I løbet af sin opvækst i det vestjyske mellem Holstebro og Herning har både kristendom og folkekirken altid betydet noget særligt for René Kok Lyskjær.

Stort set alle hans venner var aktive i KFUM og KFUK, hvilken han også selv var. Han har også gået i både børne- og teenklub samt søndagsskole, og desuden var hans farfar kirkesanger.

”Hele vejen i gennem har det været en del af min opvækst. På en måde har det altid ligget i kortene, at vi havde kirken som tilhørsforhold,” siger han.

”Jeg ved godt, hvad jeg tror på”

René Kok Lyskjær på 39 år bor i Horsens, hvorfra han også driver sin virksomhed, Probitas, sammen med sin hustru Trine. Foto: Erika Brandt

René Kok Lyskjær er i dag 39 år og har sidenhen bosat sig i Horsens. Herfra driver han sit firma Probitas, som hjælper andre selvstændige. Fra det østjyske kan han tydeligt mærke, at der er forskellige tilgange til folkekirken, alt efter hvor i landet man befinder sig. Det kan han se på sig selv og den måde, han bruger folkekirken på. Det er langt fra hver søndag, han indfinder sig i den nærmeste kirke for at deltage i gudstjenesten. Til gengæld har han aldrig været i tvivl om, at han altid har haft troen med sig.

”De kirkelige handlinger har altid betydet meget for mig. Der er jeg meget tro mod traditioner. Det kan godt være, jeg ikke selv kommer så meget i kirke, men jeg ved godt, hvad jeg tror på. Jeg tror stadig på Gud.”

Kirkebænken skaber indre ro

Derfor betød det også meget for ham, at hans hustru og hans i dag 5-årige søn blev døbt – i øvrigt i forbindelse med parrets bryllup.

”Det tilhørsforhold, jeg selv fik, da jeg blev døbt og konfirmeret, synes jeg, er vigtigt at give videre. Når min søn engang skal vælge, om han skal konfirmeres, står han selv med valget. Det er ikke noget, jeg taler med min søn om endnu, men på et tidspunkt vil jeg. Han skal vide, hvad han kommer af, men jeg vil ikke indoktrinere ham,” fortæller René Kok Lyskjær.

Når René Kok Lyskjær sætter sig til rette på kirkebænkene, mærker han tydeligt, at roen sænker sig over ham.

”I bund og grund er det bare en ro. Man får på en eller anden måde slukket for alt. Måske hjælper det at sætte telefonen på lydløs, men her bliver der slukket for det hele. Jeg kan bare lære og synge nogle salmer, som jeg kender. Så opdager jeg, at det var lige det, jeg havde brug for. Det bliver et frirum fra det hurtige liv uden for kirkerummet.”

”Man snakker meget om, at kirken burde følge med tiden, men jeg tror, det er sundest, at vi bare kan blive sat tilbage i noget kendt og noget trygt,” siger han.

I René Kok Lyskjærs familie har det altid været en tradition at gå til julegudstjeneste juleaftensdag, og lige den gudstjeneste, husker han fortsat som noget unikt.

”Det var hele byen, der kom. Det var lige meget, om man var medlem af IMU, KFUM/KFUK eller bare spillede fodbold i den lokale klub. Der var alt glemt. Det gav et fællesskab.”

Næstekærlighed fremfor alt

René Kok Lyskjær forudser, at den retning samfundet er på vej i, vil få flere til at søge mod folkekirken. Præcis som han selv erfarer det.

”Jeg tror, folkekirken vil opleve, at der er flere, der vil benytte sig af den grundet den tid, vi lever i, men jeg tror også, at mange vil bruge den, som jeg gør. Jeg har altid haft den holdning, at min tro er min egen, og hvordan andre tror på gud er ikke noget, jeg bestemmer. Jeg vil gerne snakke om det, men min måde er ikke den rigtige og eneste måde for alle.”

René Kok Lyskjær går sjældent rundt og tænker på kirken. Alligevel er han ikke i tvivl om, at han hører hjemme i folkekirken. “Måske fordi det er blevet så meget en del af mig. Der er noget trygt i det. Jeg har aldrig tænkt p at melde mig ud af folkekirken,” siger han. Foto: Erika Brandt

Og spørger man ham, hvad det helt konkret giver ham at være en del af folkekirken, kommer svaret prompte.

”Det, jeg kommer af og tror, er, at det vigtigste i troen og folkekirken, er næstekærligheden. Kærligheden til hinanden. Det er den, jeg selv bruger i min virksomhed, og det er den, jeg bruger i mit privatliv. De værdier, jeg kommer af, har jeg taget med og forsøger at give videre. Via handling og ikke via biblen,” siger René Kok Lyskjær.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Thomas Nedergaard Rasmussen

Thomas Nedergaard Rasmussen er journalist og skriver jævnligt artikler til Kirken i Østjylland.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *