steffenb_coverFra 1981 kaldte de sig TV-2 og var og er (og bliver) det mest kendte poporkester fra Aarhus nogensinde. En firemandsbesætning med egen lyd og fængende tekster, med sanger og sangskriver Steffen Brandt i front. Alle dage kredsende om det her med livet, døden og kærligheden, og trods ironi og minimalisme så netop intet mindre.

Gammel kærlighed ruster ikke

På samme tid dengang først i firserne, var Jesper Hougaard Larsen, nu flygtninge- indvandrerpræst i Odense, også teologistuderende i Aarhus og fra første færd voldsomt bidt af TV-2´s lyd og Brandts rockpoesi i skøn kombination.

Gammel kærlighed ruster ikke, men får med tiden en patina, og går det højt, en patos som ikke står tilbage fra forelskelsens dage, dengang det hele begyndte. Således hos Jesper Hougaard Larsen her i Livet, døden og kærligheden – et litterært portræt af rockpoeten Steffen Brandt og de popsange og tekster, som op gennem tiden er gået ind under huden på slet ikke så få af os.

Jesper Hougaard Larsen lægger ud med i bogens appetitvækkende indledning at slå fast, at livet – det gode liv, vel at mærke – gør ondt. Det skal siges, OG det er er ikke og aldrig alt, hvad der er at sige. Jesper Hougaard Larsen slutter bogen med i bogens korteste kapitel under overskriften Slutfacit!? (bemærk såvel udråbstegnet som – og i ærlig grad – spørgsmålstegnet) at slå fast, at kærligheden overvinder alt!

Fra minimalisme til den store fortælling

Bogens første tredjedel består af gedigen målrettet gennemgang af udvalgte tekster fra de mange TV-2 albums tilbage fra Fantasiske Toyota fra 1981 til Det gode liv fra 2015. Jesper Hougaard Larsen viser blandt andet her, hvordan ironien som fremtrædende sprogtone er blevet lagt mere og mere til side hos Brandt og hvordan udviklingen i Brandts tekster er gået fra minimalisme til den store fortælling.

Ikke at der så slet ikke længere er ironi og minimalismesans på færde i Brandts tekster, men den store fortælling – den om livet, døden og kærligheden – kommer mere rent og ligefremt til – ja, ”på kanten af det religiøse”, som Jesper Hougaard Larsen skriver det. ”Brandts rockpoesi kan på den måde ses som en fortælling der begynder i det små og foreløbig er kulmineret med dybe tanker om livet, døden og kærligheden”.

Eftersøgningen af det gode liv, som kendetegner Brandts tekstunivers hele vejen op, og som Jesper Hougaard Larsen understreger det, altid i grunden med spørgsmålstegnet bevaret. De færdige svar får vi ikke hos Brandt og TV-2, men ordene taler til os. Der er noget tidløst over Brandts tekster – ”noget alment, som trodser tidens tand, fordi det handler om erfaringer knyttet til den menneskelige eksistens”. Det er hjerteerfaringer, det gælder. Det kan kolde hjerner ej forstå.

Inspiration og slægtskab

Efter at have rundet slægtskabet hos Brandt med de store rockpoeter som Cave, Cohen og Dylan går Jesper Hougaard Larsen nu ind i det, som er bogens hoveddel. Nemlig en lang række intertekstuelle læsninger af Brandts sange og rockpoesi som (selvfølgelig) indskriver sig i et større litterært univers. At Steffen Brandt er cand. mag. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet gør kun dette forhold endnu mere oplagt at give opmærksomhed.

Det gør Jesper Hougaard Larsen nu i en række afsnit med referencer til tekster og udtryk fra I. P. Jakobsen, Joh. V, Sophus Claussen, Jakob Knudsen til Per Højholt, Dan Turéll, Tranströmer og mange andre med hovedvægten lagt på Brandts inspiration og slægtskab med Blicher, Brorson og Aakjær.

Eller rettere: Mulige inspiration – for Jesper Hougaard Larsen gør sig ikke til herre over Brandts tekster på en sådan måde, at han påstår i et og alt at vide, hvad Brandt har tænkt og troet og ladet sig inspirere af. Men Jesper Hougard Larsen leverer utilsløret en begejstret fortolkning af centrale TV-2-tekster, som åbner sangene yderligere for mig, læseren, som sidder her bag duggede ruder og føler mig nærmest lykkelig og får helt lyst til at tage ud og hænge på kanten af småt brændbart eller til endnu en TV-2-koncert.

Grib dagen

Kys det nu (det satans liv – hvilket vil sige: det bøvlede liv, som også altid gør ondt, NB.: men aldrig kun det) – Carpe Diem – grib dagen! Grib det, det gode, bøvlede, besværlige, dejlige liv, som vi aldrig har helt alene, men i grunden altid har sammen – du og jeg og dig og mig – ”grib det, fang det før det er forbi”!

Og så slutter Jesper Hougaard Larsen sin forrygende tour de force hen over 35 års Brandttekster med et for mig – og helt i Steffen Brandt-ånden – stærkt lavmælt crescendo med inddragelse af sangen ”Der trænger til at blive skovlet noget sne” (1998), hvor vi med veloplagt reference til Det Gamle Testamentes Job får lov til at sidde sammen, han og hun, i morgenmørket og vente på at lyset skal vende tilbage og det nådige lys og varmen igen omslutte os nu endnu engang nærmest lykkelige.

”Det er”, som Jesper Hougaard Larsen skriver det i indledningen, ”mageløst, at et poporkester fra Aarhus er i stand til at give et lydspor med en tekstside til både en samfundsepoke og det menneskelige liv”.

Ja, og det er mageløst, at vi nu med Jesper Hougaard Larsens ”Livet, døden og kærligheden” har fået det så fint og så godt udfoldet.

Jesper Hougaard Larsen:

Livet, døden og kærligheden

Rockpoesi og litteratur hos Steffen Brandt

Eksistensen, 2016.

208 sider. 228,-

 

 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Gudmund Rask Pedersen

One Comment

  1. Jørgen Lasgaard 23. oktober 2016 at 00:13

    Hvor dejligt frit fortolket forførende fokuseret på nerven og ideen i Jespers og Steffens projekt frit til alles opbyggelse evt glæde og firspring.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *