Der er igen i år lagt op til en uforglemmelig oplevelse, når Vor Frue Kirke i Festugen åbner dørene til en ganske særlig højmesse den 28. august kl. 10.00.

Aarhus Bachselskab, der har eksisteret siden 1989, opfører sammen med Vor Frue Kirkes Kantori og tre sangsolister Johann Sebastian Bachs Kantate nr. 16 ”Herr Gott dich loben wir”. Denne kantate er særligt festlig, særligt pompøs og særligt instrumenteret.

Kantaten følges på dagen af orgelværket af samme navn, som på grund af sin særegenhed og sin tilblivelseshistories uvished kun meget sjældent opføres. Organist i Vor Frue Kirke, Poul S. Jacobsen, har til lejligheden arrangeret orgelværket således, at kor og solister deltager i fremførelsen.

Medvirkende ved festugehøjmessen er: Johanne Thisted Højlund, alt, Jens Jagd, tenor og Morten Frank Larsen, baryton. Desuden medvirker Vor Frue Kantori, Aarhus Bachorkester under ledelse af Poul S. Jacobsen og Murray Stewart, orgel.

Der er gratis entré til opførelsen, som finder sted under den almindelige højmesse.

For yderligere oplysninger kontakt Lisette Agerbo Holm, projektmedarbejder ved Vor Frue Kirke:
Direkte tlf.: 23 43 87 37
E-mail: lisette.holm@aarhusvorfrue.dk
Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C
www.aarhusvorfrue.dk

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Pressemeddelelse

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *