Inden for teologien kalder man forståelsen af Bibelens flertydighed og fejlbarlighed for skriftsprincippets krise, der henviser til, at man ikke kan bruge Bibelen som eneste grundlag for teologien. Afdelingen for teologi på Aarhus Universitet afholdt for nylig en international workshop om netop skriftsprincippet. Her fremførte blandt andet en professor fra Berlin sin kritik af det Gamle Testamente, som han ikke mener bør bruges som grundlag for moderne kristen teologi.

Bibelen kan ikke stå alene

Siden de humanistiske videnskaber begyndte at finde metoder til at undersøge historiske tekster, har der i protestantismen bredt sig en opfattelse, at Bibelen ikke kan være den eneste rettesnor.

”I protestantismen har vi jo ingen pave, som bestemmer sand og falsk lære. I stedet har vi siden Luther påberåbt os Biblen og dens udsagn. Siden man fandt ud af, at de bibelske tekster ikke var dikteret eller inspireret af Gud, men blev skrevet af mennesker, som følte sig nødsaget til at skriftliggøre de erfaringer af Gud, som de mente at have haft, er det, der før blev fastholdt som en sikker målestok blevet til noget så at sige vilkårligt. Man kan ikke længere med sikkerhed bygge doktriner eller etiske vejledninger på det, og dét er krisen,” fortæller Kinga Zeller, som er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og tilknyttet forskningsenheden ”Reformatorisk teologi og konfessionskultur”.

Kinga Zeller uddyber, at protestantismens opgør med den katolske pave førte til, at man i første omgang kun vendte sig mod Bibelen som udgangspunktet for den protestantiske teologi. Inden for de lutherske kirker benyttede man princippet sola scriptura, der simpelthen betyder ”skriften alene”. Luther mente, at Bibelen var klar og tydelig, men allerede flere af hans samtidige, blandt andet humanisten Erasmus af Rotterdam, kritiserede Luther og pegede på, at Bibelen ikke var så klar, som Luther mente. Senere kom oplysningstiden med dens ændrede syn på den historiske bevidsthed, og det førte til, at man i de protestantiske kirker blev nødt til at se på Bibelen fra en anden vinkel.

Kinga Zeller er phd.-studerende ved Teologi på Aarhus Universitet

Kinga Zeller er phd.-studerende ved Teologi på Aarhus Universitet

Bibelen kan tage fejl

Man gik efterhånden væk fra at betragte Bibelen som ét samlet værk, der på en eller anden måde var guddommelig, og i stedet begyndte man at se den som et menneskeligt værk og dermed også fejlbehæftet.

”Man blev bevist om, at teksterne blev skrevet på forskellige tidspunkter af forskellige forfattere med forskellige intentioner.  Man fandt, f.eks., ud af, at Moses ikke var forfatteren til de fem Mosebøger, selvom Biblen jo siger det. Med den historiske bevidsthed blev teksterne set som historiske dokumenter. Men når de er det, så kan de ikke have en overhistorisk gyldighed, dvs. de kan ikke være Guds direkte åbenbaring, men kun dens vidne, skrevet af mennesker i en særlig historisk kontekst med begrænset viden og med en bestemt måde at forstå og tolke ting på,” siger Kinga Zeller.

Det førte til, at man blev klar over, at de bibelske tekster kan tage fejl, forklarer Kinga Zeller, og det førte til mange nye spørgsmål og modstridende svar. I dag er der stadig kristne kirker, også inden for den protestantiske del af kristendommen, som har en meget bogstavelig forståelse af Bibelen og opfatter den som guddommelig. Men mange har erkendt, at det kan være svært at basere hele sin teologi på Bibelen, fordi den er en bog skrevet af mennesker.

”Det er især svært for dem, der synes at der kun findes én sandhed, eller at sandhed med hensyn til Gud er tilgængelig for mennesker. I stedet har vi praktisk set en slags ”diskussionskultur”, hvor man er nødt til at have overbevisende argumenter ikke kun fra Biblen, men også fra dens virkningshistorie eller fra andre fag for at støtte sit synspunkt. Hvis man ikke holder sig til en bibelsk fundamentalisme, er man pga. krisen (skriftsprincippets krise, red.) udfordret til at engagere sig og tænke mere interdisciplinært – i min opfattelse er det ikke den værste ting,” mener Kinga Zeller.

Debat om det Gamle Testamente

Diskussionskulturen fører til, at mange spændende teologiske diskussioner kan tages op. Ved konferencen på Aarhus Universitet fremførte Notger Slenczka, der er professor fra Berlin, sit synspunkt om, at det Gamle Testamente ikke bør bruges som fundament for kristen teologi. I stedet bør vi udelukkende bruge det Nye Testamente, mener han. I det hele taget bød konferencen på flere spændende debatter, og det er her i diskussionerne, at man finder kernen for fremtidens lutherske teologi. Og der er nok at tage fat på, fortæller Kinga Zeller:

”Det blev tydeligt, fra hvor mange forskellige perspektiver man kan kigge på emnet: F.eks. er det for de bibelske fag spændende at se på forbindelser mellem teksterne og forstå, hvordan de påvirker hinanden, mens det i systematisk teologi er vigtigere at finde ud af, hvordan bibelske tekster og den kristelige lære hænger sammen, ja hvilken betydning disse tekster overhovedet har for dogmer og etiske spørgsmål. Og hvis teksterne nu har en betydning: Hvilken slags er det? Skal man holde sig til hvert ord bogstaveligt? På hvilken måde kan man ellers fortolke teksterne?”

Næste år fejrer de protestantiske kirker 500 året for den protestantiske reformations begyndelse. Her vil en række arrangementet verden over markere 500 året. Også i Danmark fejrer man reformationens jubilæum, og der vil derfor over den næste tid være mange historier, der vil se nærmere på den betydning, reformationen har haft for os i dag.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *