LitteraturensSpejl_FrontFlemming Kloster Poulsens nye bog er en hyldest til forestillingsevnen og fortællingen. Bogen handler om god litteratur som øjenåbner og livshjælp til de mange forskellige former for livtag, tilværelsen byder et menneske at tage

Af Gudmund Rask Pedersen

Livtag… Jeg har en klog, læsende ven, som siger, at enhver kan udgive bøger med tre eller flere ord i titlen (jeg gør det selv). Det geniale, eller det muligt geniale, er bogtitler med blot et enkelt ord til at give titlen og samle eller kondensere en væsentlig del af bogens indhold heri.

Hvis ikke det var fordi, der fornylig er udgivet et materiale under netop titlen ”Livtag”, så ville jeg mene, at Flemming Kloster Poulsens seneste bog burde have haft denne titel. Dette ene ord. Dette ene begreb. Det er jeg faktisk også tilbøjelig til at tro, at han selv ville mene.

Det er dette stærke ord og begreb, forfatteren hele tiden knytter til ved i sin begejstrede læsning af skønlitteratur, primært nyere nordiske romaner, som et sted for mulig spejling og hjælp til livtag med tilværelsen.

Et omkvæd i en elsket sang

Meget fint knytter Flemming Kloster Poulsen straks i indledningen til ved den bibelske beretning fra 1 Mos 32,25-32 om Jakobs kamp i nattemørket, hvor han brydes og tager livtag med – er det Herren selv? Sådan må mennesket tage livtag med både det ene og det andet væsentlige forhold i livet: Mening, tro, sorg, sygdom, nederlag, ægteskab, ulykke, kærlighed, rødder. Allesammen begreber og eksistensforhold, som sammen med andre lignende forhold, danner enkeltoverskrifter til bogens 16 kapitler med inddragelse af i alt 23 romaner, som i uddrag eller store træk genfortælles med åbenhed og sans for den mulige spejling heri for os, som læser eller lytter til romanens fortælling.

Der er gennem bogen en gentagen hyldest til forestillingsevnen og fortællingen med lovprisning af den gode litteratur som øjenåbner og livshjælp til de mange forskellige former for livtag, tilværelsen byder et menneske at tage. Det er næsten for meget af det gode. Og dog er jeg så hjertelig enig med Flemming Kloster Poulsen i hans pointer, (og opbygget heraf), at jeg tager den gentagne lovprisning af litteraturen på samme måde som et kærkomment omkvæd i en elsket sang.

Låneord og livsudforskning

Litteratur er låneord til opbyggelse og livsudvidelse – og godt helbred. ”Derfor er det lige så vigtigt for den enkelte at have nogle gode, stærke og livsoplysende fortællinger i bagagen som et par løbesko,” skriver præsten og forfatteren, maratonløberen og romanlæseren Flemming Kloster Poulsen.

Det gælder for øvrigt også når det kommer til troens verden: ”Mere end noget andet sted, har jeg i romanernes fortællinger fundet et menneskeligt sprog for troen. Ikke som dogmatik og åndelige pakkeløsninger, men foldet ud i fortællingens form som mening og livstydning i menneskers liv.”

Og han fortsætter: ”(Med litteraturen) finder jeg mod og lidenskab til at tage mit livtag med tilværelsen.”

Litteraturen giver det stumme stemme. Litteratur er livsudforskning.

Et menneske må træde i karakter

Flemming Kloster Poulsen forholder sig bogen igennem, ved hjælp af sin litteraturlæsning og fortolkning, åben og spørgende til tiden og dens menneskers mange forskellige veje og vildveje. Der er ingen hårde domme og firkantet eksistensdogmatik hos ham. Men der er gennem alle bogens kapitler en tydelig modstand mod offermentalitet og nemme løsninger, herunder forestillingen om en hurtig omgang positiv psykologi som nogen hjælp. Og der er en tydelig sans for pligt og ansvarlighed. At et menneske må træde i karakter og til tider og slet ikke så sjældent, helt enkelt tage sig sammen. Ingen klynk! Litteraturlisten indeholder betegnende nok, hvad angår fagbøger, henvisninger til: Henrik Jensen, ”Det ordentlige menneske”; Svend Brinkman: ”Stå fast”; Peter Bastian: ”Mesterlære”.

Tag fat med godt humør

Det glæder mig i den forbindelse, at Flemming Kloster Poulsen kun ganske få gange taler om at tackle livet. For mig at se er brydnings-metaforen med ordet livtag langt bedre. Her er der åbnet op for legitimeringen af en vedvarende, livslang asen og masen med alt, hvad vi nu hver især har at ase og mase med. Mere tag-fat end tag-dig-sammen. Mere livtag og leg med de andre end ensom, overanstrengt tagen-sig-sammen. Ind på livet af hinanden og sig selv. Ingen hurtige, hårde tacklinger at klare tingene med, men brydning og livtag livet igennem. Gerne, om muligt, med godt humør midt i al bøvlet. Hertil hjælper os uden tvivl alle mulige gode romaner. Så: Læs, for alt i verden!

Med oprejst pande trods nederlag

På den måde ligger ’I litteraturens spejl’ for mig at se som en oplagt fortsættelse til Svend Brinkmans populære ’Stå fast’ med dens sans for romanen og dens stemning af, skal vi sige, oprejst pande trods nederlag og bøvl. I det spor lægger ’I litteraturens spejl’ sig. Hør bare med livskraftige ord fra forfatter Flemming selv omkring læsningen af Kim Leines ’Profeterne i Evighedsfjorden:’

”Den er væsentlig i sin skildring af et menneskes mange nederlag og fald mod det sorte hul. Det er ikke en defekt ved mennesket at have nederlag. Det er et grundforhold, som jeg ikke kan slippe uden om i mit livtag med tilværelsen. På den måde er Kim Leines fortælling sandfærdig og derfor velgørende, ja, lige til at blive i godt humør af.”

Flemming Kloster Poulsen:

I litteraturens spejl – Livtag med tilværelsen

Jensen & Dalgaard, 2015.

218 sider, pris 279,-

 

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *