Frida Franko-Dossar er billedkunstner og illustrator og har leveret det nye alterbillede til Vestre Kapel.

Frida Franko-Dossar er billedkunstner og illustrator og har leveret det nye alterbillede til Vestre Kapel. Foto: Johan Jensen.

Den 1. maj blev Vestre Kapel i Horsens genåbnet med lokal kunst og nyt kapelmuseum efter en større istandsættelse.

Af Martin Høybye

Det var, som om vejret var nøje afstemt med arrangementet på dagen, hvor Horsens Kirkegårde kunne genåbne Vestre Kapel efter en renovering af lokalet og installering af et nyt alterparti. Efter en kold og våd april skinnede solen nemlig fra en næsten skyfri himmel på denne første dag i maj og gjorde sit til at kaste både glans og varme over indvielsen.

Cantikas børnekor fra Vor Frelser Kirke stod for en stemningsfuld musikalsk indledning, hvorefter bestyrelsesformand for Horsens Kirkegårde Jørn Bjørnskov bød velkommen til genåbningen af kapellet og til åbningen af kapellets museum, som han kaldte:

”Danmarks første og mindste museum – med en krematorieovn, der blev brugt fra 1939 til 1989. Det er vores håb, at inventaret i museet vil vokse med tiden.”

Dernæst fortalte arkitekt Mogens Svenning om arbejdet med istandsættelsen af kapellet. Han fremhævede alterpartiet af den lokale kunstner Frida Franko-Dossar, der da også er det mest synlige. Men derudover er gulvene pudset af, bænkene er blevet malet petroliumsfarvede, der er kommet nye solgule hynder, og loftet er malet. Han sagde, med K.E. Løgstrup, at ’liv er i indbyrdes fællesskab.’ Og af samme årsag var han meget tilfreds med Frida Franko-Dossars fokus netop på fællesskabet.

Ros fra folketingets kirkeudvalg

Karen J. Klint, (S), der er formand for folketingets kirkeudvalg, talte derefter om den fælles kulturarv, som

Kaen J. Klint stod for at tænde lyset bag altertavlen, så værket trådte frem. Privatfoto.

Karen J. Klint stod for at tænde lyset bag altertavlen, så værket trådte frem. Privatfoto.

kristendommen er så stor en del af og om ansvaret for, at kommende generationer får værdier som samhørighed, rummelighed og ansvarsfølelse med sig på vejen. Hun roste de tre bykirker (Vor Frelser Sogn, Kloster Sogn og Sønderbro Sogn), der står bag Horsens Kirkegårde, for arbejdet med renoveringen.

”I har stået for en renovering, der gør, at kapellets faciliteter kan bruges på en ny måde. Kælderen blev i 50 år brugt som krematorie og kølerum. Så fik I et nyt krematorie – og den aktuelle renovering ændrer kælderen til et informationscenter, hvor jeres mange gæster kan få et indblik både i kapellets og kirkegårdens funktioner, og i den historie og i kultur, der er er på stedet,” sagde hun gav derefter også kunstner Frida Franko-Dossar roser med på vejen:

”Over 700 timer har det taget at ændre mere end 500 stykker glas til et fantastisk motiv, hvor der både skues tilbage i kristendommens historie men også peges fremad i en sammensætning, der understreger værdierne om fællesskab og ansvar for hinanden. Og ansvar for fremtiden.”

Fællesskabet og livstræet i centrum

Før gudstjenesten var det Frida Franko-Dossar, der fik ordet, og hun fortalte meget levende om arbejdsprocessen, ligesom hun kunne fortælle, at hun havde en personlig historie med rummet, da hun for syv år tilbage havde måtte tage afsked med sin mand fra Vestre Kapel. Dengang oplevede hun, at tanken om, at vi ikke er alene, fik hende til at genvinde livsmodet efter sit tab. Hun blev stillet opgaven med den nye altertavle i september sidste år, og en bærende idé for arbejdet med kunstværket blev netop fællesskabet.

Frida Franko-Dossar har selv prøvet at stå i kapellet som efterladt og skulle tage afsked.

Frida Franko-Dossar har selv prøvet at stå i kapellet og tage afsked. Foto: Johan Jensen.

”Jeg er klar over, at mange af dem, der kommer til at se billedet, kommer her i forbindelse med bisættelser. Jeg vil gerne minde tilskueren om, at vi ikke er alene. Vi er alle sammen omgivet af mennesker, vi på en eller anden måde hører sammen med og kan stole på og støtte os til. Familie, menighed, arbejdskolleger eller samfundet som sådan. Vi er afhængige af hinanden og støtter hinanden. Det er gruppen af mennesker i den øverste del af billedet, som jeg har tænkt, skulle symbolisere dette sammenhold,” sagde hun.

Frida Franko-Dossar kom desuden ind på livstræet, der også har været et uomgængeligt emne i arbejdet med kunstværket:

”En anden tanke var livstræet og tanken om, at vi er en del af en evig cyklus, hvor mennesker fødes, vokser op, ældes og dør. Livet er ikke lutter glæde, og vi gennemgår mange forskellige stadier. Men vi er en del af livets træ. Det er derfor, at moren med barnet i forgrunden kom med, og jeg malede en lille spire af en ny plante i hånden på hende.”

Håb i stride strømme

Efter de indledende taler blev der holdt gudstjeneste, hvor provst Annette Bennedsgaard prædikede og blandt andet sagde, at ’altermotivet formidler håb i stride strømme,’ ligesom hun også kredsede om fællesskabet.

”Det nye alterbillede giver mindelser til de mange billeder, der viser livets træ. Korset, der sætter nye grene og bliver til liv og vækst. Og her på billedet har korset fået hænder og fødder og ansigter i massevis. Livets træ, Jesus Kristus, har fået krop af de helt konkrete mennesker, der er på billedet,” sagde hun.

Provsten kom også ind på, at i kapellet kommer vi stort set alle. Hvad enten vi tror meget, eller lidt, eller slet ikke. Og hvad enten vi har fået for meget eller for lidt tro i vores opvækst.

”Vi kommer her, når vi mister et menneske, vi har delt dage med. Og da sidder vi her, med vidt forskellig bagage. Undres over, at livet slutter. Kommer til at tænke på vores liv og prioriteringer. Bliver mindet om, at det ikke er en selvfølge at vågne hver eneste dag.”

Verdens mindste kapelmuseum

Efter gudstjenesten kunne borgmester Peter Sørensen klippe snoren til kapelmuseet, mens han med et glimt i øjet kommenterede på, at Bjørnskov kaldte det ’verdens mindste kapelmuseum.’ For det var – ifølge borgmesteren – godt at brande sig på som kommune. “Vi har Danmarks største fængsel og verdens mindste kapelmuseum,” sagde han og klippede snoren.

Horsens Vestre Kapel som det tager sig ud udefra.

Horsens Vestre Kapel som det tager sig ud udefra. Foto: Johan Jensen.

Fakta

Frida Franko-Dossar er 51 år og oprindeligt uddannet biolog. Hun kommer fra Ungarn men har boet i Danmark i 25 år. Ansat ved Horsens Kommune i Natur og Miljø.

Altertavlen er i glas-mosaik. Der er brugt 531 større stykker glas. Frida Franko-Dossar henleder især gerne opmærksomheden på højre hjørne, hvor der er en flere mennesker samlet. Budskabet er, at vi ikke er alene, at vi har brug for fællesskaber, og at vi er i fællesskaber med andre.

Opgaven fra Horsens Kirkegårde var temmelig fri, men motivet skulle kunne tolkes religiøst, samtidig med at det skulle tale til ikke-religiøse mennesker, da Vestre Kapel anvendes af andre end kristne, bl.a. ateister og muslimer. Der er anvendt mindst 800 effektive arbejdstimer. Derudover kommer idéudviklingsprocessen.

Se billeder fra kunstnerens arbejdsproces her: http://bit.ly/23iBeZQ

 

 

Skrevet af Martin Høybye

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *