Det store røde telt var aftenen før ramme om havnefesten, og det lugter stadig af øl og værtshus, da gudstjenesten begynder. Der går dog ikke mange minutter, før rummet ved de kendte ritualers kraft er forvandlet til et kirkerum med alt, hvad det indebærer af fællesskab.

På en af de midterste bænkerækker med godt udsyn til scenen, hvor et alter og en prædikestol står mellem højtalere og mikrofoner, sidder mor og datter Heidi og Bodil Tang sammen med Kirsten Slyngborg:

”På de bedste pladser,” som de siger med et smil.

Heidi Tang og Bodil Tang har tidligere været til havnegudstjeneste, mens det er første men bestemt ikke sidste gang for Kirsten Slyngborg.

Tro giver ro i hverdagen

Heidi Tang (t.v.) og Bodil Tang har tidligere været til havnegudstjeneste, mens det er første men bestemt ikke sidste gang for Kirsten Slyngborg (t.h.)

De tre damer er ikke kirkefremmede. De kommer ofte til de lokale kirkers arrangementer og også nogle gange til søndagsgudstjenesterne.

”Men jeg synes ikke, man behøver at komme i kirken om søndagen for at have sin tro,” siger Heidi Tang.

”Det er ligesom med gravsteder; det er ikke alle, der har brug for et stort gravsted for at mindes sine kære. De kan sagtens være nærværende i hverdagen uden.”

Kirsten Slyngborg supplerer:
”Man kan godt bede Fadervor om aftenen alene i sin seng.”

For Bodil Tang giver troen ro i hverdagen:

”Det at vide, at der altid er nogen, som man kan henvende sig til og som lytter,” forklarer hun.

Der er stuvende fuldt i teltet. Over 450 deltager i gudstjenesten. De fleste af dem med forskellige grader af gråt hår.

”Jeg tror, mange af os får et tættere forhold til troen med alderen. Fordi vi har prøvet at miste, og det kommer også tættere på for de fleste af os,” siger Bodil Tang.

Mindes i kirken

Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en sandwich med en tilhørende øl eller vand. Fadølsanlægget betjenes kyndigt af de tre herrer Henrik Jensen – bedre kendt som Grønne, Hans Petersen og Benny Jensen, der skænker en kølig fadøl til menigheden.

”Ja, vi plejer jo ikke at komme i kirken,” siger Hans Petersen grinende.

Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en sandwich med en tilhørende øl eller vand. Fadølsanlægget betjenes kyndigt af de tre herrer Henrik Jensen – bedre kendt som Grønne, Hans Petersen og Benny Jensen.

”Jo, jeg kommer da i kirken tre-fire gange hvert år,” siger Grønne.

”Jeg kommer for at sidde og mindes dem, der ikke er her mere. Det rum kan noget særligt. Andre gange går jeg ned og sidder på stenene ved havet,” siger han.

De tre understreger, at de efter mange år mener, at de nu har vundet hævd på, at bar-tjansen er deres til havnegudstjenesten. Et bidrag, de gerne vil give.

Sognepræst i Gosmer og Halling Sogne Hanna Nissen har skiftet til civilt tøj. Sognebørnene flokkes om hende for at sige tak. Tak for ordene om kæppen i øret, splinten i din næstes øje og bjælken i dit eget. Ord, der var lige dele humoristiske og eftertænksomme. Tak for sangen og musikken. Tak for mad og øl. Og måske mest af alt tak for fællesskabet og løftet om at mødes samme tid og sted næste år.

Det er 14. gang, der er havnegudstjeneste i forbindelse med Hou Havnefest:

”Da vi lavede havnegudstjenesten første gang, spurgte jeg daværende biskop Kjeld Holm om lov. Han sagde, at han var glad for, at jeg ville knytte til ved et folkeligt fællesskab, der allerede er. Men jeg mener, at kirken skal være der, hvor folk er.”

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er Folkekirkeinfos eksterne redaktør på sitet Kirken i Østjylland og den tilhørende facebook-side. Hun er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt i corporate communication fra Aarhus BBS. Har du ideer eller andre input til sitet og facebook-siden, er du velkommen til at skrive til Jeannette på jr@strupstrup.dk eller ringe på mobil 40 25 58 47.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *