Karen Huus (1)Tilstrømningen af flygtninge og asylansøgere har præget både den politiske og folkelige debat siden sidste sommer. Også i folkekirken er der fokus på området, da mange sogne skal forholde sig til nye opgaver. Derfor bliver et netværk af ressource-præster nu sat i verden i Aarhus Stift, for at støtte kirkerne i arbejdet.

Af Martin Høybye

Med sine godt 4,4 millioner medlemmer er folkekirken en uomgængelig del af det danske civilsamfund. Og selv om kirken kan se ud til at leve et stille liv på overfladen, gemmer der sig uanede ressourcer i landets sogne og menigheder, som kan være med til at løfte opgaven med at tage imod flygtninge og asylansøgere. Netop civilsamfundets rolle i forhold til integrationen lægger OECD også vægt på i rapporten ’Making immigration work,’ hvor det bl.a. hedder, at:

”Regeringerne kan sørge for den nødvendige lovgivning, men civilsamfundet har en afgørende rolle i forhold til at skabe rammer, der kan hjælpe integrationen socialt og på arbejdsmarkedet.”

Flere steder i folkekirken er man allerede godt i gang, mens man andre steder tager de første, famlende skridt. Og i erkendelse af, at der er brug for en opsamling af viden og erfaringer om, hvad der virker lokalt, etableres nu i Aarhus Stift et netværk af ressourcepræster fra hvert enkelt provsti, som står til rådighed med viden og hjælp til præster og sogne.

Karen Huus er tovholder i stiftets netværk af ressourcepræster på flygtninge- og asylområdet.

Karen Huus er tovholder i stiftets netværk af ressourcepræster på flygtninge- og asylområdet.

En fuldstændig forandret virkelighed

“Under indtryk af det forøgede antal asylansøgere og flygtninge har jeg ønsket at samle en bred repræsentation fra hele stiftet med en præst fra hvert provsti. Dels for at have et opdateret overblik over situationen – hvad der sker, hvad der er behov for, hvordan flygtningene fordeler sig, hvordan kontakten er med asylcentrene, etc. Og dels at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt bistår de menighedsråd og præster, der gerne vil yde en indsats,” siger biskop Henrik Wigh-Poulsen.

Karen Huus er præst i Gellerup og har længe været stiftets eneste ressourcepræst på flygtninge- og asylområdet. Landets biskopper har tidligere nedsat et netværk, hvor alle stifter har en eller flere ressourcepræster med, og i det forum sidder Karen Huus med ved bordet. Derfor bliver hun også naturligt en central skikkelse i det netværk, som Aarhus Stift nu laver lokalt. Og hun ser frem til at komme i gang.

”Vi skal have samlet trådene, for der er så mange lokale erfaringer, vi kan lære af alle sammen. Rigtig mange præster og sogne sidder lige nu med en virkelighed, der er fuldstændig forandret, fordi der er kommet flygtninge til mange steder. Det enkelte sogn har måske ikke rigtig haft noget tværkulturelt arbejde eller mennesker, der stammede andre steder fra end lige Danmark. Men så er det pludselig på dagordenen i næsten hver en lille flække,” siger hun.

Kæmpestor styrke med netværk

Karen Huus står til rådighed for sogne, præster og menighedsråd, først og fremmest i forhold til rådgivning omkring asylansøgere og flygtninge, som ønsker dåb. Men derudover hjælper hun i de spørgsmål, der udspringer af, at der kommer kristne med en anden kulturel og sproglig baggrund ind i kirken – og i forhold til det sociale arbejde, der også gælder dem, der ikke nødvendigvis søger kirken for at blive kristne. Men for at kunne rådgive andre bedst muligt, har hun også selv brug for det nye netværk.

”Jeg har brug for et netværk af præster, der rækker ud i provstierne, så jeg kan have kontakt med, hvad der foregår. Og så jeg kan give information videre til dem, der ringer til mig,” siger hun og giver følgende eksempel på, hvordan netværket kan fungere:

”Christianskirken her i Aarhus har fx en gruppe for farsi-talende og en anden for arabisk-talende. Så hvis jeg har dåbsoplæring med en farsi-talende hos mig i Gellerup, kan jeg henvise til, at der findes et andet fællesskab, hvor modersmålet bliver talt. Man kan altså gennem netværket få et overblik over, hvad de enkelte kirker kan levere, hvis man skal guide nogen et sted hen. Det er en kæmpestor styrke, at vi ved, hvad der foregår rundt omkring og kan henvise til hinanden.”

Kirken kan skaffe en efterlønner med en anhænger
Karen Huus påpeger, at folkekirken står i en helt ny situation, fordi der er kommet et langt højere antal flygtninge, end vi har oplevet i mange år. Men også fordi, at flygtninge i højere grad placeres lokalt og i mindre enheder.

”Selvom man er sognepræst i et lille landsogn, kan man jo nu opleve, at der pludselig sidder fem mennesker på kirkebænken, man aldrig har set før, og som ikke taler dansk. Det er da en udfordring og en stor opgave,” siger hun.

Ifølge præsten er den nye situation dog også en chance. Det gælder fx for de menighedsråd, der kan opleve, at det er svært at få folk til at engagere sig og tage del i menighedarbejdet.

”Jeg synes, det er en kæmpechance for sådan et lokalt sogn i et mindre samfund eller en landsby, at der kommer nogle mennesker, der har brug for hjælp. Det kan godt være, den enkelte ikke føler sig særlig kirkelig, men jeg er sikker på, at man alle steder kan skaffe en efterlønner med en anhænger, der kan flytte en sofa. Det netværk har folkekirken derude,” siger hun.

Kontaktpersoner giver bedre landing

Hun har erfaring for, at de flygtninge, der lander bedst, er dem, der har haft en kontaktperson eller en kontaktfamilie. Her kan kirken også komme på banen.

”Selv det mindste sted har vi en menighed og et menighedsråd, der faktisk kunne løfte den opgave at finde kontaktpersoner, der kan hjælpe de nyankomne ind i det danske samfund,” fortæller Karen Huus.

Og går kirken ind i arbejdet med den formidling, behøver den ikke være bange for at stå alene med opgaven, for den kan nemlig afstemmes med kommunen.

”Vi behøver ikke som kirke stå for den helt store koordinering selv. Det er et spørgsmål om at være i kontakt med dem, der arbejder med integration i kommunen, og så skal de nok fortælle, hvad de har brug for. Og vi kan netop hjælpe med at skaffe nogle af de kontaktfamilier, de boliger og de praktikpladser, som kommunen eller flygtningehjælpen efterspørger,” forklarer hun.

Første skridt er mødet
Selvom befolkningen kan være delt i forhold til, hvordan de synes, at politikerne skal reagere på situationen med de mange nye flygtninge og asylansøgere, har Karen Huus stor tillid til den enkeltes opbakning, når det kommer til stykket.

”Diakonien – det sociale arbejde – er en grundforpligtelse i hele vores selvforståelse som kirke, en del af vores inderste kerne. Det kan vi samles om i sognet og i kirken på tværs af kirkeskel. Så når flygtningene kommer, er der ikke mange i menighederne og sognene ude omkring, som synes, at det bedste er at vende dem ryggen. Vi må hjælpe vores næste, der kommer hertil og er i nød. Vores afsæt kan kun være der, og at der så er nogle politiske forhold, som kan være svære, det har vi valgt vores politikere til at tage sig af,” siger hun.

Hun nævner, at danskerne kan være lidt reserverede, og at det derfor nogle steder kan kræve overvindelse at komme i gang. Men det kræver kun, at man tager det første skridt.

”Og det første skridt er jo netop, at vi tør at sige velkommen. At vi tør snakke med flygtningene, at vi tør drikke en kop kaffe med dem. Første skridt er mødet,” siger Karen Huus.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *