Morten Aagaard KK (13)På bunden af samfundet finder man ødelagte mennesker, der aldrig har kendt til andet end svigt og livets hårdhed. For dem giver Kirkens Korshær et sted at være, hvor de kan blive en del af et fællesskab og fornemme et håb i mørket

Af Bo Billeskov Grünberger

Lyset fra Kirkens Korshærs varmestue skinner ud på byens hårde sten og tilbyder hjemløse ly og et sted, hvor de kan være i fred. Det er et broget fællesskab, men det er også et fællesskab, hvor påskens budskab om tilgivelse har den største betydning.

”Her hos Kirkens Korshær ved alle jo godt, at vi er store syndere. Det ved alle brugerne, selvom de ikke lige bruger ordet ’synd’. Men de ved godt, at de er nogle værre banditter: At de både i ord og gerning har syndet mod det, der er godt – mod selve livets mening. Det ved de alle sammen godt,” fortæller Morten Aagaard, der er korshærspræst og tidligere leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

Det betyder noget at få tilgivelse

Påsken handler om livets helt store temaer: død, opstandelse og ikke mindst tilgivelse. Det er et budskab, der rammer lige ned i hjertet, når man lever sit liv på bunden af samfundet, hvor døden altid er nærværende, og hvor tilgivelse og kærlighed kan være langt væk.

Den gennemsnitlige levealder for dem, der bruger Kirkens Korshær er 52 år, og de fleste har levet et hårdt liv med svigt, overgreb og misbrug. Mange af brugerne er også i berøring med psykiatrien og har svære ar på sjælen, der kan gøre det svært at håndtere hverdagen uden at forsvinde ned i alkoholens eller stoffernes tåger.

”At få ’alle dine synders nådige forladelse’, det betyder noget for vores brugere. Her kan man mærke helt fysisk, at et menneske rejser sig og siger, ’okay, så prøver jeg en gang til’. Derfor oplever jeg også, at påskens tema, der jo er spredt ud over hele året, går igen og igen i alle sammenhænge her: fællesskabet omkring den opstandne, at man bliver frisat, at der er noget, som sejrer ud over al smerte, angst og elendighed. Det er et lille håb,” siger Morten Aagaard.

Et broget fællesskab

Og håb fylder meget i Korshærens arbejde. Morten Aagaard fortæller om et opkald, han for nylig fik fra en mand, der netop havde mistet sin far, som på mange måder havde været en elendig far. Faren var stiknarkoman, og han døde af en overdosis.

”Alligevel ser hans søn et håb og en lidt bedre fremtid og ønsker egentlig at sige ordentligt farvel til sin far. Og så går der da opstandelse i livet. Det er det, som her er korshærspræstens fornemste opgave: hele tiden at understøtte opstandelsen i al afmagten og døden.”

Hos Kirkens Korshær har man faste andagter, og selvom menigheden sidder og vipper og kan være mere eller mindre berusede, så er der alligevel en bevidsthed om, at man tilhører et kristent fællesskab. Morten Aagaard fortæller, at alle de ansatte ved Kirkens Korshær er aktive kristne, og at der også er mange af brugerne, som er. Og så er der alle ’brummerne’, der måske ikke ligefrem vil kalde sig kristne, men som alligevel er med.

”Jeg vil sige det på den måde, at vi er et noget broget fællesskab af toldere og syndere, der hver dag bare forsøger at gøre det lidt bedre end i går. Nogen dage lykkes det, og nogen dage gør det ikke. Men uden påskens dimension i korshærens fællesskab, ville der mangle noget essentielt. Hvorfor skulle vi være her, hvis ikke vi havde et håb eller en tro? Hvis ikke vi havde en tro på, at Kristus er opstanden, hvorfor skulle vi så blive ved på trods al statistik og erfaring om, at det hele går ad helvede til?”

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *