Danske Bank og områdedirektør Allan Aagaard støtter op om reformationsprojekt i Aarhus Domkirke.

Danske Bank og områdedirektør Allan Aagaard støtter op om reformationsprojekt i Aarhus Domkirke.

”Erhvervslivet og kulturlivet kan lære rigtig meget af hinanden og sammen kan vi skabe nogle ting, som vi hver for sig ikke kunne gøre alene”. Sådan lyder ordene fra Områdedirektør i Danske Bank, Allan Aagaard, der i sin tid faldt for ideen om at gentænke gudstjenesten, som den blev præsenteret af direktør ved Teatret Svalegangen, Per Smedegaard og Domprovst Poul Henning Bartholin.

”Kirkerummet har gennem århundreder været vores åndelige katedral, og når jeg ser på rigtig mange banklokaler, så er tanken nærliggende, at det er vores finansielle katedraler. Det rejser nogle interessante spørgsmål. Eksempelvis hvad det er for religioner vi tror på og dyrker – er det de åndelige eller materialistiske? Gentænk gudstjenesten, eller ”Reformation 2.0”, er et projekt med så mange spændende muligheder, at det vil vi gerne være en del af”.
Anledningen til den store event, der skal finde sted i Aarhus Domkirke er at man i 2017 både kan fejre 500-året for reformationen og at det som bekendt også er året, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad. ”Reformation 2.0” er et af de 12 såkaldte fuldmåneprojekter, som er nogle af kulturhovedstadens store begivenheder. Ideen bag projektet stammer fra Domprovst Poul Henning Bartholin, der i den forbindelse har udtalt, at gudstjenesten var et af de punkter, der var meget vigtige for Luther at gentænke under reformation og at kirken skal fortsætte med dette, da den ellers risikerer at blive uvedkommende for moderne mennesker. ”For mig er der ikke noget galt med gudstjenestens form, som den er nu, men det er der for andre. Derfor er det nødvendigt at vedblive med at tænke over de grundlæggende strukturer i gudstjenesten”, som Poul Henning Bartholin i tidligere interviews har udtalt.

”Reformation 2.0” foregår i Aarhus Domkirke til februar næste år og bliver ifølge Teatret Svalegangen ”… et kalejdoskopisk mash-up af dans, teater, musik, videoinstallation, mad, debat og refleksion”. Danske Bank støtter projektet med 50.000 kr.

Billedtekst: Danske Bank og områdedirektør Allan Aagaard støtter op om reformationsprojekt i Aarhus Domkirke.

Yderligere information:
Danske Bank, Region Midtjylland
Områdedirektør Allan Aagaard. tlf. 40 80 27 94. e-mail: aaan@danskebank.dk
Aarhus Domprovsti
Domprovst Poul Henning Bartholin. tlf. 30 30 59 05. e-mail: phb@km.dk
Teatret Svalegangen
Direktør og kunstnerisk chef Per Smedegaard. e-mail: per@svalegangen.dk

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *