FDF holder landslejr hvert femte år, og i 2016 løber den af stablen fra den 7. til den 15. juli. Temaet for landslejren denne gang er ’leg.’ Det er leg for legens skyld, men også leg som medskabende kraft i forhold til fællesskabet.

”I legen bliver vi udfordret på, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være. Og når vi leger, ser vi os selv og de andre på en ny måde, hvor forskellene mellem os bliver mindre og fællesskabet større,” hedder det bl.a. i lejrens pressemateriale.

Temaet for landslejren er 'leg.'

Temaet for landslejren er ‘leg.’

Og fællesskabet, eller adgangen til det, var netop omdrejningspunktet for et debatmøde, som fandt sted i ’Forsamlingshuset’ på lejren, hvor FDF og KFUMs Sociale Arbejde denne lørdag havde inviteret til at debattere folkekirkens ansvar for socialt udsatte børn og unge.

Fire panel-deltagere var inviteret til at komme med et oplæg, hhv. biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen, formand for Landsforeningen af menighedsråd Søren Abildgaard, medlem af Børnerådet Preben Siggaard og Karen Klint (S), medlem af folketinget og formand for kirkeudvalget. Derudover var der også korte oplæg ved repræsentanter fra FDF og KFUMs Sociale Arbejde, og Simon Kangas Larsen, der er udviklingschef for KFUMs Sociale Arbejde, var tovholder.

Brug for alle hænder

Det blev en debat, hvor alle var enige om, at der i Danmark i 2016 er socialt udsatte børn og unge nok til, at der er brug for alle de frivillige hænder, der vil tage fat. Men én ting er viljen, noget andet er økonomien, og af samme årsag blev der flere gange diskuteret struktur. Blandt andet kom næstformand i FDF, Iben Konradi Nielsen, ind på, at det kun var en lille procentdel af folkekirkens budget, der blev brugt på socialt arbejde. Det nøjagtige tal lå Søren Abildgaard inde med, nemlig 1,6 procent, men han forklarede, at det var begrænset, hvor mange midler der kunne flyttes til formålet på grund af andre forpligtelser.

Preben Siggaard sagde i den forbindelse, at man fra Børnerådets side var helt klar over, at folkekirken ikke lå inde med de store beløb, og at det af samme grund var vigtigt at have øje for private fonde og aktører. Han forudsagde, at nye lovstramninger vil føre til fattigdom blandt børn og unge, som vi ikke har oplevet på vore breddegrader i mange år.

Også Karen Klint var bekymret for effekten af de mange stramninger. Hun kom bl.a. ind på, at flere socialt udsatte ikke oplevede deres kommune som en medspiller men derimod en modspiller, og at man ofte måtte kigge langt efter respekten for det enkelte menneske.

Gode viljer – men manglende vejgreb

Henrik Wigh-Poulsen (stående) sagde, at der var mange gode viljer, men at det sociale arbejde kunne savne vejgreb i folkekirken.

Henrik Wigh-Poulsen (stående) sagde, at der var mange gode viljer, men at det sociale arbejde kunne savne vejgreb i folkekirken.

Biskop Henrik Wigh-Poulsen fortalte, at han oplever en masse gode viljer i det folkekirkelige landskab, men at der kan mangle veje til at få intentionerne omsat, og at der er en tendens til, at der ”går udvalgsarbejde” i det. Han sagde også, at det lige nu er som om, det diakonale kan mangle vejgreb i menighedsrådene. Her opfordrede han bl.a. FDF og KFUMs Sociale Arbejde til at blive bedre til at komme ind på den folkekirkelige radar.

Fra flere deltagere i dagens debat, ikke mindst Søren Abildgaard, blev der henvist til, at man kunne præge tingene ved at gå ind i menighedsrådsarbejdet. (Næste valg ligger netop nu i efteråret 2016). Det blev bakket op af et provstiudvalgsmedlem fra Sjælland, som sagde, at det netop var en måde, man direkte kunne præge tingene på.

Mødet bar præg af stor virkelyst men også en vis skepsis fra FDF og KFUM over omstændeligheden i folkekirken, hvor man i foreningerne er anderledes vant til bare at kunne sætte i gang.

”Det er bare at gøre det”

Søren Abildgaard bød dog netop det velkomment, at fx FDF og KFUM har så kort reaktionstid, ligesom han sagde, at stod det til ham, var der diakoniudvalg på flere niveauer i folkekirken; gerne både i menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Han sagde også, at det kunne være omdrejningspunkt for en udvikling af folkekirken, og der ikke var noget til hinder for det, hvis man ville i gang:

”Vi kan bare sætte os og tage det møde. Vi har brug for nogen, der kan udfordre menighedsrådene til at tænke på nye måder. Til at få det diakonale ned i deres målsætninger. Det er der ikke noget strukturelt, der forhindrer os i – det er bare at gøre det,” lød invitationen.

Og det var Henrik Wigh-Poulsen ikke sen til at bakke op om:

”Det er netop bare at gøre det. Vi kan noget på det lokale plan, vi er tæt på hinanden, og ved hvem de forskellige aktører er. Derfor må vi holde fast i det lokale, hvor der ikke er det her lange tidsperspektiv i tingene, som opstår, når der går udvalgsarbejde og ’doodle’ i det,” sagde biskoppen og fortsatte:

”Jeg har fx tænkt mig snart at invitere de forskellige diakonale organisationer i vores område ind til mig i stiftet og få en snak om, hvordan vi får menighedsrådene i tale omkring de opgaver, der er. Styrken består jo også i, at menighedsrådene kan vælge at gøre det på deres måde og finde inspiration i at bruge den frihed, de nu kan, til at gøre det. Så der ikke går for meget organisation i tingene. Og så vi hele tiden kan få nye ting til at blomstre rundt omkring – lokalt.”

Imponerende fællesgudstjeneste

FDF'ere under indmarchen til gudstjenesten.

FDF’ere under indmarchen til gudstjenesten.

Efter debatten om folkekirkens sociale ansvar for børn og unge var der rundvisning på lejren, hvorefter der fra kl. 16.30 var stor fællesgudstjeneste med livemusik, teater og performance, samt ikke mindre end 50 præster, der hjalp til med nadveren rundt omkring blandt de hen ved 14.000 deltagere.

Scenen, hvor gudstjenesten blev afholdt fra, var flankeret af to medvirkende orkestre, og med på scenen var løbende medvirkende fdf’ere og en enkelt linedanser, der indgik i lejrens tematiske tråd om leg og ’nogen at lege med.’ Fra anslaget til velsignelsen var det en imponerende og inddragende gudstjeneste, der på fornem vis demonstrerede, hvad mennesker formår, når de går sammen om at løfte store projekter i fælleskab.

FDF holder landslejr næste gang i år 2021, og temaet kender vi af gode grunde ikke endnu. Men mon ikke mange af ’legebørnene’ vil vende tilbage til Sletten ved Himmelbjerget for at lege videre med gamle og nye venner i fællesskabets ånd.

gudstjenesten

Præsterne Anita Brændsgaard Bennetsen (Lyngby), Kristian Brogaard (Frederikshavn) og Thomas Nedergaard (Vesterbro) på scenen med medvirkende FDF’ere.

Se mere om landslejren her: http://landslejr.fdf.dk/

 

 

 

 

 

Skrevet af Martin Høybye

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *