Zenia LarsenMan hører ikke meget om Jesus’ far, Josef, og meget af det vi ved om ham, må vi gætte os til eller udlede af den smule, der står om Josef i Bibelen. Men datidens land var stærkt patriarkalsk, så hvorfor er det stort set kun Maria vi hører om? Det forsøger Zenia at give et svar på i blogindlægget

Af Zenia Larsen

Det hænder, at en feminist fortæller mig, at det ikke giver mening, at en gammel feminist som jeg er blevet kristen, fordi Bibelen jo er én lang fortælling om, at kvinder er værdiløse. Jeg hører også kritik af særligt den katolske kirke, fordi den ser ikke respekterer kvinder på samme måde som mænd. Nuvel, som gammel feminist vil jeg ikke feje det hele af banen med et nonchalant “det har intet på sig”. Store dele af Bibelen beretter om et stærkt patriarkalsk samfund, og den katolske kirke tillader jo for eksempel ikke, at kvinder bliver præster, og selv i protestantiske kirkesamfund er der nok en mere konservativ kønsnormering end det, der stiller den moderne feminist tilfreds.

Men der er også eksempler på anderledes kønsperspektiver i de bibelske fortællinger. Mit yndlingseksempel er Josef – en fattig tømrer fra Nazaret, der led den skæbne, at hans forlovede blev gravid uden, at han var involveret. Josef havde, ifølge jødisk lov, ret til at lade Maria stene ihjel, fordi hun jo måtte have været ham utro. Men han valgte anderledes. Han valgte at stole på, at en drøm, som han havde, var et tegn på, at Gud havde en finger med i spillet, og at han skulle tage sig af dette barn, som var det hans eget.

Det er i hvert fald den historie, vi kan analysere os frem til, når vi studerer evangelieteksterne. Men når sandheden skal frem, så står der meget lidt om Josef. Han har ingen stemme i teksterne. Man hører næsten ingenting om ham, og når forældrene taler til Jesus, er det altid med Marias stemme. Det er også Maria, der får opmærksomheden i den ellers så patriarkalske kirke. Mange kirker er opkaldt efter hende. Meget få er opkaldt efter den mand, der ellers må have haft stor betydning for verdens frelser.

Når feminister analyserer tekster, leder de blandt andet efter dem, der aktivt er med til at drive handlingen frem. Men den aktive rolle, Josef har spillet op gennem Jesus’ barndom og ungdom, får ingen særlig vægt i evangelierne. Hvis man vil lære Josef nærmere at kende, må man trække på sin viden om livet i småbyer som Nazaret omkring det tidspunkt, han levede. Så finder man ud af, at det var normalt, at drengebørn gik i lære hos deres fædre, fra de var ganske små. Vi kan altså antage, at Jesus blev oplært som håndværker af Josef. Vi kan også antage, at han havde en stor del af sin viden om den jødiske tro fra Josef. Vi kan også regne ud, at Josef, da han hørte om Marias svangerskab, traf en beslutning, der brød med datidens kulturelle normer for maskulin adfærd. Han skulle have ladet hende dræbe – eller i det mindste have ladet sig skille. At påtage sig rollen som stedfar var bestemt ikke kotume på den tid.

Hvis man er i det humør, kan man godt sige, at Jesus’ familie var lidt queer. Hvilket den blev, fordi hans forældre lagde deres skæbne i hænderne på en Gud, der ikke kan have haft traditionelle kønsroller øverst på sin like-liste, siden han lod tingene ske på den måde. For Josef brød med nogle dengang fasttømrede kønsnormer. Som Josef figurerer i dag, i modsætning til Maria og Jesus, er hans position i kønshierarkiet vel nærmest typisk feminin. Han knoklede aktivt med opdragelsen af verdens frelser, men han gjorde det anonymt og uden at blive anerkendt for det af eftertiden. Maria, derimod, nævnes flere gange. Som den, der irettesætter den 12-årige Jesus, da de finder ham i templet i Jerusalem. Som den, der prikker til ham under bryllupsfesten, fordi der ikke er mere vin. Og som den, der følger ham helt til korset, mens man kun kan gætte på, at Josef afgik ved døden tidligt, men end ikke det nævnes noget sted.

Men Josefs liv er ikke gået i glemmebogen. Han er en helgen, der især inspirerer dem, der arbejder i det skjulte. Han minder os om, at Gud ser alt det, som ingen andre bemærker. Han ser altså også alle de kvinder, der gennem tiden har knoklet med det nære, og som ingen længere kender ved navn. For når mennesker har behov for, at mænd og kvinder er lige synlige i offentligheden, ligner vi ikke Gud. Mennesker fokuserer på det ydre. På status og et godt image. Gud ser ind i sjælen. Han ser de små ting, vi gør for hinanden derhjemme. Han elsker os for det mindste, selvom vi selv kun husker det største. Paradoksalt nok er det altså en mand, der minder os om, at Gud ser det kvindearbejde, vi andre overser. Måske fordi Gud forstod, at hvis han lod en kvinde indtage Josefs position, så ville det gå hen over hovederne på de stædigt patriarkatorienterede mennesker. Men ved at lade en mand spille rollen som den anonyme kvinde bag den offentlige mand, havde han håb om, at eftertiden en dag ville kunne trække historien frem og forstå noget om, hvordan kvinder aldrig har været glemt eller ringeagtede af Gud.

Zenia Larsen holder foredrag om humor og tro. Læs om hendes foredrag her

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *