Det begyndte med frygt og endte med tro, da Aarhus Stifts biskop Henrik Wigh-Poulsen og professor og evolutionspsykolog Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet i aftes talte om ”frygten i det fremmede” i UngK i Aarhus.

”Frygten ligger meget i forestillingen om det frygtelige. På den måde er der en afstand bygget ind i frygt,” sagde Henrik Wigh-Poulsen.

“Vi frygter ting, der unddrager sig vores magt og indflydelse.”
-Biskop Henrik Wigh-Poulsen

”Hvad er det så, vi frygter? Både på den lille, personlige skala og på den store fælles skala, tror jeg godt, man kan sige, at vi i frygter i fælleskab. Vi frygter død, undergang, katastrofe, krig og terror. Vi frygter ting, der unddrager sig vores magt og indflydelse. Noget vi ikke rigtigt føler, vi kan stille noget op mod. Forventningen om det frygtelige har stor magt over sindet og kan sætte store ting i bevægelse ikke kun i vores eget hjerte men også i fællesskabet.”

Vilde rygter spreder frygt

Biskoppen skruede tiden 171 år tilbage i tiden og fortalte historien om, hvordan et hårdnakket rygte dengang under krigen mod Slesvig-Holsten spredte frygt i hele Jylland.

Det blev lyttet opmærksomt til biskop Henrik Wigh-Poulsens ord om frygten og troen.

Det blev lyttet opmærksomt til biskop Henrik Wigh-Poulsens ord om frygten og troen.

”Årene før havde der været revolutioner i Europa, hvor man søgte tilbage til en nationalstat inden for hvis grænser, man gerne ville have demokrati.”

”I Danmark gik man i folketog til Frederik den 7., og det førte til grundloven i 1849.”

”Men i Slesvig-Holsten ville nogle af de tysksindede gerne blive i det tyske fædreland, og derfor var der borgerkrig i 1848, da Slesvig-Holsten og Danmark kom i krig.”

Der opstod et hårdnakket rygte om, at Slesvig-Holstenernes oprørstropper havde befriet tugthusfangerne i Rendsborg.

Nu var de på vej mod Danmark, og på deres vej brænde de alt af, plyndrede og voldtog, forlød det.

”Historien passede ikke. Det var vilde rygter, men folk blev massehysteriske.”

”I dag siger vi måske ”jamen, det ville aldrig ske i dag”. Men det er vel det, vi oplever med fake news på sociale medier, hvor vilde rygter bliver til sandheder.”

”Vi skal se bag frygten”

Henrik Wigh-Poulsen argumenterede videre for, at forventningen om det frygtelige på den måde også skaber nødvendigheden af at have nogen at frygte.

”Aktuelt er denne ”nogen” den islamistiske terror.”

”Man kan spørge, hvad der er den reelle terror, og hvad der er frygten. Fremmer medierne ikke frygten i deres iver for at dække begivenhederne og på den måde skabe nogle forventninger om det frygtelige, som kommer til at fylde mere end begivenheden selv.”

Løsningen er ikke nem:

”Vi skal prøve at afmytologisere frygten, prøve at trænge om bag ved og se på, hvad der er forestillingerne om det frygtelige, og hvad der er det frygtelige i sig selv.”

Sociale, men forsigtige

Henrik Høgh-Olesen, evolutionspsykolog, forklarede, at vi som mennesker er forbløffende ens, men at vi har to modsatrettede kræfter i os. På den ene side er vi sociale dyr. Det er naturligt for os at have glæde af hinanden, vi vil gerne være sammen, og vi er dybt optagede af hinanden.

”Vi vil gerne ses og blive set, og vi mennesker kan være sammen i store forsamlinger, selvom vi ikke kender hinanden. Vi baserer vores samvær på tillid.”

Vi er altså sociale dyr, men vi er også forsigtige. Vi vil helst have fysisk plads mellem os. Hvis man sidder i den ene ende af en bænk, og resten af bænken er ledig, finder vi det for eksempel mærkeligt, hvis den næste, der kommer til bænken, vælger at sætte sig tæt op ad os.

”Og i mange stammesprog er ordet for ”fjende” og ”fremmed” det samme. Der ligger i os et nervøst beredskab over for den fremmede.”

”Mennesket er et territorielt dyr, og vi er et socialt-hierarkisk dyr. Gennem status fordeler vi ressourcer, som der altid er mangel på, hvad enten det er mad, plads eller mager. Der er altid en masse på spil, når mennesker er samlede,” forklarede evolutions-psykologen.

Jesus modsiger frygten

”Nu er jeg her som biskop, så jeg er nødt til at komme ind på religionen. For i de monoteistiske religioner, tales om gudsfrygten, som er en æresfrygt eller respekt over for Gud. Det hedder i bibelen, at Guds ansigt kan intet menneske overleve at se. Derfor underkaster man sig guddommen, som er stor og farlig. Det er en gud, man skal frygte, fordi den er absolut og dømmende og sætter skel mellem sine egne og de fremmede, mellem de rene og de urene. Det er Det gamle Testamentes Gud og Islams Gud,” sagde Henrik Wigh-Poulsen.

”Jesus trodser forventningerne om det frygtelige i det fremmede,
og dem trodser han ved at kalde ind i stedet for at forstøde.”
– Biskop Henrik Wigh-Poulsen

”Det er her, der kan opstå det, jeg kalder en ’systemfejl’ i religionen. Det sker, når man som menneske gør sig til talsmand for de skel, denne gud sætter og prøver at gøre sig til et med den frygtelige gud, der dømmer.”

UngK Aarhus 2”I Det nye Testamente er budskabet et andet. Her hedder det ”frygt ikke.” Det er den religiøse urfrygt, der tales imod i den nytestamentelige beretning. Den modsiges af Jesus og af hans gerninger. Han går helt konkret ud og møder den urene og den fremmede. I stedet for at vedligeholde distancen, inviterer han dem ind.”

”Jesus trodser forventningerne om det frygtelige i det fremmede, og dem trodser han ved at kalde ind i stedet for at forstøde. Det fællesskab, han sætter, er den store modsigelse af frygten.”

”Det at være menneske er at være et religiøst dyr.
Mennesker kan ikke lade være med at forholde sig til,
om der er mening med det hele.”

– Professor Henrik Høgh-Olesen

Tro er håb

”Det gamle Testamente er natur – øje for øje og tand for tand, det er noget, man kan forstå. Det nye testamente er kultur – det er svært at forstå,” sagde evolutionspsykologen Henrik Høgh-Olesen.

”Det at være menneske er at være et religiøst dyr. Mennesker kan ikke lade være med at forholde sig til, om der er mening med det hele. Men troens spørgsmål kan besvares på mange måder. Man kan også tro, at der ikke er en mening med noget.”

”Kierkegaard har formuleret det så fint: ”Troen er en mulighed, når der ingen mulighed er. Gud er det håb, der er, når der ikke er noget håb.””

”Troen er den sidste bastion mod rædslen. Jeg tror ikke selv i det daglige, men jeg er helt sikker på, at hvis jeg lå alene på en tømmerflåde ude på det oprørte hav, så ville jeg tro.”

Debatten og dialogen var et samarbejde mellem Ungdomskirken UngK og Rethink Human Being og var en del af kampagnen Færre Fremmede i Verden.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er Folkekirkeinfos eksterne redaktør på sitet Kirken i Østjylland og den tilhørende facebook-side. Hun er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt i corporate communication fra Aarhus BBS. Har du ideer eller andre input til sitet og facebook-siden, er du velkommen til at skrive til Jeannette på jr@strupstrup.dk eller ringe på mobil 40 25 58 47.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *