henrik_squarePå sit første møde i stiftsrådet kaldte biskoppen sig ”den nye mand på holdet” og kom ind på, hvordan man med sin blotte tilstedeværelse i forskellige sammenhænge kom til at præge tingene, men at han nu havde brug for at komme rundt og lære stiftet at kende, så han kunne vide, hvor han bedst kunne gøre gavn. Som sagt så gjort, og det har i løbet af året bragt ham godt rundt i stiftet, hvor han har taget bestik af problematikker og i samarbejde med de lokale kræfter forsøgt at udrede muligheder og begrænsninger.

”Noget af det første, jeg bad om som nytiltrådt biskop, var et kort med samtlige sogne og provstier i Aarhus stift til mit kontor. Jeg betragter det ret ofte og inviterer nogle gange mine gæster til at betragte med og se tingene i en sammenhæng. Siden har jeg arbejdet på, gennem besøg, orienteringsmøder, gudstjenestebesøg, gudstjenester, foredrag og alle mulige forhandlinger at høre kortets mange forskellige stemmer,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Og der har været nok at tage fat på. En af udfordringerne står på spring lige uden for bispegårdens mure. For i en by med stor vækst skal folkekirken være på forkant med udviklingen for at sikre de rigtige tilbud til sine mange forskellige medlemmer.

”Vi skal fortsat være nærværende som folkekirke. Også dér, hvor nye store boligområder skyder op fra bar mark, eller hvor byrummet undergår store forandringer, og mange nye og forskellige mennesker flytter ind. Aarhus vokser, og det gør stiftets større byer også. Dog ikke i samme tempo og med den samme mængde. I den anledning er provst Esben Thusgård frikøbt til at lede et projekt, der skal gøre os klogere på byvækstens konsekvenser for folkekirken og gøre os bedre til at reagere rettidigt og fyldestgørende,” fortæller Henrik Wigh-Poulsen.

Øje for kirken på landet

Strukturelle udfordringer er der nok af, for folkekirken har pligt til at være til stede inden for snart sagt hver eneste kvadratkilometer af den danske ager – og der skal hænder til. Der vil ikke i fremtiden blive tildelt flere præstestillinger til de enkelte stifter, så der må rokeres rundt med det, der kan.

sps1_debat_gade”I mange landsogne står vi med en anden slags udfordringer. Der bor som bekendt færre mange steder, end der gjorde før. Det kræver omstruktureringer, som skal foretages med størst mulig respekt for stedernes historie, traditioner og det lokale kirkeliv – alt det, der har gjort folkekirken nærværende her gennem generationer. Vi skal kigge på, hvordan man kan skabe nogle endnu mere attraktive embeder til glæde for menighedsråd, præster og kommende ansøgere, så kirken på landet fortsat kan trives,” forklarer biskoppen.

Bedre vilkår for det sociale arbejde

Noget af det, som biskoppen har hæftet sig ved, når han er kommet rundt – både på land og i by – er den store frivillige indsats, der lægges, især inden for det sociale arbejde. Det har givet den indsigt, at der kan være brug for understøtte en forbindelse mellem organisationer og menigheder, så arbejdet kan få endnu bedre kår.

”Det er en imponerende arbejdsindsats, der udfoldes på det sociale område rundt omkring i mange sogne og ikke mindst gennem de kirkelige organisationer. Jeg vil gerne blive endnu klogere på de mange indsatser. Fremme dem som jeg bedst formår og knytte lidt nærmere kontakter med de organisationer, der laver et solidt socialt arbejde på folkekirkelig grund. Det vil være meget fint, hvis vi sammen kunne etablere et mere solidt remtræk mellem organisationer og menigheder i land og by,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

sps1_revy2En udfordring for både forkyndelsen og det sociale arbejde, som biskoppen ikke har kunnet sidde overhørig, er folkekirken og tilstrømningen af flygtninge. Og derfor er der nu etableret et netværk af præster i Aarhus Stift, som skal støtte menighederne og hinanden i arbejdet:

“Der er repræsentanter fra samtlige provstier, og netværket er skabt med henblik på gensidig

information og inspiration i menighedernes arbejde med flygtninge og asylansøgere. Der foregår meget rundt omkring, som kræver opfølgning og erfaringsudveksling. Ikke mindst det stigende antal dåb af asylansøgere.”

Også opmærksomhed på de indre linjer

Men året har ikke kun budt på strukturelle udfordringer, for trods alt er samtalen med det enkelte menighedsrådsmedlem, den enkelte ansatte eller bruger af folkekirken også noget, der fylder. Der er også blevet tid til et besøg på Tunø for at møde menigheden derovre, et stormøde med menighedsråd i Randers Nordre Provsti og så har biskoppen skullet lære sine provster at kende, ligesom der har været holdt åbent hus for nye præster, og der er blevet holdt præstestævne i Grenaa, hvor biskoppen kunne tale med stiftets præster om visioner, og hvor man gennem oplæg og socialt samvær kunne blive ’rystet lidt sammen’.

I den forbindelse kom biskoppen med en opfordring til præsterne i stiftet, der ligesom alle andre i tiden presses af krav om at yde mere, være mere til stede og effektivisere, og dermed kan føle sig presset til at give køb på mere essentielle ting. Biskoppen opfordrede til at tage forventningspresset ved hornene og netop have øje for det essentielle, så forkyndelsen og sjælesorgen kan få sin kraft og næring:

”Lad jer ikke drive af uspecificerede forventninger, men forhold jer til de specifikke, og lær af dem eller konfronter dem. Prioritér. Det kan vi altid. Hæg om jeres tid, om pauserne. Vær bedre til at vælge væsentligt til og mindre væsentligt fra. Og væsentlig er ikke mindst det personlige møde: I samtalen med dåbsforældrene, med de efterladte, med de søgende og sørgende, hvor evangeliet gøres gældende gennem jeres munde og jeres gemytter, menneske til menneske. Det er her, det sker.”

Kigger nu frem mod 2017

Et år er gået siden bispevielsen 6. september 2015. Bladene begynder at falde af træerne, dagene bliver kortere, snart banker vinteren på, og dermed også årsskiftet, og den altid fremrykkende fremtid.

Nu ser biskoppen frem til fortsat at understøtte de mange gode tiltag, der er sat i værk i det forgangne år, og så er der selvfølgelig nye samtaler, der skal tages, og de løbende strukturelle udfordringer, der skal imødegås. Aarhus bliver desuden kulturhovedstad i 2017, og samtidig lægger folkekirken an til fejring af 500-året for de lutherske teser i Wittenberg i 1517, der dannede grundlag for den folkekirke, vi har i dag.

Det kræver kommunikation, hvilket også er noget, biskoppen kommer til at se nærmere på, og derfor er der allerede nu gang i en nytænkning på området. Det medfører, at stiftsrådet opsiger sine nuværende kontrakter, så der bliver råderum til at skabe nyt. Desuden er et initiativ sat i gang, som skal koordinere medievante præster, så man kan samarbejde om modsvar til kampagner som fx ateistkampagnen, vi så i det forgangne år.

”Hvordan kommunikerer vi bedst, og hvem skal vi kommunikere med? Det er spørgsmål, som enhver organisation, virksomhed eller institution løbende må stille sig selv, og det gør vi også i stift og stiftsråd. Vi er ikke helt færdige med den proces, men den er sat i gang. I mellemtiden vil vi koble os på et initiativ, der er udgået fra en række af provstierne, hvor kommunikationsinteresserede præster gøres skarpe på, hvordan og hvornår der bedst kommunikeres fra folkekirkelig side. Fx i forbindelse med ateistkampagner og dåbsoplysning,” fortæller Henrik Wigh-Poulsen.

Skrevet af Martin Høybye

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *