Evangelietekst

Jesus sagde: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.« 

Matt 6,24-34

 

Prædiken

Hvad så: Hvad vil du helst: Have godt med penge i banken eller leve med Gud?! Hvad svarer vi? Vi vil nok først svare: ”godt med penge på bogen!” Og dog: Der er noget, der er vigtigere end penge, penge kan vi miste, du kan ikke købe dig til lykken, og vi kan ikke tage dem med herfra, men Gud er urokkelig, Ham kan du ikke miste.

Kender du til bekymringer, eller er du så optimistisk og livsglad, at du ikke lader dig gå på af livet?! Nu skal vi jo bekymre os – i betydningen: tage ansvar. Vi har noget og nogen at bekymre os om. Men noget andet når vi gør os bekymringer og uro med mange ting, så vi lader os fylde af bekymringer for alt muligt: mad, drikke, udseende, helbred, så vi lader vort sind belaste og stresse og bliver slaver af dem.

Og så siger Jesus her, at det skal vi tage at lade være med! Man fristes til at sige: Det kan Han da sagtens sige! Det er lettere at sige det end praktisere det. Hvad er der med Jesus her? Er Han naiv og overfladisk eller kynisk, når Han siger til mennesker, der kæmper for det daglige brød: se på fuglene, de sår ikke og høster ikke, Gud sørger for dem. Liljerne på marken arbejder og spinder ikke og de er smukkere end det smukkeste, vi kan præstere. Nej, Han ved godt, at fuglen også skal arbejde for føden og kan falde til jorden og at liljerne ikke kun blomstrer, men også visner og bliver til ingenting. Han har blik for, at hver dag fakitsk har sin egen plage og bekymring. Han er klar over, hvad livet rummer af svære ting, der giver os bekymringer. Paulus minder os om vores opgave i livet: Enhver skal bære sin egen byrde, og vi skal bære hinandens byrder. Og dog vil Jesus præge os med en særlig bekymringsløshed, der får os til at begrænse bekymringerne.

Nu er det godt med både penge og Gud og enhver ting til sin tid, tænker vi. Vi mener godt, vi kan tjene pengene og Gud på én gang. Men det går ikke, at vi er ansat to steder med to direktører over os, det giver splid. Jesus stiller os derfor i et valg: Valget mellem Gud og Mammon. Mammon er penge, velstand, materialisme, det staves med stort ”M”, for det er en en magt, som kan besætte vort inderste, og som let bliver vores gud, en af-gud, der træder i Guds sted. Og følgen bliver et liv i bekymringer. Vi vil hele tiden sikre os med forsikringer, passe på os selv, vort liv får frygten som fortegn. Mammon-guden binder vores hjerter og kan ikke fylde vort liv.

Det skal vi indse, forstå og gennemskue. Du skal vælge: ”I kan ikke tjene Gud og Fanden, I må vælge mellem liv og død. I skal ikke tjene på hinanden, I skal dele glæde, sorg og brød,” sang vi. Pointen her er ikke, at vi ikke må være rige, også rige hører til i Guds rige, for at korrigere salmen før prædikenen, nej pointen er: hvad er vores Gud? Vend din sjæls øje mod Gud. Du kender Ham godt. Han er som Jesus. I Hans øjne er vi langt mere værd end fugle og liljer. Tag det ord udtryk: ”Langt mere”: Han vil sørge langt mere for os. Han ved, hvad vi trænger til og har brug for. Han ser på regnbuen, og husker hvad Han har lovet os.

Sådan er Han. Og Jesus har selv fyldt sine ord her med indhold, da Han gik gennem det værste for os og gav sit liv for os og sejrede over alt ondt ved at stå op fra de døde. Derfor er der liv og fremtid og en vej for os på trods af alt ondt i verden. Han får altid noget godt ud af det, som for os er bekymrende. Det er altid en forbindelse mellem korset og opstandelsen. Morale: der er grund til, at vi lader Ham løse os af vore bekymringer.

Vi skal lade os standse af det her. Det er lykkeligt at kende Gud. Tag hver morgen hver dag af Hans hånd, sig Ham tak for livet, dvæl ved Ham, overgiv dig selv og dagens bekymringer til Ham. Tag imod gaver, muligheder, penge, ansvar og forvalt dem over for Ham til gavn for andre og dig selv. Og om aftenen: betro dig til Ham igen og giv tingene over til Ham.

Prioriter: Søg først: Søg: led efter, spørg efter, bed om, begær, undersøg – hvad? Guds rige, Ham og Hans verden. Og: Hans retfærdighed. Få det ret stillet med Gud. Alt det, der er galt og forvredet, placer det ved korsets fod hos Jesus, og du får det godt med Gud. Og Hans rette færd. Gud går ind for retfærdighed, retsind, at færdes ret. Ud af det kommer velsignelsen, det gode liv: du får alt det, du trænger til. Der kommer noget godt ind over livet.

Vi vil så gerne eje og have og sidde godt i det. Ja, og det giver os så mange bekymringer. Men hvem af os kan ved at bekymre os lægge en dag til vores liv? Ingen! Lad ikke skæbnen hundse rundt med dig, men betro dig til Gud. Lad dig kalde ind i bekymringsløsheden hos Gud.

Det hænder, vi ligger der om natten og ikke kan sove, fordi der er noget, der går os på, og noget vi er bange for. Den hudløse angst for andres liv og vort eget. Tænk da på, at det er ikke alt, der er dit ansvar. Bed i stedet: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre det jeg kan. Visdom til at se forskellen.” Det, jeg har ansvar for, kan jeg dele med Jesus. Tackl dine bekymringer gennem at bede dig gennem Fadervor! Kast dem på Gud og læg dem fra dig selv og over på Ham. Nu ligger de hos Ham, der vil jeg lade dem ligge. Og så i Jesu navn møde livet. Bekymringer suger livskraft ud af os, men livskraften kan kanaliseres til omsorg og godt liv. Det sker gennem bøn og arbejde.

Hvad skal vort liv være præget af? Søg først Guds rige og Hans retfærdighed. Prioriter Ham og lad Ham, Hans sind og ord og perspektiver hjælpe dig med at bearbejde ængstelsen, angsten, bekymringerne, så du øver dig i bekymringsløshed, kristent letsind, god barnlighed, ikke så voksne. Som en har sagt: ”Vær ikke urolig og ængstelig, den som har Gud, kan intet savne” (Roger Schütz).

Amen

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Flemming Baatz Kristensen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *