Evangelietekst

Jesus sagde: »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«

Matt 5,20-26

 

Prædiken

Vi vil gerne opføre os ordentligt. Vi ved, vi har et ansvar. Vi mener, vi er nogenlunde hyggelige og anstændige og gør det så godt, vi kan. Så er der ingen, der kan kræve mere af os. Som vi somme tider kan sige det anerkendende om en anden: Hun gjorde, hvad hun kunne. Mere kan man ikke forlange. Sådan tænker vi, sådan taler vi om det, og sådan tror vi, det hænger sammen. Og vi tror også, at det er det, Jesus går ind for.

Men så kommer Han med voldsomt krævende ord til os i dag som er chokerende: Hvis I ikke er bedre end de allerbedste, kommer I slet ikke ind i Guds rige! Det er ikke nok, at du gør det så godt, du kan! Den tids mest respekterede mennesker var de skriftkloge, rabbinerne. De elskede Gud, levede i Hans ord, tolkede og anvendte det. Farisæerne var de bedste af de bedste, forbilleder for andre, dem, alle andre så op til. Pointe: Du skal være langt bedre end dem.

Men det er jo at kræve alt for meget! Lad os tænke lidt over det: Én ting er, hvad vi tænker og mener, noget andet er, hvad Gud tænker. Og Han er kærligheden selv. Ud af den har Han foræret os livet, givet os alt og elsker os fuldt ud. Netop i det billede har Han skabt os, for at vi skal afspejle og leve den kærlighed ud.

Jamen, Han ved jo, hvordan vi er, og at vi ikke kan være bedre end de bedste! Sandt nok, men Han kan ikke lave om på sin kærlighed. Derfor kan Han ikke sænke baren, gøre gaven mindre og tone kravet ned. Han insisterer på kærligheden ud over alle grænser. Skal vi være sammen med Ham og leve evigt liv foran Ham, skal vi derfor være som Ham, så vi passer sammen, så himlen kan blive kærlighedens sted, ellers bliver det et helvede. Hans chokerende krav er hårdt men faktisk godt! Det vidner jo om, at Hans kærlighed står ved magt. Han holder fast i virkeligheden og den røde tråd og slår ikke af på kærligheden.

Jesus bruger det femte bud som eksempel: Du må ikke slå nogen ihjel. Han går til den virkelige mening: du er elsket betingelsesløst af Gud. Elsk, som Gud gør. Derfor krænker du Guds mening med livet, når du med dine ord sårer et andet menneske ved f.eks. at kalde ham ”idiot”, ”du er hjernedød”, derved slår du noget i ham ihjel. Eller du siger: ”din tåbe”, egentlig: ”dit ugudelige menneske”, hos os i dag: ”dit asociale væsen ”. Dermed slår du hans værdighed ihjel, derfor findes helvede for folk, der dræber med ord.

En tredje ting: Hvis du er ligeglad med, at en person har noget imod dig og ikke gør noget for at blive forsonet med ham, men indretter dig med et uforsonligt sind, så er du skyldig i drab. Og du sættes i Guds gældsfængsel, du ikke kan betale dig ud af. Går du i kirke og vil dyrke Gud med lovsang og knæfald ved alteret og give en god gave og véd, at et menneske har noget imod dig, så er forsoningen med den person vigtigere end din gudstjeneste! Lad gaven blive i kirken og gå hen og søg at blive god ven med ham igen. Det tager tre dage at rejse fra Jerusalem til Galilæa. Jesus overdriver bevidst for at få sin pointe frem: Klar tingene op inden det er for sent. Jesus insisterer på kærligheden indefra. Som vi bad til Gud lidt tidligere i dag: ”I dig og fra dig er alt, hvad der er virkeligt og godt”. Sådan lyder Guds ord, det er nær hos os.

Jamen, det kan vi jo ikke leve op til. Så er jeg jo fordømt. Ja, så galt står det virkelig til, ikke i samfundet hvor vi laver overkommelige ydre regler, men over for Gud, der giver og kræver total kærlighed. Derfor kommer ingen af os ind i Guds rige, fordi vi gør det så godt, vi kan. Jeg kommer ikke ind for mine blå øjnes skyld. Der skal mere til. Ja, og hvor ofte gør jeg det så godt, jeg kan? Det står skidt til for os!

Vigtig tilføjelse, breaking news: Jesus er bedre end de bedste. Han har levet det her ud og vist det i handling. Og det har Han gjort for os! Dermed har Han sagt noget andet og noget mere, efter at dommen har lydt over os. Han har føjet noget til! Jesus levede og døde for vor skyld. I dobbelt forstand! I det er der så megen kraft og overskud, at Han derudaf nu kan give retfærdigheden til os. Det er nødvendigt at vi bliver ét med Ham. Det bliver vi, når vi i tillid til Ham tager imod retfærdigheden. Så ser Gud os gennem Ham og ser os sammen med Ham. Det er vores redning. Det, Han har gjort for os, godskrives os. Han bytter med på os, tager alt vort skrammel, og vi får Ham. Hvor er det godt! Vi er mere elskede end vi var, da Han skabte os. Han gav sin søn, for at vi skal blive ét med Ham og lade os elske. Det ord er os nær i vores mund og hjerte. I tillid til Hans kærlighed til os skal vi nu bede Ham om at lægge den ind i vort inderste som et frø, der kan vokse og spire, så det lever i os og trodser vores selvretfærdighed, hårde ord og uforsonlige hjerte. Vi kan godt overvældes af Jesu sind, så det hjælper os med at tackle det, der bor i os. Tænk på, når vi bliver vrede. Men: vrede i sig selv er ikke ondt. Det er rigtigt at reagere med vrede, når noget ondt triumferer og et menneske bliver ydmyget. Så bliver kærligheden vred. Kærligheden er ikke bare flink og naiv. Men vreden skal ikke blive til had, dræbende ord og uforsonlighed, men til handlekraft for den krænkede. Og tag den situation, hvor jeg ved, at der en, der har noget imod mig, eller jeg har såret en anden. Kærligheden vil forsoning, men hvordan skal jeg handle ret her? Ikke let. Her må vi meditere over Jesu sind, hvad ville Jesus have gjort, vende det med en sund og klog medkristen og blive klar over, hvad jeg skal eller ikke skal, så jeg ikke skader nogen.

Til sidst: Guds kærlighed er dyb og radikal og stærkere, end vi fatter. Ved vi, hvor højt vi er elsket? Jeg tror det ikke. Lev dig ind i den, mærk den, tilegn dig den, så den fylder for os og bliver stor for os, så Han sætter sig igennem hos os med sit sind.

Amen

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Flemming Baatz Kristensen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *