pigeAnmeldelse af Unna-Pernille Gjørup Jensen, konstitueret sognepræst i Grenaa

I Første Kongebog kap. 10 får vi kortfattet fortalt, at Da dronningen af Saba hørte, hvad Salomo havde gjort til Herrens ære, kom hun for at prøve ham med gåder. (…) Hun kom til Salomo og talte med ham om alt, hvad der lå hende på sinde..”

Ifølge det etiopiske nationalepos Kebra Nagast [dvs. Kongernes ære] snød kong Salomon sig til dronningens leje, og resultatet blev prins Menelik. Det fortæller Bibelen ikke; mødet ender iflg. vers 13 således: ”Kong Salomo gav dronningen af Saba alt, hvad hun havde lyst til og bad om, ud over det, han efter kong Salomos skik gav hende. Så tog hun af sted igen og vendte tilbage til sit land sammen med sine hoffolk.”

Men muligvis er det denne lakoniske slutning, der giver basis for Anne Lise Marstrand-Jørgensens videredigtning om mødet og dets konsekvenser.

Byrdefuld barndom

Forfatteren har givet de to hovedpersoner Makeda og Salomon barndom og skæbne. Det kan næsten ses og nærmest lugtes.

Forfatteren har sat de to ind i en rigt udfoldet historie over 479 sider. Ganske vist kender vi til Kong Salomon, søn af David og Batseba, tempelbygger og berømmet for sin visdom. Men i bogen får han personlighed og krop; meget af den faktisk; han er temmelig madglad, og mor er glad for at opfede sin søn. Vi hører om intrigerne i det jerusalemitiske hof, mellem Batseba og de andre kvinder; og siden mellem Davids unge og barske sønner. Batseba ønsker sig en stærk, magtstræbende søn. Han er mere optaget af kvinder, dem han ikke kan få og dem han bare tager. Hans voksne liv udspiller sig herimellem: mellem kvinderne, magten og æren.

Da kommer Makeda, den kommende dronning af Saba, på besøg.

Kvindemagt og myndighed

Som kvinde holder jeg af og skræmmes ved at læse om Makedas vilkår som forældreløs og dermed ubeskyttet barn. Imponeres over hendes mod og hendes vilje til at klare sig, ja gøre det godt. Jeg glædes over hendes livsbegær, og er lidt frastødt af hendes magtvilje.

Hun er sig bevidst, at magten kun er hendes, hvis hun er på vagt, hele tiden. Hun bliver tidligt klar over, at børn er vejen væk fra magt. Det vil hun ikke være med på.

Hendes landsby, der ligger i det sabeanske rige, havde for år tilbage besøg af to rejsende embedsmænd. Begge forelsker sig og fascinerer to unge kvinder. Den ene, Jabbar, bliver hos sin kvinde, og tager ansvar. Den anden er Makedas far. Da Makedas mor, Isme ikke vil optages i Jabbars familie, beder hun selv om en udstødelse af stammen; så Isme og Makeda lever på kanten af samfundet.

Da Isme dør, er Makeda stadig lille, så hun bliver en del af Jabbars familie. Hun og Tafari vokser op som søskende, men i de unge år dukker begæret op imellem dem. En dag skal de danne par. Men Makeda afviser at lade ham komme helt tæt på, for hun vil ikke risikere graviditet.

Jabbar rejser ofte til marked i Jeha. Hun vil med og finde sin far. Men riget bliver mere og mere usikkert; kvinder overfaldes og bortføres. Så hun får nej; hun vil være Jabbar til besvær. En dag lykkes plagerierne, Makeda kommer med, men i Jeha stikker hun af fra sin plejefar, forklædt som ung mand. Således får hun tiltusket sig adgang til en karavane.

Hun er meget dygtig med sin bue, og kan ved at mestre denne skaffe føde og markere sin plads. Men hun bliver afsløret, hvorefter hendes liv i endnu højere grad er i farezonen. Hun lærer at klare sig som udsat kvinde mellem mænd, og igen er hun på livets kant.

På et tidspunkt finder hun sin far og indlemmes i hans store familie. Hele tiden må hun markere sin krops territorium: Hvor hun oplever begæret blusse op, er hun med, men til en vis grænse. Hun vil have magt, ikke børn. Det lykkes efterhånden for hende, i faderens hus og i byen.

Den unge Makeda rejser til Jerusalem for at forhandle en toldaftale, der kan sikre det sabeanske rige stabilitet. Da Makeda og Salomon mødes, opstår sød musik og begær. Men Makeda holder ham konstant på sikker afstand.

Løftet

Salomon og Makeda må lave en aftale: hun vil ikke lade ham trænge ind i sig. Til gengæld ”må du også love mig noget til gengæld”, siger han, ”hvis du tager noget, jeg ikke har tilbudt dig, og som tilhører mig i En-Gedi, er mit løfte ophævet”.

”Hvad i alverden skulle jeg dog tage fra dig?”, svarer hun, ”du ved, at jeg ingenting mangler”.

Men Salomon er snu. Han ”sender bud efter kokken, han vil have ham til at krydre og salte maden, så munden brænder”. De to spiser alene sammen, og sover sammen. Salomon har fjernet hendes vandglas. Hun drikker af hans. Nu må han tage, hvad han mener tilkommer ham.

Makeda rejser hjem med den ønskede toldaftale, en søn i maven og en længsel, der er gensidig. Men de mødes aldrig mere. Da prins Menelik er blevet en ung mand, tager han hjem til far. Og han snyder sig til at Pagtens Ark med hjem til Aksum, hvor den endnu befinder sig, ifølge det etiopiske nationalepos.

Hvad koster magt

Både Makeda og Salomon lever livet igennem med den dybe længsel og savn efter hinanden. Begges liv rinder ud med drømme om den anden.

Makeda har her – uvant for tiden vil jeg tro – fået givet en magtvilje, der mest tilskrives mænd. Hun er måske også den af de to, der har sværest ved at forlige sig med omkostningerne.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har digtet frit over to store personer. Hun har tilføjet et moderne syn på kvinder og mænd, magt og begær. Hun skriver om kampen mellem magt og kærlighed eller begær, som den udspiller sig mellem Makedas forældre, mellem Makeda og Salomon, mellem David og Batseba, og mellem en række bipersoner. Fortællingen udfolder valget og valgets pris; kærlighed eller magt, tilbøjelighed eller pligt. Derfor bliver romanen trods de historiske og bibelske figurer en historie om os i dag.

Forudviden om de to er ikke vigtig. Uanset om man gør magt eller begær til en gud, så har det en høj pris. Om prisen er for høj, vil man først vide, når det er for sent.

Om artiklens billeder

kvinder-henter-vandBillederne ‘Ung pige’ og ‘Der hentes vand ved ”Dronningen af Sabas bassin” i Aksum’ er taget af Jørgen Heiduk Tetsche i 2004, hvor jeg selv besøgte det nordlige Etiopien og så kirken udefra, hvori Pagtens Ark nu er (iflg. Kebra Nagast) og så kvinder hente vand i Dronningens bassin.

Den unge pige på billedet øverst blev mit indre billede af Makeda, da jeg læste bogen.


Fakta

Kebra Nagast: https://en.wikipedia.org/wiki/Kebra_Nagast

Dronningen af Saba, Makeda: https://en.wikipedia.org/wiki/Queen_of_Sheba

Om arkæologiske undersøgelser om Pagtens Ark i Etiopien: http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/p%C3%A5-sporet-af-pagtens-ark

Dronningen af Saba og Kong Salomon
Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
479 sider
Gyldendal, 2016

 

Skrevet af Martin Høybye

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *