I 2009 var klimaproblematikken på alles læber herhjemme op mod det klimatopmøde, der blev afholdt i København. Medierne satte markant fokus på udfordringerne. Det samme gjorde en række biskopper, præster og menighedsråd. De havde et ønske om, at også kirken skulle være miljøbeviste.

Siden da har 187 kirker fået et mærkat som ”Grøn Kirke”. Blandt dem er Ulstrupbro, Vester Velling og Sdr. Vinge, der var med fra starten i 2009.

”Vi var faktisk ikke opmærksomme på muligheden for at blive en grøn kirke, før vi fik en hjælpepræst, dengang sognet blev lagt sammen. Det var hende, der gjorde os opmærksom på det, og sammen med hende kom jeg med i et udvalg sammen med menighedsrådsformanden og graveren,” siger næstformand for menighedsrådet i Ulstrupbro, Vester Velling og Sdr. Vinge Pastorat, Aase Damgaard.

Kirkerne har et ansvar

Aase Damgaard, næstformand næstformand for menighedsrådet i Ulstrupbro, Vester Velling og Sdr. Vinge Pastorat.

For at blive godkendt som grøn kirke skal de pågældende kirker opfylde mindst 25 af de 48 punkter, folkene bag Grøn Kirke har udarbejdet. Det kan være alt fra alt fra mål om at integrere klima, miljø, natur og retfærdighed i kirkens undervisning til at benytte sig af miljøcertificerede produkter, når der skal laves større byggeprojekter eller renoveringer.

Tanken er, at kirkerne ligesom alle andre dele af samfundet har et ansvar for at komme klimaudfordringerne til livs.

”Vi står over for enorme udfordringer, som vi alle har ansvar for at gøre noget ved. Kirkerne kan også være med til at lette aftrykket på jorden. Kirkernes bidrag er både praktisk og åndeligt. Når vi i en kristen sammenhæng taler om skaberværket, er det ikke kun som en ressource til vores forbrug; det er Gud, der ejer det, og vi må være ansvarlige forvaltere,” har Hanne Smidt, der er koordinator for Grøn Kirke, tidligere udtalt til folkekirken.dk.

Også Aase Damgaard mener, at kirkerne skal forpligte sig til at blive mere miljøvenlige.

”Jeg synes, det er et rigtig godt og vigtigt initiativ. Vi har en del affald, der skal væk. Der er elpærer, glas, flasker, pap, papir og så videre, og især i graverens arbejde er det vigtigt, fordi der er meget, som skal sorteres,” siger hun.

Miljøbevidste konfirmander

Det er ikke kun kirkernes udvalg, der arbejder med at gøre kirkerne mere miljørigtige – også præsterne spiller en rolle, hvis en kirke skal godkendes som særlig grøn.

”Præsterne skal udfylde nogle af punkterne på listen. I starten sendte jeg mange af nyhedsbrevene fra Grøn Kirke videre til dem, men det gør jeg ikke så meget mere. Jeg skal ikke bestemme, hvad de skal prædike over. Det er præsternes opgave at prædike og forkynde biblen. Emnet indgår nogle gange i deres prædikener, og det er også noget, han snakker med konfirmanderne om. Det kan eksempelvis være i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Der får de at vide, at de skal passe godt på jorden,” siger Aase Damgård, der godt kan leve med, at hun en gang i mellem er genstand for venskabelige drillerier, fordi hun går for meget op i, at tingene bliver gjort miljørigtigt.

”De siger, jeg er lidt skrap, men jeg synes virkelig, det er vigtigt.”

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Thomas Nedergaard Rasmussen

Thomas Nedergaard Rasmussen er journalist og skriver jævnligt artikler til Kirken i Østjylland.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *