Poul A. Beck:

Frihed og fred

En meditativ vandring i fasten

Eksistensen, 2017.

120 sider. 158,-

Den trefoldige vej

Denne lille pocket- for ikke at sige pixiagtige bog har så at sige det hele allerede på flapperne. Bogens for- og bagsideflapper. Præsten Poul A. Beck, tidligere præst ved Viborg og Silkeborg Baptistkirker, nu selvstændig retræteleder og åndelig vejleder, giver her sin ganske enkle vejledning for ”Rytmen når vi går ad den trefoldige vej” – før, under, efter.

Du behøver sådan set ikke andet end en bibel og så denne fine flapvejledning for at kunne gå (og ”gå” skal her først og fremmest forstås i overført betydning) en meditativ vandring, ikke alene i fasten – som bogen konkret sigter på – men året rundt.

Endnu engang bliver jeg, nu her ved læsningen af Poul A. Becks lille guide, overbevist om, at enkelheden er en stor styrke for det at kunne finde ind i en berigende omgang med kristentroens gods og gaver. En tros- og fromhedspraksis, et helle i det daglige, som sikkert slet ikke så få længes efter og savner.

Efter at have sat sig godt ind i flappernes anvisning kan bogen med fordel åbnes og læses. Med dens fine, enkle introduktion og beskrivelse af ”den trefoldige vej og det tretvundne tov” med, som det hedder: ”disse velafprøvede spor”: Renselse (Katarsis) – Oplysning (Fotosis) – Forening (Teosis).

Sådan! Og så er det sådan set bare med at gå i gang.

Bogen retter sig konkret mod de 40 hverdage før påske. Fra Askeonsdag og frem med et lille inspirationsstykke og eventuelt tilhørende bibeltekst som afsæt til hver dags meditative vandring. Og med lørdagen beregnet til et ”kærligt tilbageblik” over ugen, der er gået, fordi: ”Tilbageblikket styrker fordybelsen af dit hjertes vandring”. Og med søndagen beregnet til trosfællesskab, gudstjeneste.

Den generelle introduktion og anvisning til henholdsvis lørdagen og søndagen står med alle lørdagene og søndagene fuldt udskrevet for hver uge. Det virker som overkill af tekst og kunne måske godt have været gjort lidt anderledes. På den anden side set, så er bogen således helt enkelt og slavisk at følge side for side uden tilbagebladringer blot med sideblik på flappen.

Når det gælder ens forudgående læsning af søndagens evangelium lyder rådet: ”Læs ikke for at læse om Jesus, men for at møde Jesus”. Det er Gudsnærværet, det gælder. Der er slet ingen tvivl om, at bogen sprogligt og indholdsmæssigt knytter sig til en pietistisk kristendomstradition med inderligheden i højsædet. Det kan for mig selv blive lidt for meget af det gode, når der for eksempel tales om ”en længsel efter at krybe op på Guds skød og hvile der” (s. 11).

Men summa summarum, langt hellere risikere at gå lidt for langt end slet ikke komme ud af stedet. Og hvis ikke kristentroen er en hjertesag, som bogen her tager sit afsæt i, hvad er den så andet end æstetik og filosofi og intellektuelle øvelser?

Så lad os bare komme i gang med vandringen! Og hvad angår Poul A. Becks lille igangsættende bog og vandreguide vil jeg sige: Alene flapperne er hele bogen værd.


Læs et uddrag af bogen her:

 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Gudmund Rask Pedersen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *