Det er rart at være med til at kunne skabe rammerne for et fællesskab, mener Peder Kjærgaard

Det er rart at være med til at kunne skabe rammerne for et fællesskab, mener Peder Kjærgaard

Folkekirken ville ikke kunne fungere uden det store arbejde, som menighedsrådene lægger i kirkerne rundt omkring i hele landet. I Hjortshøj sogn arbejder menighedsrådsformand Peder Kjærgaard hver uge mellem 10-12 timer, og det gør han, fordi han kan se, at det skaber en masse værdi i lokalsamfundet

Af Bo Billeskov Grünberger

Peder Kjærgaard har siddet i menighedsrådet i Hjortshøj sogn siden år 2000 og været formand de fleste af årene. Formandsposten er, sammen med posten som kasserer og kontaktperson, de mest arbejdstunge i et menighedsråd, og der er et fast ugentligt møde med personalet og dertil en masse andre møder. Det skal til, hvis man skal holde en aktiv kirke kørende, mener han.

”Når man har det aktivitetsniveau, som vi har, så slår et månedligt møde slet ikke til. Det er sådan, at vi har rigtig god opbakning til alle de aktiviteter, vi har. Vi fik bygget på vores sognegård, så vi fik et bedre og større lokale. Det har gjort det muligt for os at opprioritere vores børnearbejde, så vi har fra babysalmesang, legestue, tilbud til minikonfirmander, konfirmandhold og tre kor med professionelle ledere,” fortæller Peder Kjærgaard.

Peder Kjærgaard (5)

Peder Kjærgaard er menighedsrådsformand i Hjortshøj Sogn

Kirken skaber fællesskab

Hjortshøj ligner så mange andre mindre landsbysamfund i Danmark. Her er skolen og kirken de to store samlende institutioner, hvor folk mødes og får skabt et fællesskab. Og når man spørger Peder Kjærgaard, hvorfor han lægger 10-12 timer i sit frivillige arbejde i menighedsrådet hver uge, giver han hurtigt to grunde:

”For det første oplever jeg selv det gode fællesskab i menighedsrådet, der er en slags mini-fællesskab. Vi løser nogle opgaver, der giver børneforældre et fællesskab. Den anden grund er glæden over, hvordan det hele vokser og fylder for nogen. At nytilflyttere kommer og siger ’hvor er det dejligt, at vi kan lære nogen at kende sådan et sted her.’”

Peder Kjærgaard er overbevist om, at kirken i høj grad er med til at kitte det lille samfund sammen. Babysalmesang giver nye mødre muligheder for at mødes og skabe et fællesskab med andre, og det samme gør sogneaftenerne og torsdagscafeen. Selv om det umiddelbart kan virke som meget at arbejde næsten gratis mellem 10 og 12 timer om ugen, så gør Peder Kjærgaard det gerne.

”Arbejdsbyrden passer for mig i min nuværende situation som pensionist. Det er værdifuldt at være aktiv med et eller andet, og der er jeg glad for at kunne arbejde med noget helt lokalt i stedet for at tage ind og være f.eks. i en genbrugsbutik et sted. Jeg får meget mere respons ved at deltage i noget lokalt,” fortæller han.

Arbejdende bestyrelse

Som formand får Peder Kjærgaard omkring 15.000 om året i honorar. Der skal betales skat af beløbet, så det er ikke mange penge, det giver at være formand. For nylig valgte Jyllands Posten at bringe en historie, der fortalte om Roskilde Domsogn, hvor formanden får omkring 70.000 om året. Det kan virke som mange penge, men Peder Kjærgaard mener alligevel, at man er nødt til at fordybe sig lidt i, hvad det vil sige at være med i et menighedsrådsarbejde. Det er ikke som ved alle andre bestyrelser.

”Man kan kalde det en arbejdende bestyrelse. I en idrætsforening kan formanden godt være træner eller aktiv spiller, og det er vi som menighedsrådsmedlemmer også – aktive spillere i virksomheden. Vi udfører en række arbejdsopgaver: Vi skal holde styr på feriedage for medarbejderne, sygefravær osv. Det er kontaktpersonens opgaver. Det er sådan nogle ting, vi bruger vores ugentlige møder på, hvor formand og kontaktperson mødes med medarbejderne,” forklarer han og uddyber, at i et stort sogn som Roskilde Domsogn kan der være yderligere opgaver, der gør arbejdsbyrden som formand større end normalt.

Selvom timelønnen som menighedsrådsformand ikke er prangende, så er Peder Kjærgaard glad for den tid, han har været med i Hjortshøj menighedsråd. Særligt er han glad for den nye tilbygning til sognegården, der har åbnet for så mange muligheder.

”Tilbygningen har været grundlaget for at kunne udvide børneaktiviteterne og også lave noget for de unge, som vi opdagede var en forsømt gruppe. Det har muliggjort, at menighedsrådets initiativer kunne realiseres. Den energi der ligger i vores menighedsråd, der er glad for at mødes og har ideer og samtidig har et godt samarbejde med personalet, det giver os grundlaget for at kunne fylde så mange aktiviteter i vores lokaler,” siger han.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *