”Skærtorsdag handler om måltidet og fællesskabet omkring det. Det er den dag, Jesus indstifter nadveren, der sammen med dåben er det ene af de to sakramenter, vi har i den evangelisk-lutherske kirke, som folkekirken er en del af. Derfor er skærtorsdag stadig vigtig for os i dag, men den handler også om det rummelige fællesskab,” siger Mette Krabbe, der er sognepræst i Hadsten Storpastorat i Ødum-Hadbjerg Sogne.

Skærtorsdags måltid minder os om det vigtige i fællesskaberne, mener Mette Krabbe, der er sognepræst i Hadsten Storpastorat i Ødum-Hadbjerg Sogne.

Skærtorsdags måltid minder os om det vigtige i fællesskaberne, mener Mette Krabbe, der er sognepræst i Hadsten Storpastorat i Ødum-Hadbjerg Sogne.

Har påskefrokosten så noget med det kristne påskebudskab at gøre?

Ja, det kan man faktisk godt sige, at den har.

”Når vi mødes til påskefrokost, handler det om fællesskabet – både det vi helt frivilligt selv vælger, og det vi mere eller mindre er tvunget ind i, som når vi må deltage i familiesammenkomster med mere perifere familiemedlemmer, som vi måske ikke synes, vi har så meget til fælles med.”

En hellig handling

Måltidet er den ultimative fælleskabs-skaber:

”Vi spiser jo hele tiden i kirken,” siger Mette Krabbe med et smil.

”Og det gjorde man også den aften, hvor Jesus indstifter den første nadver; vin, brød, lam, æg, og hvad der ellers hørte til det traditionelle jødiske påskemåltid var Jesus og disciplene samlet om under den jødiske påskefest. Og dette måltid, som bliver Jesu sidste måltid, det gør han til den første nadver. Med nadveren bliver måltidet en hellig handling.”

“Med Guds tilgivelse i ryggen bliver vi mindet om,
at vi også skal forsøge at tilgive hinanden.”

– Mette Krabbe, sognepræst i Ødum-Hadbjerg Sogne

”I den giver Kristus sig selv til os, som brød og vin, der bliver tegnet på det, han gjorde ved at gå i døden for os. Samtidig får vi Guds tilgivelse. Med Guds tilgivelse i ryggen bliver vi mindet om, at vi også skal forsøge at tilgive hinanden. Tilgivelse er en forudsætning for det gode fællesskab, uden den kan vi ikke sætte hinanden fri, men lader os selv og hinanden binde eller bestemme af skyld og skam og misundelse, der har det med let at opstå, der hvor mennesker kommer sammen.”

I nadveren er vi lige:

”Det er nok et af de sidste steder i Danmark, hvor folk fra alle samfundslag kan mødes ved siden af hinanden og være helt lige.”

”Hvis vi ikke kæmper for det rummelige fællesskab, og nogle gange er villig til at sætte de andre før os selv, kan prisen være, at vi taber de svageste i samfundet, dem der ikke selv har mulighed for at vælge fællesskaber til og fra efter forgodtbefindende. Bibelen fortæller os, at det er den gale vej at gå.”

Kærlighedsmåltidet

De første kristne samledes hver søndag om det, de kaldte kærlighedsmåltidet. Alle var velkomne og alle bidrog med det de kunne. Man spiste sammen og man indbød også dem, der ikke havde så meget.

Tanken om det rummelige måltid føres videre af mange kirker i disse år, der indbyder til forskellige former for måltider i forbindelse med skærtorsdag.

”Sammenhængen mellem skærtorsdag og måltidsfællesskab føres også videre i Hadsten, hvor påsken indledes med et jødisk påskemåltid i sognegården og efterfølgende går man til musikgudstjeneste i kirken.”

”I min egen kirke har vi en traditionel gudstjeneste kl. 11.”

”Den er dog anderledes end resten af årets gudstjenester; for skærtorsdag er nemlig den eneste gudstjeneste, hvor der ikke spilles under altergangen, da vores organist selv deltager i nadveren.”

”Det bliver således ofte et måltid, vi alle deltager i, og det giver en helt fantastisk fællesskabsfølelse.”

Fælleskab i krise

”Man kan godt sige, at fællesskaber er i krise i disse år, i hvert fald de fælleskaber, hvor vi ikke selv vælger, hvem vi vil være sammen med.”

”Men i fortællingen om skærtorsdag er der plads til alle, hører vi – også til Judas og Peter. De sidder begge med ved måltidet, selvom Judas forrådte Jesus, og Peter fornægtede ham.”

På den måde minder fortællingen os om, at vores fællesskaber også skal kunne rumme de skæve eksistenser og dem, der ikke helt passer ind.

Mette Krabbe underkender ikke, at det kan være en kamp at få vores menneskelige fællesskaber til at fungere. Men minder vi hinanden om, at der skal være plads til dem, der træder ved siden af, så betyder det jo, at der også altid er en plads til os. På den måde kan skærtorsdagsfortællingen måske være med til at tage presset af den enkelte.

Det behov ser Mette Krabbe især i ungdomsfællesskaber og på de sociale medier, hvor de unge ifølge hende er bange for ikke at slå til og for ikke at være gode nok. Der er en tendens til, at flere og flere unge ikke længere magter fællesskaberne med kammeraterne, fordi de stiller høje krav til sig selv og de andre.

“Der er en mulighed for et frirum om ikke andre steder så i kirken.”
– Mette Krabbe, sognepræst i Ødum-Hadbjerg Sogne

”Det er som om, at man i dag skal være perfekt på alle områder for at være med; man skal se godt ud, få gode karakterer og være en god kammerat.”

”Men skærtorsdags fortælling er et bud på et fælleskab, der kan rumme også dem, der svigter igen og igen. Det et vigtigt budskab.”

”Vi bliver i det nye testamente mindet om, at der en anden fortælling, en modfortælling, der ikke handler om at etablere fællesskaber på bekostning af andre. Der er en mulighed for et frirum om ikke andre steder så i kirken.”

”Hvis vi tager det budskab til os og forsøger at rumme forskelligheden, er jeg sikker på, at vi får givet meget i mødet med det andet menneske, og vi oplever, at livet er meget rigere end det, vi selv kan skabe os til.”

 

 

 

 

Skrevet af Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er Folkekirkeinfos eksterne redaktør på sitet Kirken i Østjylland og den tilhørende facebook-side. Hun er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt i corporate communication fra Aarhus BBS. Har du ideer eller andre input til sitet og facebook-siden, er du velkommen til at skrive til Jeannette på jr@strupstrup.dk eller ringe på mobil 40 25 58 47.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *