KirkeFolkekirken går en fremtid møde med mere selvbestemmelse, mener professor. Han mener, det giver kirken mulighed for at fokusere mere på at være kirke og med et klart fokus på dem, der har brug for hjælp

Af Bo Billeskov Grünberger

Båndene mellem kirken og staten er ikke så stramme, som de var engang. Nogen begræder at kirken ikke længere har en officiel plads i flere europæiske samfund, men for Asger Højlund, der er professor ved Menighedsfakultetet, er kirken nødt til at finde sine ben i et samfund, der ikke ligner det, der var.

Kirken bliver ikke del af etablissementet igen

Dagene hvor kirke og stat levede i et næsten symbiotisk forhold er forbi, mener Asger Højlund. Det er folkekirken nødt til at erkende og komme videre.

”Jeg tror, vi går i retning af, at vi bliver en mere fri kirke, og det synes jeg er rigtig udmærket. Jeg er ikke ude efter en voldsom revolution, men jeg tror, vi som kirke skal køre vores eget løb og være kirke. Ikke først og fremmest skaffe os indflydelse, men prøve at gøre det vi skal gøre: undervise konfirmander, have kontakt til de mennesker, som er i sognet, så vi er kirke for dem. Simpelthen være det tilbud om en dybere sammenhæng og tro, som folk har brug for,” siger han.

Folkekirken har en særlig position i Danmark, mener Asger Højlund

Folkekirken har en særlig position i Danmark, mener Asger Højlund

Men selv om folkekirken ikke længere er som en statskirke, så har folkekirken alligevel en særlig position i det danske samfund, mener Asger Højlund.

”Det særlige ved folkekirken er, at den er større end de andre kirker, og vi har en historie, som de andre ikke har. Vi repræsenterer meget mere det, der er Danmarks DNA, end de andre gør. Så vi skal have frimodighed til at sige, at vi er de største endnu, men vi skal gøre det med fuld respekt for de andre, og det tror jeg også, langt de fleste i folkekirken mener.”

Kristendommen har formet Danmark

Asger Højlund har det også svært ved at kalde Danmark for et kristent land. Men som både Jeppe Bach Nikolajsen og Jesper Bacher mener han, at kristendommen har spillet en vigtig rolle i dannelsen af det samfund, vi lever i i dag.

”Kirken kan gennemsyre en nation og præge en nation, så den får et kristeligt præg. Jeg mener helt bestemt, at det har gjort en stor forskel, at kristendommen har været det bærende i Europa og Vesten i forhold til islam.”

Her peger Asger Højlund på især to områder, hvor kristendommen har været med til at forme vores kultur: synet på svage og synet på, at stat og kirke hører til hver sit område.

”Jeg mødte en brahminer, der var stærkt hindu, og han kunne slet ikke forstå vores ’svaghed’ eller forsigtighed i forhold til muslimer eller andre, der vil gøre noget ved os. Han kunne simpelthen ikke forstå vores måde at agere på, og der tror jeg, det er naturligt for os, fordi det er måden, vi er blevet opdraget på.”

Kirker med større råderum

Selv om folkekirke og stat bliver mere adskilte størrelser i fremtiden, så frygter Asger Højlund ikke for folkekirken – tværtimod. Han mener, at det giver folkekirken mulighed for at være kirke, i stedet for at pleje forholdet til staten, og her forestiller han sig, at de enkelte sognekirker fremover også vil kunne profilere sig mere, end de gør i dag.

”Det jeg synes jeg kan se, og som jeg håber fortsætter, er at de enkelte kirker får større råderum. Økonomisk råderum har de allerede, men jeg håber også, at vi får flere profilkirker. Ikke kirker der nødvendigvis skal dække hele spektret, men gerne én kirke af den retning og én kirke af den retning. Vi skal ikke kun have én retning i folkekirken men flere profilkirker.”

Og så skal folkekirken i gang med at lære af andre kirker, mener han.

”Jeg tror, vi som kirke skal ind og være meget mere til stede for mennesker også på det sociale plan. Og der skal vi lære noget af andre kirker, for det er de meget bedre til, end vi er, f.eks. i den engelske kirke,” siger han.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *