Når livet går i sortAt opleve noget, der får os til at føle sorg, er et livsvilkår. Men hvordan skal vi så leve i og med den sorg, der møder os?

Af Anne Mette Fruelund Andersen, sognepræst i Odder

En ny bog med 52 meget forskellige tekststykker tilbyder en hel vifte af erfaringer med, vinkler på og refleksioner over – netop sorgen. Bogen er tænkt som en bog, der tages frem en gang om ugen i det første år efter et dødsfald. De 52 tekster passer så med det første år, og det er forfatternes mission at rehabilitere begrebet ’sørgeår’. Flere af bogens tekster savner sørgeårets tydelige signal til omverdenen om, at her er et menneske, for hvem hele livet er forandret: Det sorte tøj eller det sorte armbind sendte før i tiden et umiskendeligt signal om sorgen – således behøvede man ikke forklare eller undskylde så meget.

I bogen fortæller flere af bidragsyderne hudløst, ærligt og tankevækkende om deres sorg og deres måde at være i den på: Om stadig at tale med sine døde, om at give sig selv lov til at synes, det er svært at komme af sted alene til den første julefrokost og den første ferie. Og om at lade sorgen fylde og tage over uden at synes, at den ikke må få lov til det – for en tid. Men også om det vidunderlige ved gode minder: Varmekaffe og bananklistermærker på et cykelstyr – og om det opstandelseshåb, der ikke tillader, at døden tager de endnu levende med sig på grund af sorgen.

Desuden er der hentet helt utroligt givende kunstværker ind, som formidler, hvad sorg er: Arkitekturen på Ground Zero i New York og Caravaggios maleri ’gravlæggelsen’. Der er salmer og refleksioner over, hvad den sørgende og vi alle kan lære af: En rose så jeg skyde – hvor selv tidselgemytter har lov at finde håb. Iben Krogsdals egen salmetekst: Sorgen er det stærke hjerte, der bliver ved at bløde – den, der elsker, trækker stadig vejret med de døde. Du skal synge en salme, siger biskop Henrik Wigh-Poulsen i sit bidrag til bogen.

Bogen Når livet går i sort har samlet 52 stærke, tænksomme og berigende tekster, som må kunne være gode for den sørgende at læse.

Medrivende bidrag, der tåler genlæsning

Om den kan fungere som 52 læsninger hen over et år og om den kommer til at bevirke, at vi genindfører sørgeåret, kan jeg have mine tvivl om. Mest fordi jeg tror, at ideen om at læse en gang om ugen er svær. Desuden fordi bidragene er så medrivende, at man får lyst til også at læse videre og videre, når man er i gang. Men det er jo ikke en grund til at sige, at den ikke fungerer som læsning hen over året, at den ikke er til at lade ligge! Tværtimod tror jeg, at den kan holde til at ligge fremme i årevis og blive genlæst.

Når livet går i sort bidrager til et fælles sprog og en fælles referenceramme om oplevelsen af sorg. Et enkelt bidrag kunne deles i en sorggruppe, en studiekreds eller en anden reflekterende sammenhæng og give deltagerne mulighed for at byde ind med deres oplevelse af den enkelte tekst. Det vil være forskelligt, hvad der taler til den ene og den anden. Men der er god grund til at tro, at mange vil finde et eller andet imellem de velvalgte, kloge tekster i bogen. Og det giver håb at være fælles om sorgen i al dens alenehed. Jeg vil helt sikkert selv forsøge mig med at brug den i mit sorggruppearbejde.

Tak til Lone Vesterdal og Sophie Nordentoft for denne stærke bog til alle dem ser sørger – eller kender en, der gør.

 

Redaktion: Sophie Nordentoft og Lone Vesterdal.

171 sider.

179 kr.
Forlaget Unitas/Eksistensen

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *