Hvad er bøn? Kan man bede på en forkert måde? Beder du selv?

Det er nogle af de spørgsmål, vi i anledning af store bededag den 12. maj, har stillet to lokale præster. Læs deres svar og mere om bøn her.

Birgith Nørlund Jensen, provst i Randers Søndre Provsti:

Birgith Nørlund Jensen, provst i Randers Søndre Provsti

Birgith Nørlund Jensen, provst i Randers Søndre Provsti

Hvad er bøn?
“Bøn er en samtale mellem mennesket og Gud, og mellem menneske og menneske. I kirken er vi fælles om at bede til Gud, men man kan også bede selv.”

Kan man bede på en forkert måde?
“Nej, det kan man ikke.”

 

Skal man folde hænderne?
“Nej, det skal man ikke. Man kan gøre det.”

Der er flere nedskrevne bønner ud over Fadervor – har du en, du holder særligt af?
“Nej, udover Fadervor er mine yndlingsbønner ”hjælp” og ”tak”.”

Beder du selv – altså ud over, når du er på arbejde i kirken?
“Ja, det gør jeg. Bøn er at stoppe op og få en anden i tale. Et andet menneske eller Gud. Bøn holder mig fast på, at jeg ikke er alene om det her liv. Jeg skal ikke klare alting selv. Bøn er sætte ord på det. Som i hjælp og tak. Bøn er jo også at bede andre mennesker om hjælp og sige tak til dem. I bønnen til Gud siger jeg hjælp til livet – og tak for livet.”

Lars Buch Viftrup, der er sognepræst i Kirkecenter Højvangen i Skanderborg Sogn:

Lars Buch Viftrup, sognepræst i Kirkecenter Højvangen i Skanderborg Sogn.

Lars Buch Viftrup, sognepræst i Kirkecenter Højvangen i Skanderborg Sogn.

Hvad er bøn?
“Bønnens sprog er så fundamentalt et menneskeligt sprog. Vi beder jo også hinanden om hjælp, og vi takker hinanden, når vi får den.
Bønnens sprog er et afmagtssprog, hvor relationen er det bærende. Bønnen åbner os for omverdenen, fordi vi viser, at den anden betyder noget ved at vise, at vi har brug for hjælp.
Man kan også bede for andre og tænke på dem.
Bøn er på den måde en del af den måde, vi omgås hinanden på.”

Kan man bede på en forkert måde?
“Ja, det synes jeg. En bøn kan dække over, at man i virkeligheden stiller krav.
Hvis en bøn i virkeligheden er et skjult krav, så bliver man skuffet, hvis man ikke får det, man vil have.
Men det er ikke sikkert, at det at få det, vi ønsker, vil føre os det rigtige sted hen. Det er ikke sikkert, at det vi ønsker, er det vi har behov for.”

Skal man folde hænderne?
“Nej, det skal man ikke. Men at folde hænderne kan være en måde kropsligt at fokusere på.
For eksempel kan det at gå pilgrimsvandring og være en måde at bede på.
Men man kan bede på alle mulige forskellige måder: Jesus hang på et kors, mens han anråbte sin far i himmelen.”

Der er flere nedskrevne bønner ud over Fadervor – har du en, du holder særligt af?
“Jeg synes, der er mange fremragende bønner i Salmernes Bog.
Det kan være godt at have en bøn, man kan udenad. Man kan bruge en sådan bøn som fokuspunkt for i perioder at minde sig selv om noget, der er væsentligt for en. Ritualiserede bønner er slidstærke.”

Beder du selv – altså ud over, når du er på arbejde i kirken?
“Vi synger ind i mellem til bords derhjemme – så synger vi ”alle gode gaver.”Jeg har desuden den praksis, at jeg så vidt muligt prøver dagligt at være stille.
Nogle er gode til at bede frit, men det synes jeg ikke, jeg er.”

 

Fadevor og andre bønner

Kristendommens mest kendte og ældste bøn er fadervor, som Jesus bad med disciplene.

Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Lars Buch Viftrups konfirmander fra 7.a. har skrevet fadervor på nutidssprog – og er et fint eksempel på at bønnens sprog også er et personligt sprog:

Fadervor i konfirmandudgave på Lars Buch Viftrups facebookside.

Fadervor i konfirmandudgave på Lars Buch Viftrups facebookside.

Der findes også mange andre bønner, som du kan finde på folkekirkens hjemmeside.

Der er for eksempel bønner om ”stilhedens gave” og ”længsel”, og der er bønner, hvis du har mistet håbet eller føler dig alene.

Store bededag og hvedeknopperne

Det var Roskilde-biskoppen Hans Bagger, der i 1686 fik indført dagen, der dengang hed ”ekstraordinær, almindelig bededag” og var en af tre faste- og bededage.

Når kirkeklokkerne ringede, aftenen før, skulle kroer og forretninger lukke. Dagen efter skulle alle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, skriver folkekirken.dk. Man måtte heller ikke arbejde.

I dag spiser mange varme hveder aftenen før store bededag. Det er et levn fra arbejdsforbuddet, der også betød, at bagerne ikke måtte arbejde. Derfor blev knopperne bagt, så man selv kunne lune dem.

Skrevet af Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er Folkekirkeinfos eksterne redaktør på sitet Kirken i Østjylland og den tilhørende facebook-side. Hun er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt i corporate communication fra Aarhus BBS. Har du ideer eller andre input til sitet og facebook-siden, er du velkommen til at skrive til Jeannette på jr@strupstrup.dk eller ringe på mobil 40 25 58 47.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *