Kirkedøre på vid gab, stemningsfuldt klaverspil og lys i massevis. Sådan lyder opskriften på konceptet natkirke, der udfolder sig i flere kirker i Østjylland.

I Sankt Lukas Kirke på Frederiksbjerg i Aarhus åbner de kirken ni gange hvert år til en særlig højtidelighed, hvor der er plads til ro og eftertanke.

Natkirken er mere fri end de traditionelle søndagsgudstjenester. Der er plads og mulighed for at komme og gå, som man har lyst, og der er kun to ting på programmet – nadverandagt og aftenbøn.

Kirken er i aftenens anledning prydet af massevis af levende lys, som oplyser det ellers mørke kirkerum. Foto: Thomas N. Rasmussen

Nogle sætter sig ned et par minutter, inden de går op for at tænde et lys ved alteret, hvorefter de lister ud af kirkerummet igen. Måske går de over i sognehuset, hvor en række af kirkens frivillige er vært for kaffe og the. Andre sidder der i længere tid.

På en af rækkerne sidder to kvinder, som har sat sig godt til rette. Der sidder de i en times tid, mens efterårsmørket langsomt skruer ned for det naturlige lys, der trænger ind i kirken. Den ene sidder med bøjet nakke, mens den anden har blikket rettet mod alteret og det store, gyldne kors, der udgør en bemærkelsesværdig del af udsmykningen i Sankt Lukas Kirke.

“Det er stressnedsættende”

Kvinderne er Linda Andersen og Alice Egestrand. De er begge imponerede over den stemning, det giver, når kirkerummet er mørkt og i stedet lyst op af levende lys.

”Det giver et ekstra lag, at det er mørkt. Det betyder noget for den ro og de tanker, der kommer til at fylde. Man får ligesom renset ud,” siger Linda Andersen.

For Alice Egestrand spiller særligt det levende og improviserede klaverspil en vigtig rolle for helhedsoplevelsen.

”Musikken er pragtfuld. Jeg elsker at synge og komme i kirke, men her er musikken baggrunden for alle de tanker, man får. Det er stressnedsættende,” siger Alice Egestrand, der især hæfter sig ved musikkens genkendelighed, idet den blandt andet stammer fra flere velkendte salmer.

Mørket skaber hygge

Sognepræst Vibeke Houmøller er også til stede ved natkirke-arrangementet. Hun går mellem det stemningsfyldte kirkerum og caféen, hvor snakken går. Hun anerkender også, at det særlige lydunivers har en del at sige – men ikke det hele.

Kirkendørene står på vid gab, og folk bliver med det samme mødt velkommen af lys, når de træder ind i kirken. Foto: Thomas N. Rasmussen

”Det er vigtigt, at musikken er en del af helheden. Det skal ikke meningen, man skal komme for at høre en koncert, for lyden skal høre sammen med stilheden og nærværet,” siger hun.

Vibeke Houmøller fortæller, at det særligt er i de mørke måneder, natkirken er velbesøgt. Men uanset hvilken måned, man gæster natkirken i,  er det de samme dyder, der går igen, og mørket spiller en stor rolle, mener hun.

”Jeg synes, kirken er meget stilren, og hvis man skal være hård måske også en anelse kølig. Det ændrer sig, når der er mørkt og mange levende lys tændt. Det er, som om loftet sænker sig, og der bliver varmere. Den stemning kan man ikke opnå, når der er lyst udenfor. Det er med til at skabe rammen for et møde med Gud. Selvfølgelig kan man møde Gud mange steder, men det er en hjælp til det møde, når rammerne er, som de er her. Den dybeste længsel er at få kontakt til og føle sig omsluttet af Gud,” siger Vibeke Houmøller.

En mulighed for at hvile i sig selv

Sognepræsten fortæller også, at natkirken især er benyttet af yngre mennesker. Hun er ikke i tvivl om, at gennemsnitsalderen er markant lavere til natkirke-arrangementerne end til de traditionelle søndagsgudstjenester.

”Jeg tror, det hænger sammen med, at det er meget frit. Der er ikke et fast program, på samme måde som der er om søndagen. Det passer godt med det individualiserede samfund, vi har i dag,” siger Vibeke Houmøller.

I caféen er Lis Andersen ved at skænke en kop kaffe til sig selv. Det er første gang, hun er i natkirke. For hende er det en anledning for at komme helt ned i tempo og på tænkt dybe tanker.

“Det er meget fredfyldt med alle lysene, og det er en mulighed for at tænde et lys og tænke på dem, man har mistet. Der sænker sig en fred over én, og man kan hvile i sig selv, der kommer ikke andre negative tanker,” siger Lis Andersen og understreger, at det sene tidspunkt – udover mørket – er med til at få roen til at sænke sig.

”Det kan slet ikke sammenlignes med en almindelig gudstjeneste. Du skal ikke ud i det pulserende liv, så jeg skal i hvert fald hjem og skrive næste dato for natkirke i kalenderen.”

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Thomas Nedergaard Rasmussen

Thomas Nedergaard Rasmussen er journalist og skriver jævnligt artikler til Kirken i Østjylland.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *