[easingslider id=”74971″]

Kristne fra mange kirkesamfund rundt omkring i verden mødtes i begyndelsen af juni til Internationale Kirkedage i Aarhus. De blev budt velkommen i Aarhus Rådhus af viceborgmester Marc Perera Christensen og biskop Kjeld Holm. Gennem dagene knyttede man bånd til hinanden og diskuterede nogle af de udfordringer som kirkerne står over for og gav hinanden inspiration og ideer

Af Bo Billeskov Grünberger

Da Internationale Kirkedage løb af stablen 5.-7. juni var det en fortsættelse af det arbejde, som en række kirker i Aarhus Stift gør for at række ud til omverdenen. Folk fra kirker i Sverige, Baltikum, Rumænien, Tanzania og Italien kom til Aarhus for at deltage i kirkedagene, der blandt andet handlede om, hvordan kirken får et bedre tag i unge og børnefamilierne

Børnefamilierne er svære

Birgitte Graakjær Hjort arbejder i dag ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og hun deltog i en workshop ved Internationale Kirkedage, hvor hun fortalte om, hvad vi gør i Danmark for at ramme de 25-40 årige, der er den gruppe, som kirken har sværest ved at få fat i. Hun havde ingen nemme løsninger, men hun forholder sig åben og spørgende til problematikken.

”Man kan altid skyde skylden på traditionstabet [og sige] ’det er også fordi, de ikke har været en del af det kirkelige liv og har været vant til at gå i kirke’. Men det synes jeg er en lidt billig måde at komme om ved det på. Det særlige ved den aldersgruppe er, at de er vanskelige. Vi har ikke ret meget at være kirke for og med for de 25-40 årige, udover når de evt. skal vies eller have deres børn døbt,” fortæller hun.

Birgitte Graakjær Hjort arbejdede indtil for nylig som sognepræst i Christianskirken i Aarhus, hvor man har flere programmer og aktiviteter for børn og unge. Resultatet er, at Christianskirken har et meget aktivt menighedsliv og kan trække på et stort antal frivillige. Men børnefamilierne har man meget svært ved at få fat i, og det er et generelt problem for kirkerne.

”Jeg tror, det har noget at gøre med, at den aldersgruppe har favnen fuld, men jeg tror ikke, det er hele forklaringen. Jeg leder også lidt selv efter forklaringen. Men der er noget, som tyder på, at vi ikke har ramt noget, der appellerer,” siger Birgitte Graakjær Hjort.

Don Francesco Pierpaoli til højre med søster Marija Loncar til venstre, der fungerede som tolk

Don Francesco Pierpaoli til højre med søster Marija Loncar til venstre, der fungerede som tolk

Fælles kristen ungdomslejr i Italien

I Italien oplever man de samme problemer som i Danmark. Den katolske kirke har flere tilbud for børn, og mange italienere lever i tæt kontakt med kirken fra de fødes og til de dør, fortæller Don Francesco Pierpaoli, som er katolsk præst ved Fano Stift, der ligger i det centrale Italien.

”Det er en stor udfordring at skabe dialog mellem generationerne. Nogle gange kan de, der er unge ikke nå dem, der er ældre, og det kan være svært at få skabt kommunikation [mellem unge og ældre],” fortæller han.

Den katolske kirke har flere tilbud til unge, og et af initiativerne er undgomslejren i Loreto, som blandt andet Don Francesco Pierpaoli står bag. Det er en årlig lejr, hvor unge kristne fra forskellige kirker i Europa kommer til Loreto for at være sammen med unge fra andre kirker.

”Folk spørger om, hvorfor vi (kristne, red.) er adskilte, når vi er så gode sammen. Det (Loreto, red.) er et stort vidnesbyrd, fordi vi sætter livet før doktrinen, og det er det vigtigste af et kristent liv,” siger Don Francesco Pierpaoli.

Internationale Kirkedage foregår cirka hvert 2.-3. år og arrangeres af en række kirker i Aarhus Stift, der har venskabsmenigheder rundt omkring i verden.

 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *