Aarhus Ø (3)Midt i Aarhus, på det gamle havneareal, vokser i disse år en ny bydel frem. Aarhus Ø hedder den, og når den står færdig, vil den rumme 7.000 indbyggere og 12.000 arbejdspladser. Der kommer dog ikke nogen ny kirke i bydelen, og domprovst Poul Henning Bartholin siger, at det sociale arbejde i stedet vil være den måde folkekirken er til stede i den nye bydel

Af Bo Billeskov Grünberger

Der, hvor de nordlige havneområder engang lå, bliver der i dag bygget på livet løs. Det er her Aarhus Ø skyder op af bølgerne. Få hundrede meter fra den nye bydel ligger Aarhus Domkirke, hvor menighedsråd, ansatte, præster og domprovsten har fulgt nøje med i udviklingen.

”Fra Domsognets menighedsråd har vi fulgt hele udviklingen og været i tæt kontakt med Aarhus Kommune, fordi vi har vidst, at der på længere sigt ville komme 8.000 mennesker til at bo derude. Det bliver en fordobling af vores indbyggerantal i forhold til, hvad det var i 2008. Så det er klart, at vi tænker på, hvordan vi skal betjene de mennesker, så de får et forhold til folkekirken,” siger domprovst Poul Henning Bartholin.

8.000 indbyggere er omtrent det samme som en mindre provinsby, så man kunne forvente, at et af de nye byggerier ville være en ny kirke, men det bliver der ikke noget af, fortæller Poul Henning Bartholin.

”Der er jo nogen, der på borgermøder har spurgt, om ikke der skulle bygges en kirke derude. Men det har vi været enige om, at der ikke skal, fordi vi synes, at vores kapacitet i Domkirken er stor nok – både kirken og sognegården. Men vi kan godt se, at der er behov for at være nærværende derude, og derfor har vi været i en lang orienteringsfase med Aarhus Kommune, hvor vi har set på, om vi kunne købe noget derude, så vi kunne være til stede i kontorer eller mødelokaler i et mindre omfang.”

Poul Henning BartholinSocialt arbejde

Folkekirken skal være til stede på Aarhus Ø, slår Poul Henning Bartholin fast, men det behøver ikke betyde, at det skal være med flere præster. Han har kigget tilbage i historien og set, hvordan Aarhus Domsogn så ud i 1960’erne, hvor der boede omkring 18.000 mennesker – omkring det dobbelte af, hvad der bor i dag.

”På det tidspunkt var der tre præster (det samme antal som i dag, red.) ved Domkirken og så en menighedssygeplejerske. Vi tænker, at det kan være sådan nogle baner, vi skal til at tænke i igen – på nye betingelser. Måske skal det være en sygeplejerske, nogen med socialrådgiveruddannelse eller noget tredje. Det kan også være socialpædagoger eller diakoner. Det er måske det, der er brug for, for at styrke menneskers familieliv,” mener han.

Men hvis ikke der skal være kirker og flere præster, hvad er det så man vil? Poul Henning Bartholin fortæller, at man sammen med en bygherre er i gang med at undersøge, om folkekirken kan leje sig ind i nogle bygninger i Aarhus Ø. Og samarbejdet med kommune og bygherre er godt, siger domprovsten.

”Vi har mødt en utrolig stor velvilje, og det er hele vejen rundt. Det vi kommer med er, at vi gerne vil gå ind i det sociale arbejde og være en ’landsbykirke’ i den der lille bydel – men på moderne betingelser. Det vil sige, at vores budskab kan vi holde i Domkirken, men vi kommer også med det nære og muligheden for samtale, samvær og besøg og for at være en katalysator for, at mennesker i området kan knytte kontakt til hinanden. Det er der mange andre aktører, der har set nødvendigheden af, og de aktører er vi så begyndt at komme i kontakt med, så vi kan være med til at løfte i flok,” fortæller han.

Måske nye kirker i Aarhus

Aarhus kommune vokser i disse år med omkring 4.000 om året, og Aarhus Ø er ikke den eneste nye bydel. I områderne omkring Søren Frichs Vej og Åbyhøj skyder nye bydele også frem, og længere ude ved Lisbjerg og Elev og mange andre småbyer tæt omkring Aarhus bygges der også flittigt.

”Vi provster (provsterne i de fire Aarhus-provstier, red.) følger den udvikling, der sker i byen, og vi har en tæt kontakt med kommunens planlægning. Vi ved, når der bliver lagt nye arealer ud til ny bebyggelse. Og vi er nødt til at holde kirkeskatten i ro, så nogen steder kan vi blive nødt til at bygge nye kirker,” siger Poul Henning Bartholin.

De mange tilflyttere skal have en god kirkelig betjening, og det er vigtigt, at folk får en ordentlig kontakt til folkekirken, mener Poul Henning Bartholin. Derfor følger provsterne i Aarhus nøje med i udviklingen og lægger planer for, hvordan folkekirken fortsat bliver en nær nabo for de fleste.

”Vi har kalkuleret med, at omkring Lisbjerg kan det ad åre blive nødvendigt at bygge en kirke, og det er vi begyndt at kigge på, hvordan vi kan gøre. Og ude i Elev i den nye bydel, som Jørn Tækker (arkitekt og byplanlægger, red.) skal udvikle, der hedder ’Nye’, kan der sikkert også blive brug for en kirke. Og vi har også nogle planer, der er noget længere ude i fremtiden, for området ved Beder, Malling og Mårslet,” fortæller han.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *