteter, hvilket der også skal være god plads til, helt sikkert, men kirkegårdene er her jo også, og jeg mener altså, at vi er en stor medvirkende faktor til, at medlemsprocenten af folkekirken er så høj, som den faktisk er,” siger Jens Dejgaard Jensen.

Fakta

Silkeborg Kirkegårde og Krematorium har to kirkegårde et kapel og et krematorium. Det er Vestre Kirkegård (anlagt i 1881), som er den aktive kirkegård, hvorimod Østre Kirkegård ikke længere bruges og nu er historisk anlæg. Skovkirkegården er en del af Vestre Kirkegård, der i sin nordlige ende har 3,5 hektar fredskov.

 

Ved indgangen til skovkirkegården står denne skulptur og signalerer overgangen fra Vestre Kirkegård til skoven.

Ved indgangen til skovkirkegården står denne skulptur og signalerer overgangen fra Vestre Kirkegård til skoven.

 

Læs denne og andre artikler i temaet ‘Kirkegården i udvikling’ i Magasinet Røsten nr. 7.

 

 

Skrevet af Martin Høybye

One Comment

  1. ja det er så sandt.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *