Bliv klog på kristendommen

Bliv klog på kristendommenKirkerne i Aarhus midtby er på gaden med et nyt gratis undervisningsforløb, hvor man kan blive klogere på både kirkehistorie, bibelen og kristendommen. Undervisningen forestås af både forskere og præster og strækker sig over et år

Pressemeddelelse

Kirkerne i Aarhus Domprovsti, i daglig tale midtbyens kirker, er gået sammen om et helt nyt initiativ. Et gratis undervisningsforløb, der har fået navnet ”Eksistens og Kristendom”, skal gøre interesserede klogere på både bibelen, kirkens historie, den kristne tro og kristendom i dagligdagen. Forløbet strækker sig over et år, og består af to aftenforedrag hver fjortende dag, afsluttende foredrag til hvert emne og en ekskursion til København. Undervisningen forestås af både forskere og præster, og hele forløbet afsluttes med diplomuddeling og gudstjeneste.

I løbet af året vil man som deltager få indblik i kristendommens grundlæggende tanker og overvejelser og man vil ved forløbets afslutning med rette kunne sige, at man ved noget om kristendommen.

Undervisningen, der foregår i kirkernes sognelokaler, er gratis, men mad og drikke á 50 kr. per gang, samt ekskursion til København den 18. juni er mod betaling. Ved første undervisningsgang er der fokus på det bibelske billedsprog og det onde i Det Gamle Testamente. Det foregår den 28. januar i Vor Frue Kirkes sognegård.

Tilbuddet er skabt i et samarbejde mellem midtbyens kirker, som består af Aarhus Domkirke, Vor Frue Kirke, Sct. Pauls Kirke, Skt. Lukas Kirke, Langenæskirken, Skt. Markus Kirke, Skt. Johannes Kirke og Christianskirken.

Yderligere information og tilmelding senest den 26. januar hos sognepræst Bent Rudolf Arendt. Tlf. 2972 8521 eller e-mail: brar@km.dk

Se hele programmet her: http://issuu.com/aarhusdomprovsti/docs/eksistens_og_kristendom_-_folder_ti

Print Friendly
Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *