Foto af Prachanart Viriyaraks: https://goo.gl/XL7Lwt

Foto af Prachanart Viriyaraks: https://goo.gl/XL7Lwt

Arbejdet med at gøre kirkerne i Danmark grønnere, så de kan spare penge og samtidig skåne miljøet, er nået om på den anden side af jorden. De lutherske kirker i Hong Kong er pressede på pengepungen, og de er derfor meget interesserede i at undersøge, om de kan bruge de danske erfaringer med at klima-optimere kirkerne

Af Bo Billeskov Grünberger

Stort forbrug af energi i Hong Kong

De lutherske kirker i Hong Kong modtager ingen former for støtte fra andre end deres menighed, og derfor er man nødt til at tænke meget over, hvordan man bruger pengene. Samtidig betyder blandt andet klimaet, at man ofte har store udgifter til f.eks. aircondition.

Hanna Broadbridge er medlem af Mellemkirkeligt Råd og fik skabt kontakt til Fook Yee Wong fra Hong Kong

Hanna Broadbridge er medlem af Mellemkirkeligt Råd og fik skabt kontakt til Fook Yee Wong fra Hong Kong

”De har meget varme somre i Hong Kong. Her i begyndelsen af maj måned er det allerede 30 grader, og til sommer når man op på 40-45 grader, og så er det fugtigt. Det gør, at dem, der har råd, har aircondition, og det æder jo meget energi. Derudover er de jo heller ikke bange for at bruge lys, og mørket falder på allerede kl 18-19 stykker, så der er kun lyst i 12-13 timer,” fortæller Hanna Broadbridge, der er medlem af Mellemkirkeligt Råd og også er medlem af Grønt Stiftsudvalg i Aarhus Stift.

Kontakten til Hong Kong kom gennem en såkaldt ’elder’ (svarer nærmest til stiftsrådsformand, red.), Fook Yee Wong, der mødte Hanna Broadbridge til den lutherske generalforsamling i 2010. De faldt i snak, og har siden ofte mødtes, når Hanna Broadbridge var i Hong Kong. Da han hørte om arbejdet med Grøn Kirke i Danmark, var han straks interesseret – især i ideen med at certificere de kirker, der levede op til de grønne krav.

”Da vi var derovre sidste gang, kom vi tilfældigt til at snakke om, hvad man gør i danske kirker med hensyn til energiforbrug, og om vi tænkte over det. Der sagde jeg så, at vi i Danmark, igennem de sidste omkring ti år, har haft et arbejde med, hvordan man forholder sig til energiforbrug, økologisk forsvarlighed, forbrug af energi på alle måder, og at vi certificerer de kirker, som lever op til de her ting. Han syntes, det var en rigtig spændende idé, at man kunne udarbejde nogle skemaer, som kirkerne kunne bruge. De ideer tog han med til møde med sin kirke,” siger Hanna Broadbridge.

Arbejde med oversættelse

Hvis de lutherske kirker i Hong Kong går videre med de danske erfaringer med Grøn Kirke, venter der et arbejde med at oversætte materialet til engelsk – et arbejde som Hanna Broadbridge selv kan påtage sig. Hun er lektor i engelsk og sammen med sin engelske mand driver hun et firma, broadbridge.dk, der tilbyder professionelt oversættelsesarbejde.

Lise Palstrøm repræsenterer Aarhus Stift i Grøn Kirke

Lise Palstrøm repræsenterer Aarhus Stift i Grøn Kirke

” En af mine kongstanker er at få ting ud på engelsk, for det her vil sagtens kunne sælges til USA også. Der har de også energiproblemer og selvstændige kirker, som skal klare deres egen økonomi,” siger hun.

Lise Palstrøm, der repræsenterer Aarhus Stift i Grøn Kirke, glæder sig over interessen fra Hong Kong og peger på, at klimaet for alvor er ved at komme på dagsordenen i kirker rundt omkring i verden.

”I USA har lutherske kirker f.eks. i staten Wisconsin gennem mange år arbejdet med begrebet ’greening churches’, at grønne kirkerne. De har f.eks. regnet på de miljømæssige omkostninger ved brug af engangsservice overfor energiforbruget ved brug af porcelæn med tilhørende opvask – en ikke helt ubetydelig sag i forbindelse med kirkens arrangementer og kirkekaffe. Bæredygtig og grøn kirke er kommet på dagsordenen i flere og flere kirker verden over. Den øgede opmærksomhed på bæredygtighed og balance i mange sammenhænge er udtryk for en positiv udvikling lokalt og globalt,” siger hun.

Læs mere om arbejdet for grøn kirke i Østjylland her

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *