100 salmerSalmerne skal tale til folks virkelighed, mener præst, som er projektleder på nyt salmebogstillæg, ”100 salmer”. Han vil gerne have, at vi bliver ved med at synge de gode gamle salmer, men det er nødvendigt også at synge nye, mener han

Af Bo Billeskov Grünberger

For nylig udkom salmebogstillægget ”100 salmer”, der næsten udelukkende består af nye salmer. Efterhånden er folks kendskab til salmer meget lille, mener Morten Skovsted, der har været projektleder på udgivelsen. Derfor kan man lige så godt præsentere folk for nye salmer, som de kan forstå, mener han.

”Det er et faktum, at andelen af salmer, som alle kender er snævret ind. I mine 19 år som præst var der måske 20 salmer, som man kunne forvente, at alle kendte. Men det er måske snævret ind med en om året, for hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, så er der, udover de fire-fem julesalmer, som folk synger til jul, så er der nok efterhånden kun ’I østen stiger solen op’, som alle kender,” fortæller Morten Skovsted, der er sognepræst i Hjortshøj Kirke.

Vi skal synge nyt og gammelt

Morten Skovsted tager fat på et ofte diskuteret emne i debatten internt i folkekirken, nemlig det høje dørtrin ind til kirken. Hvordan gør man det nemmere for folk at møde kirken for første gang, så de føler sig velkomne og bliver en del af menigheden? Her peger Morten Skovsted på, at de gamle salmer kan stå i vejen for at få såkaldt kirkefremmede med i kirkens fællesskab.

”Hvis jeg præsenterer dåbsgæster for salmer, der er 3-400 år gamle, så kan jeg da kun cementere den forestilling, at kristendom var noget, der var interessant for 300 år siden. Men hvis jeg derimod sætter nye salmer på, så kan de pludselig synge med.”

Morten Skovsted

Folks kendskab til salmer svinder ind, og det er nødvendigt med nye salmer, der taler ind i folks virkelighed, mener Morten Skovsted

Morten Skovsted er ikke ude i et ærinde med at afskaffe de gamle salmer, som han selv holder af. Vi skal synge både nyt og gammelt, mener han, men de nye salmer kan være med til at bygge bro over generationerne.

”Når folk ikke kender de gamle salmer, så er min påstand, at vi lige så godt kan præsentere dem for en ny, de ikke kender, fordi de vil lære den hurtigere at kende, og den vil knytte an ved deres erfaringsverden, livsramme og sprog. Så med andre ord er vi i en situation, hvor vi næsten de facto vil udsætte i hvert fald dele af menigheden for salmer, de ikke kender. Så hvis vi står med to salmer, så kan vi jo spørge os selv, om de skal lære en salme fra 1700 tallet at kende af middelmådig relevans, eller skal de lære en ny salme, der kan tale til dem i et nutidssprog? Jeg synes helt klart, at vi skal vælge den nye,” siger Morten Skovsted.

Nye svar på nye spørgsmål

Da Grundtvig skrev sin første salme, ”Dejlig er den himmel blå”, levede han i et helt andet Danmark, end vi gør i dag. Dengang var der kun omkring 900.000 mennesker i Danmark, hvoraf knap 700.000 boede på landet. Den virkelighed de gamle salmer blev skrevet i findes ikke længere, og derfor kan de virke fremmede for moderne mennesker, der ikke har mødt salmerne før.

”Hvis man bliver ved med at sige det samme, så ender det med, at man ikke længere siger det samme. Tider og sprog forandres, og Luther spurgte f.eks. ’hvordan finder jeg en nådig Gud’, og det spørgsmål forsøger vi stadig at besvare hver søndag. Problemet er bare, at det ikke er det, dåbsgæsterne spørger om. De spørger ’er der en Gud?’ eller ’hvor er du, Gud, siden verden er så ond.’ Det er nogle andre spørgsmål, og hvis vi bliver ved med at besvare et spørgsmål, som folk ikke længere stiller, så er kommunikationen jo gået i stykker,” mener Morten Skovsted.

I dag lever de fleste i byerne, og der er det bemærkelsesværdigt, at byen stort set er helt fraværende i de gamle salmer, siger Morten Skovsted. Der fandtes næsten ingen byer, og de var meget små, men alle mennesker kunne forholde sig til naturen og landet. Til gengæld træder moderniteten mere frem i moderne salmer, hvor byen også er med i salmernes billedsprog.

”Lisbeth Smedegaard Andersen bruger i en af sine salmer et billede med ’visne blade i kælderskakter’, og det er jo interessant, for der har vi fået byen ind. I dag bor mange af os i store byer, men i de gamle salmer er byerne helt fraværende, for de eksisterede ikke dengang. Det eneste sted i salmebogen, hvor byen bliver taget alvorligt er Lars Busks ’Uberørt af byens travlhed’, og der er byen et modbillede – det onde med stress og jag,” fortæller Morten Skovsted.

Morten Skovsted er klar over, at det nye salmebogstillæg ”100 salmer” skal gøre op med vaner og måske endda modvilje. Der er nogen, som mener, at det kirkelige sprog ikke må blive for moderne, og det trækker på en tradition fra begyndelsen af 70’erne, fortæller Morten Skovsted.

”I 1972 var der en litterat, der beskriver, hvad salmens sprog skal være, og han beskrev det sådan, at sproget i salmerne skal være gammelt. Han sagde blandt andet også, at man ikke måtte benytte fremmedord, der ikke er bibelske, man må heller ikke benytte låneord, og sproget må ikke være hverdagsagtigt. Det er jo mange steder en bevidst eller ubevidst tilgang til det kirkelige sprog mange steder, også i bibeloversættelser.”

Den tilgang til det kirkelige sprog så man også ved den seneste autoriserede bibeloversættelse fra 1992, hvor nogen blev stødt over, at Jesus skulle tale så ligefrem og moderne, fortæller Morten Skovsted.

”Da den sidste bibeloversættelse kom, var der et sted, hvor Jesus siger ’godmorgen’, hvor han før sagde ’vær hilset’. Og det var der mange, der blev forargede over, men hvorfor skulle Jesus ikke have sagt godmorgen? Han var jo et menneske, og hvad siger man, når man møder hinanden om morgenen? Man siger selvfølgelig godmorgen!”

Salmebogstillægget ”100 salmer” koster 150 kroner, men man kan få rabat, hvis man køber flere ad gangen. Bogen kan købet hos Forlaget Eksistens, hvor du også kan lytte til de nye salmer.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *