Bodil Malmsten (1944-2017) udtrykker det tab, der vil komme til enhver, der elsker.

Af: Unna-Pernille Gjørup Jensen, sognepræst i Sjørring-Skjoldborg pastorat, Thy

Blå scilla og duftende balsampopler modsiger ny erfaring af tab, og ønsket om ny tid er ønsket om at den gamle vender tilbage.

Den svenske forfatter, dramatiker og kulturskribent Bodil Malmsten (1944-2016) udgav i foråret 2017 i Henrik Wivels fine oversættelse digtsamlingen ‘Det her er hjertet. Et digt om sorg’

Det er en stærk lille digtsamling, der både omhandler digterens egen individuelle og private sorg ved et tab og på samme tid udtrykker sorgens mulige fællesskab, det almene. Det generelle i at miste en engang elsket.

Digtene udtrykker chokket over den uventede og uønskede telefonopringning en tidlig morgen, og oplevelsen af at ens eget hjerte synes at briste i sorg; slå i utakt. Og det uforståeligt dejlige forår, der i de samme dage florerer og modsiger det tomme rum efter døden. Død, for eufemismerne slår ikke til, som det bl.a. lyder:

Personer som siger

Gå bort

når de mener død

Jeg hader dem

de skal dø

Alt skal dø    

(Del af digt. Tegnsætning er digtenes egen stil (red.)).

Og sorgterapeutens gode intentioner forslår som en skrædder.

Bodil Malmstens digte er lige ud af landevejen. Billederne er rene og umiddelbart tilgængelige. Der er litterær inspiration fra hid og did, men det er aldrig påtaget. Det er brugsdigte, dvs. lige-ud-ad-landevejen anvendelige. De udtrykker det tab, der vil komme til enhver, der elsker.

“En helhed som rives fra hinanden

Kroppe som kløves

Blodige snitflader

Adskillelsen

(…)

For mig er det nødvendigt at du er til

Der findes gamle par

der dør samtidig

Men det er i dødsannoncerne

og kun der”

Flere af digtene indledes med faktuelle oplysninger om menneskehjertet, om vægt, funktion og indretning,

for eks.:

Hjertet har to hule halvdele

Hvor der er hult

Hvor der er tomt

Ikke engang et ekko

Mellem halvdelene er der en skillevæg

Den tætte skillevæg mellem liv

og kremering

Konfirmationen

og et andet lyder i sin korthed:

I løbet af et liv kan hjertet slå 2,5 milliarder gange

Men så slå da!

Slå

Slå

Slå

Digterens afdøde elskede, denne konkrete person der kropsliggør den alment-menneskelige, den fælles erfaring af hjemløs kærlighed, døde af hjertestop (det er jo det, der sker). Og digterens eget hjerte slår nu uregelmæssigt, et hjertechok. Hun opsøger en hjerteklinik og informationer dér veksler med de indre erfaringer:

Mit blodtryk tages

Pulsen

Billeder med ultralyd

Alt var mit og

Alt er taget fra mig

Sidste digt i samlingen er skrevet under indtryk af tsunamien i Thailand i 2004. Dette digt er basis for erfaringerne udfoldet i alle de øvrige digte.

I slutningen af sit forord skriver Henrik Wivel, der selv i Kristeligt Dagblad har fortalt om det uforståelige tab af sin hustru, at Bodil Malmsten i mange år havde boet sammen med billedkunstneren Peter Chihas (1945-2011). De blev ikke sammen, og Malmsten boede i flere år, indtil 2010 i Frankrig. Hun ønskede ikke at digtene skulle læses som en elegi over hans død. De var genskrivninger af almentmenneskelige erfaringer.

Et af digtene begynder

“Mit liv

Begyndte da jeg mødte dig”

Det vidunderligt fælles i den helt særlige kærlighed hvert par oplever: vores helt unikke møde.

Digtene er almene, ja, brugsdigte der nok kan ramme enhver, der har mistet en elsket, lige i hjertets ’solar plexus’.

For den, der elsker, er tabets og sorgens mulighed sprogligt bevidstgjort i denne fine digtsamling, som hermed skal anbefales stærkt.

Bodil Malmsten

Det her er hjertet. Et digt om sorg.

(Oversat af Henrik Wivel)

Kristeligt Dagblads Forlag 2017

78 sider, 199,95 kr.

 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Anmeldelse

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *