”Det nye menneske” er, som forlaget skriver det, en selvstændig fortsættelse af ”Den nye Gud” (2010), og samtidig så er der tale om en stærk, naturnødvendig, eller nok rettere: åndsmæssig sammenhæng de to bøger imellem. Gud og menneske.

I hvert fald må der komme ånd til kroppen og sjælen, om det menneskelige skal blive til. Eller sagt Grønkjærsk: Det menneskeligere – det nye menneske.

Forsidemotivet er helt enkelt den menneskelige hånd. Et let hævet aftryk af en håndflade med de fem fingre. Hånden som et særligt menneskeligt aftryk. Men også, vil jeg mene, hånden som en slags vikar for ånden. For det er i virkeligheden ånd det drejer sig om i Grønkjærs nye, store og svært læseværdige essay. Hånden der handler og menneskeligt alene ved ånden der (for)vandler.

Den nye Gud og det nye menneske

I Grønkjærs bog fra 2010 handlede det om den nye, gode gamle Gud. Altså ikke en fuldstændig ny Gud. Ikke en helt anden Gud end den gode gamle. Men den Gud i hvem en gennemgribende bevægelse med Kristus ved Ånden finder sted. En Gud i forvandling. En Gud i bevægelse, fordi sådan er Gud, og det er her, den treenige Gud er: I det liv, der bevæger sig og forvandles. I historien og erfaringen og ikke udenfor. Her er Gud og kommer til sig selv ved at komme til sit fremmede andet, som det kan lyde på grønkjærsk.

NB.: Gud er ikke uforanderlig. Gud er bestandig.

Trefoldighed

Grønkjær er vild med treenigheder/trefoldigheder såvel hvad angår gudsbillede som opbygning og disponering af stoffet i sine bøger. Som i ”Den nye Gud” således også her i ”Det nye menneske” er bogen treleddet eller rettere (bedeslagsagtigt) tre gange treleddet opbygget: Kroppen, sjælen og ånden med hver sine tre underafsnit.

Også når Grønkjær nævner sine hoffilosoffer, sjovt nok netop tre: Plotin, Hegel og Hannah Arendt. Dog burde nok også Aristoteles, som også er stærkt inddraget, stå med på linjen her. (men så krakelerer det med treleddetheden). Også Platon og Nietzsche er med i forreste række.

NB.: Grønkjærs absolutte hoffilosof er Hegel, som Søren Kierkegaard skrev op imod, men som Grønkjær altså tænker med.

Herudover inddrages et hav af andre også mere moderne filosoffer som Blumenberg, Gadamer, Løgstrup, Schanz og Sløk. Sidstnævnte ligesom med andre nævnte kolleger fra tiden på teologi i Århus mere at se som ærbødige buk eller blot venlige hilsener end filosofiske stemmer til at fremføre bogens ærinde.

Reduktionisme og fastlåst identitet

Grønkjær skriver som sagt svært godt. Også i ret lange stræk i bogens midterdele forstået som vanskeligt forståeligt for den, religionsfilosofisk set, forholdsvis forudsætningsløse læser. Når jeg alligevel trods forståelsesbesvær lander på karakteristikken ”svært godt”, så er det fordi, bogen har så umådeligt væsentligt et emne og så voldsomt vigtige grundpointer herom, som vel at mærke fremføres gennem fornuften, gennem tænkning, og på ingen måde udenom.

Hvad er et menneske? Hvordan bliver mennesket menneskeligt? Eller altså Grønkjærsk sagt: menneskeligere?

Identitet er noget lort, vil Grønkjær kunne sige om det menneskelige såvel som om det guddommelige. At Gud talte til Moses fra tornebusken og sagde: ”Jeg er den jeg er”, det skulle han, som en indledende pointe i ”Den ny Gud” lød, aldrig have gjort. Og det skal du og jeg heller ikke gå rundt og sige om os selv. Det er sådan en såkaldt svigermorudtalelse med alt for meget død og alt for lidt liv sig. Liv, sandelig også menneskeliv, er bevægelse og relation.

Menneske kan du overhovedet ikke være for dig selv. Ligesom Gud for øvrigt ikke kan være Gud for sig selv. Den anden, andetheden, den fremmede andethed, må til. Ånd må der til.

Bogen skriver sig i de indledende kapitler op mod naturalismens og eksistentialismens (åndløse) reduceringer af det menneskelige. Nu her efter Guds død, hvor for eksempel hjerneforskningen kan mene, at vi er vores hjerne. At alt menneskeligt er forankret her og kun her:

”Det er den totale naturalisering, den totale reduktion af det menneskelige. En monstrøs tankeløshed” (s 49) – som afskærer os fra enhver mulighed for at forstå hvad ånd kan være:

””Ånd” er degenereret til et refugium for dem, der godt kan lide at tro, at der er mere, end videnskaben kan måle og veje. Det bliver det kun mere forvrøvlet af. Det er forvildet at tro, at det åndelige er defineret ved at være det, som videnskaben ikke kan beskrive” (s. 56).

Læs for Guds skyld (betyder altid i virkeligheden (samtidig): for menneskets skyld) i det mindste de indledende kapitler i ”Det nye menneske” og det afsluttende crescendo om ”Livets mening” med.

Smag på ord – ånd og liv – en ny verden

Lad mig slutte anmeldelsen her med en lille perlerække af det, som også her i ”Det nye menneske” som i ”Den nye Gud” er en grønkjærsk specialitet, nemlig evnen til at opsummere i korte, stærkt appetitvækkende koncentrater af (i bedste forstand) smagfulde ord om ånd og liv (bemærk stigningen):

– ”Kroppen må forbindes med bevidstheden. Når den får ånd, bliver den til legeme” (s. 149)

– ”Når sjælen får ånd, får følelsen tanke” (s. 177)

– ”Når kroppen får ånd, bliver den til legeme. Når sjælen får ånd, bliver den til tanke” (s. 239)

– ”Min hegelske tese er: Ånden forener gennem adskillelse. Den fuldbyrder menneskets menneskelighed” (s. 244)

– ”I erfaringen er mennesket ånd” (s. 268)

– ”I ånden fuldbyrdes livets mening” (s. 328)

– ”Livsmeningen fuldbyrdes, når mennesket erfarer at få meningen givet… Fremmedgjort for sig selv kommer mennesket til forståelse af sig selv i kraft af noget andet end sig selv. Nogle andre. En anden. En gud.

– Livets mening viser sig” (s. 373)

– ”Det nye menneske genfødes af den nye Gud. Det ser verden på en ny måde. Det får ”en ny verden”” (s. 373)

Wau!

Sikke en cliffhanger. Mit gæt vil være, at vi om (måske syv år) får en tredje (!) bog fra Grønkjærs hånd (og ånd – og tanke) med titlen: ”Den nye verden”?

Niels Grønkjær:
DET NYE MENNESKE
Efter naturalisme og eksistentialisme
Eksistensen, 2017. 390 sider, pris 299,-

 

 

 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Gudmund Rask Pedersen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *