Livet, døden og håbet. Troen, tvivlen og tilgivelsen.

Det er nogle af de store temaer i påskens budskaber og fortællinger. Temaer som er vi er fælles om at komme til at forholde os til i løbet af vores liv.

Men mens de fleste af os blot forholder os til dem engang i mellem, så er temaerne nærværende hver eneste dag på Gudenå Hospice i Brædstrup, hvor alvorligt syge mennesker tilbringer deres sidste tid.

På hospice taler man naturligt om død og opstandelse. Man forholder sig til dødens mørke, kolde hårdhed til mange får en tro på, at livet vender tilbage. Om ikke andet som minder blandt ens efterladte.

Annette Vinter Hedensted er hospicepræst på Hospice Gudenåen og sygehuspræst på Hospitalsenheden Horsens.

Annette Vinter Hedensted er hospicepræst på Hospice Gudenåen og sygehuspræst på Hospitalsenheden Horsens.

”For kirken er påsken fortællingen om, at Jesus døde for vores skyld og genopstod fra de døde. Som mennesker får mange af os en tro på, at der er noget efter livet. Vi ser de små tegn, og vi sørger for at få noget ud af livet nu og her. Det er også en slags opstandelse,” siger Annette Vinter Hedensted, der er hospicepræst på Gudenå Hospice og sygehuspræst på Hospitalsenheden Horsens.

”Samtidig er angsten for døden tæt på os alle, men særligt her på hospice. Vi kan ikke løbe vores vej fra døden, kæmpe mod den eller gemme os for den. Vi er nødt til at se den i øjnene, og vi er nødt til at gøre det alene. De fleste finder roen og accepten i, at der ikke er nogen flugt mulig.”

”Men mod angsten hjælper nærværet, det at vi kan være nærværende for hinanden. Og er det ikke en form for opstandelse, når man er der med sit nærvær? Alt her i livet har to sider, og her er angsten kærlighedens pris, og kirkens budskab er, at alt det her liv, det har vi lånt og fået som gave, men den dag, man bliver født, er det også begyndelsen på, at man dør en dag.”

Måske er det derfor, at det kan føles som om, livet leves mere intenst på hospice. Man stopper op og nyder hver lille ting, for det kan være sidste gang. Det kan for eksempel være at se en buket anemoner endnu en gang.

”Livet sætter sig igennem,” siger Annette Vinter Hedensted.

”Vi kommer til at tro, når vi står på livets kant.
Troen får man først, når man har brug for den.”
– Hospicepræst Annette Vinter Hedensted

Livgivende i dødens nærvær

For præsten, de ansatte, de frivillige, de døende og deres pårørende ligger samtalerne om livet, døden og troen tættere på overfladen, end de gør for de fleste af os.

”Vi kan vælge, hvad vi vil lade fylde her i livet, og vi prøver her på hospice at hjælpe patienterne med at få sagt alt det usagte – hvis patienten altså gerne vil. Vi hjælper med at få sluttet fred, så alt er sagt og gjort så fuldt og helt, som man kan,” forklarer Annette Vinter Hedensted.

”De fleste bliver modige til sidst og får sluttet fred med dem, der skal sluttes fred med. Det kan være venner eller familiemedlemmer, som man har været i konflikt med.”

”Hvis der er nogle ting, man gerne vil nå, så prøver vi at hjælpe med det. På den måde kan et ophold her være livgivende.”

Og så er der det med troen:
”Vi kommer til at tro, når vi står på livets kant. Troen får man først, når man har brug for den.”

”Jeg siger nogle gange, at troen er som et blinklys:
”Så er den der, og så er den der ikke.””

– Hospicepræst Annette Vinter Hedensted

Hendes oplevelse er, at de fleste bliver mere troende på hospice:

”Det er en nødvendighed for at søge trøst. Nogle beskriver det sådan, at de håber mere, end de tror.”

”Jeg siger nogle gange, at troen er som et blinklys: ”Så er den der, og så er den der ikke.””

Spørgsmål uden svar

Samtalerne og spørgsmålene er vigtige:

”Man behøver ikke kende svaret for at stille spørgsmålet. Det er nok at holde sig åben. Man behøver ikke kende svaret på, hvad der sker efter døden for at turde snakke om det og stille spørgsmål.

Samtalerne kan også handle om håbet.

Annelise, der er pårørende, fortæller, at hun er indlagt sammen med sin søster, der har cancer. Hun har mere eller mindre konstant været ved sin søsters side siden efteråret. Derfor sætter hun pris på den varme tryghed, hun oplever ved altid at kunne gå ud på gangen eller i opholdsrummet og snakke med nogen.

”Det er en meget intens tid her.”

Annelise siger, at hun ikke mener, hun og søsteren er de mest troende:
”Altså, vi tror på Gud, og vi har da også bedt Fadervor, og vi kan også tage en lille snak.”

Hun fortæller, at døden fylder meget for hendes søster.

”Hun spekulerer meget over, hvad der skal ske. Hun taler om sin afdøde mand, og nogle gange snakker hun også med ham og siger for eksempel ”du skal bare lige vente, til jeg kommer.””

Så taler de to søstre sammen om, hvorvidt ægtemanden på en eller anden måde er her endnu? For de er enige om, at det føles, som om han er til stede og passer på sin hustru.

”Men vi ved det jo ikke. Vi kan kun håbe.”

“Vi ved, at det ender godt. At vi en dag skal være i Guds hånd.
Men indtil da skal vi være i live og være ude blandt mennesker.”

– Hospicepræst annette Vinter Hedensted

Mødes i Guds hånd

Annette Vinter Hedensted fortæller om en samtale, hun havde med en anden pårørende. Den handlede om, at vi ikke ved, hvad der er på den anden side af dødens mur, fordi vi ikke har været der:

”Men så sagde han, at ikke er sandt, at vi ikke har været der. Det har vi. For her som med alt muligt andet går tanken forud, så i sindet har vi været omme på den anden side.”

Præster har en frimodighed over for livet, hvor de også tør være til stede i afmagten og ikke nødvendigvis skal sige nogle trøstende ord.

”Vi kan være sammen i troen og håbet. For vi ved, at det ender godt. At vi en dag skal være i Guds hånd. Men indtil da skal vi være i live og være ude blandt mennesker.

Skrevet af Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er Folkekirkeinfos eksterne redaktør på sitet Kirken i Østjylland og den tilhørende facebook-side. Hun er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt i corporate communication fra Aarhus BBS. Har du ideer eller andre input til sitet og facebook-siden, er du velkommen til at skrive til Jeannette på jr@strupstrup.dk eller ringe på mobil 40 25 58 47.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *