Maria Munkholt Christensen

Maria Munkholt Christensen har forsket i bøn ved Aarhus Universitet og er nu ansat ved universitetet i Göttingen

Bøn giver os identitet og et forhold til Gud. Det er vigtigt, mener Maria Munkholt Christensen, der har  forsket i bøn ved Aarhus Universitet

Af Bo Billeskov Grünberger

Flere unge tror på Gud i dag, end de gjorde for tyve år siden, og det hænger formentlig sammen med, at man i dag konfronteres mere med, hvem man er, og hvad man tror på. Religion og identitet begynder at hænge mere sammen for mange mennesker, der søger eksistentielle svar.

Man beder ikke for at få

Da Maria Munkholt Christensen begyndte at forske i bøn, var det fordi, hun kunne se, at bøn spillede en rolle for nogen mennesker, men at bøn paradoksalt nok ikke er noget, man taler om. Samtidig var hun interesseret i den ældre kirkehistorie, der blandt andet handler om, hvordan kristendommen så at sige fandt sine ben og ikke mindst skabte sin identitet. Hun kombinerede det ved at lave en undersøgelse af, hvordan kristne tilbage i 2-300 tallet skabte en særlig kristen identitet.

”En forfatter som Tertullian (en af oldkirkens vigtigste teologer, red.), der var tæt på andre religioner, skrev sig op imod andre identiteter og religioner. Den romerske identitet og jødiske identitet er anderledes og en anden måde at leve på, og for Tertullian blev den kristne bøn og levemåde en måde at skabe en særlig kristen identitet,” fortæller hun.

Dengang betød tilhørsforholdet til en bestemt gruppe meget, og var man kristen, så var det ikke noget, man var en gang i mellem. Så var det med hud og hår, hvilket de kristne martyrer også vidnede om.

”Teologerne i oldkirken kunne slet ikke forestille sig, at man kunne være en smule kristen. For dem handlede det om hele tilværelsen. Det er egentlig spirituelt, og det handler om at se sig selv og hele ens liv i et andet lys. For de kristne var deres tro bundet til deres identitet, mens for romerne var ens identitet ikke knyttet til en bestemt gud” siger Maria Munkholt Christensen.

I romerriget var det normalt at bede til mange guder, og måden var ofte, at man ofrede til en gud i håb om at få noget til gengæld. Det kalder man ’do ut des’, der egentlig var en juridisk kontrakt mellem to parter, der forpligtede dem begge på en aftale. Forholdet til guderne var altså ofte bundet op på byttehandler, hvor man ofrede noget guden godt kunne lide, og til gengæld gav guden en held i kamp, kærlighed eller hvad man nu søgte. Her var den kristne bøn helt anderledes.

”’Do ut des’ er helt væk i den kristne bøn. I hvert fald sagde teologerne, at det folk kunne forvente at modtage ikke er noget konkret, men at det handler om opbyggelse af tro og kærlighed. Origenes (betydningsfuld kristen teolog, red.) skrev i sin kommentar til Fadervor, at bøn handler om to ting: om ord og sindelag. Han tænkte altså ens sindelag som en lige så stor del af bønnen som de ord, man siger,” siger Maria Munkholt Christensen.

Og sindelaget, altså den tilgang man har til sin bøn, er vigtig, mener Maria Munkholt Christensen. Bønnen giver os noget konkret at gøre, og giver os både en identitet som kristne og et personligt forhold til Gud.

Bøn skaber identitet

Ordet ’identitet’ er et moderne begreb, som folk i antikken ikke ville kunne genkende, for samfundet dengang var ikke så individualiseret som i dag. Førhen talte man i stedet om sit hjerte eller sjæl, og her var det vigtigt at åbne sit hjerte for Gud. Selvom Gud ikke belønnede én med materiel velstand eller held i kærlighed, så var der en anden løn, som var større.

”Teologerne fremhævede også det værdifulde i bønnen ved, at man fik en forhold til Gud, og at man dermed allerede havde fået det bedste ud af bønnen. Clement og Origenes (begge vigtige teologer fra den tidlige kirke, red.) mente, at alene det at nærme sig Gud bærer lønnen i sig selv. Man kender jo det, at når man er i dialog med et klogt menneske, så vinder man noget ved det, og hvor meget mere så ikke ved at stå i kontakt med Gud. Vi siger jo også, at identitet bliver til i mødet med andre,” fortæller Maria Munkholt Christensen.

Bøn spillede en stor rolle i kirken, også herhjemme, men under reformationen kom der et opgør mod meget af det, man opfattede som katolsk, herunder en del af det spirituelle, som især klostrene praktiserede. Maria Munkholt Christensen vil gerne bidrage til at åbne moderne menneskers blik for bøn som noget værdifuldt, der kan give tilværelsen dybde og f.eks. være en påmindelse om det nådefulde i vores daglige liv..

”Jeg tænker, at bøn kan være med til at gøre kristendommen mere nærværende i den enkeltes liv, og det er der en værdi i. Det har vi tabt lidt, tror jeg. Der er et tab af en spirituel side ved kristendommen, som vi ikke har fået med i vores lutherske tradition. Det tror jeg, at vi har brug for som mennesker,” siger Maria Munkholt Christensen.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *